Dagrofa Foodservice har doneret mere end 12 tons mad til JunkFood i 2022
28.10.2022 10:30:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

Hver dag året rundt står organisationen JunkFood for at lave lækre måltider til gadens folk i København, som har brug for sund og nærende kost. Dagrofa Foodservice har siden efteråret 2021 doneret overskudsvarer tre gange om ugen fra virksomhedens lagerterminal i Ishøj til organisationen.
En ny opgørelse fra JunkFood viser, at Dagrofa Foodservice siden 1. januar 2022 og frem til 1. oktober 2022 har leveret mere end 12 tons fødevarer til organisationen.
Jeanette Duus, leder af JunkFood, er taknemmelig for den store støtte:
- Vi sætter meget pris på, at der bliver leveret gode overskudsvarer til os, som vores kokke forvandler til gratis, næringsrige måltider til samfundets mest udsatte. De 12 tons overskudsfødevarer fra Dagrofa Foodservice svarer til over 30.000 måltider i løbet af i år, og det er noget, der gør en stor forskel for gadens folk i København.
Hun uddyber:
- Et godt måltid mad er med til at give normalitet, mindske vold og konflikter, og så giver det gadens folk en omsorg og velvære, som de sjældent oplever. Vi er ikke den største organisation, men behovet for mad til gadens folk er stort, og derfor har vi brug for støtte fra samarbejdspartnere som f.eks. Dagrofa Foodservice.
Torsdag den 27. oktober var Marlene Lindegaard (konceptchef i Dagrofa Foodservice), Karsten Bøttker (konceptchef i Dagrofa Foodservice) og Zainab C. Ryttersgaard (CSR Projektleder i Dagrofa Foodservice) forbi JunkFoods lokaler på Halmtorvet i Vesterbro for at give en hånd med i køkkenet og ved selvsyn opleve, hvordan initiativet fungerer i praksis.
Zainab C. Ryttersgaard fortæller:
- Vi er virkelig stolte af at være samarbejdspartnere med JunkFood, som udfører et meget meningsfuldt og sympatisk stykke arbejde. Som fødevaregrossist er det gode måltid mad en del af vores DNA, og vi er glade for, at vi med vores overskudsvarer i år har bidraget til fremstillingen af mere end 30.000 varme måltider.
Hun siger afslutningsvis:
- Det er klart vigtigst for os at gøre en forskel for gadens folk, men samarbejdet med JunkFood er også med til at reducere mængden af madspild. Partnerskabet giver os med andre ord mulighed for at løfte flere centrale samfundsdagsordener på samme tid, og vi kigger hele tiden ind i, hvordan vi på forskellig vis kan være med til at understøtte JunkFoods arbejde.
Fakta om JunkFood:
- JunkFood blev skabt under første coronanedlukning, da Rasmus Munk (Alchemist) besluttede at lave mad til gadens folk med støtte fra bl.a. Lars Seier Christensen.
- Hver dag leverer JunkFood over 300 måltider til gadens folk i København, fordelt på 11 herberger og væresteder.
- Maden bliver produceret fra køkkenet H17 på Halmtorvet på Vesterbro i København.
- Læs mere på www.junkfood.dk
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Vi er markedsleder inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus. Hovedsædet er på terminalen i Ishøj, og vi har også logistikterminaler i Middelfart, Aalborg og Thisted.
- Som en af landets største fødevaregrossister kan det desværre ikke helt undgås, at der er mad, som ikke bliver solgt – og det er årsagen til, at det er muligt at donere gode overskudsvarer til eksempelvis JunkFood.
- Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
Dagrofa Koncernkommunikation
Pressekontakt
presse@dagrofa.dk
72332323
Billeder

Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.
Fødevarebutik i Aarhus får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi1.10.2026 08:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aarhus netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 100.000 kWh, hvilket svarer til ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Julen kommer tidligt til Brande: Stor fødevaremesse vender tilbage29.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
Lokal butik i Aabenraa får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi23.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aabenraa har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere over 25% af butikkens strømforbrug.
Dagrofa Foodservice: Den stigende opbakning til ’Madscenen - for professionelle’ fortsætter10.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. september inviterede fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirationsmessen ’Madscenen – for professionelle’ i TAP1 i København. Opbakningen var rekordstor med 1.800 deltagere, hvilket vidner om, at selvom branchen er blevet mere digital, så er de fysiske møder stadigvæk i høj kurs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
