Købmand giver julegave til Den Blå Sociale Cafe
1.12.2022 09:18:27 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Mange familier såvel som enlige er økonomisk trængte. Stigende energipriser og inflation presser alle. Dem, der i forvejen har det sværest, er ofte hårdest ramt.
Derfor er købmand Bent Kristoffersen fra SPAR i Hjørring i julehumør og har valgt at støtte et julearrangement på Den Blå Sociale Cafe i Hjørring, som sikrer en god juleaften for borgere, der ikke har andre at holde jul med.
”I den situation er der ekstra brug for hygge og god julestemning. Det vil vi gerne hjælpe med der, hvor vi ved, at hjælpen gør en stor forskel.” siger Bent Kristoffersen.
Bent Kristoffersen har kendt Den Blå Sociale Cafe siden sin læretid og har nu som selvstændig købmand genoptaget kontakten.
På Den Blå Sociale Cafe er daglig leder Susanne Houmølller meget glad for donationen til julearrangementet.
"Det betyder, at de borgere, som ellers skulle sidde alene juleaften, kan komme og deltage i juleaften på caféen. Er der penge til overs, kan der måske også blive til en nytårsfest. Til juleaften får vi and og flæskesteg med hele tilbehøret samt risalamande. Der er en julegave til alle deltagere – typisk lidt godt til de øvrige juledage. Der plejer at komme mellem 25 og 50 deltagere til sådan en juleaften. Nytårsaften er der omkring 25 deltagere, så pengene skal nok blive brugt godt," fortæller hun.
Julehjælpen er støttet af Købmandsfonden, KFI Erhvervsdrivende Fond, via en uddeling.
Hvis man vil ikke har nogen at holde jul med og har lyst til at fejre juleaften på Den Blå Sociale Cafe i Hjørring, kan man ringe til værestedet og tilmelde sig på tlf. 98 90 32 03.
Kontakter
Susanne Houmøller, Den Blå Sociale Café, tlf. 98 90 32 03
Bent Kristoffersen, Spar Købmand, tlf. 29 66 01 07
Billeder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

