Sådan udvikler de 20 mest almindelige psykiatriske diagnoser sig

”Nu må vi se, hvordan det udvikler sig”.

Sådan siger psykiatere ofte til hinanden, når de har diagnosticeret en psykiatrisk patient for første gang. Ikke fordi diagnosen ikke er rigtig, men fordi det er velkendt blandt læger i psykiatrien, at psykiatriske diagnoser har det med at udvikle sig gennem årene.

Faktisk er det 47 procent af de psykiatriske patienter, der får en ny diagnose i løbet af de første 10 år efter deres første diagnose.

Ultimativt håber vi, det kan være med til forbedre behandlingen og sikre evidensbaseret opfølgning. Jo mere man ved om et sandsynligt sygdomsforløb, jo bedre kan man typisk behandle

- Anders Jørgensen, klinisk professor

Det viser et nyt studie, der kortlægger over 180.000 psykiatriske patienters diagnoseforløb i Danmark.

En af forskerne bag studiet er klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin Anders Jørgensen. Han er ikke overrasket over studiets resultat.

”Psykiske lidelser er dynamiske. De udvikler sig gennem livet. Derfor er det ikke overraskende, at der er så relativt stor diagnostisk udvikling hos patienterne,” siger Anders Jørgensen.

Studiet kortlægger detaljeret, hvilke sandsynlige og usandsynlige forløb, der er for de 20 mest udbredte psykiske diagnoser. Blandt de mest usikre, altså dem der med størst sandsynlighed ændrer sig, er diagnoserne akut psykose, misbrug og depression.

Blandt de mest sikre, altså dem der med mindst sandsynlighed ændrer sig, er funktionelle lidelser, hvilket er vedvarende kropslige gener uden fysisk forklaring, spiseforstyrrelser, og sexologiske lidelser som nedsat lyst eller rejsningsproblemer uden fysisk årsag.

Studiet kan helt konkret hjælpe, fra det øjeblik en patient får sin første diagnose. Lægen kan nemlig slå op i studiet under den diagnose, som patienten får, og se, hvordan den diagnose typisk har udviklet sig for tidligere patienter i løbet af 10 år.

”Hvis man som læge gerne vil tilrettelægge god behandling og fortælle patienter, hvad de kan forvente, så er det vigtigt at have tal på det. Ultimativt håber vi, det kan være med til forbedre behandlingen og sikre evidensbaseret opfølgning. Jo mere man ved om et sandsynligt sygdomsforløb, jo bedre kan man typisk behandle,” siger Anders Jørgensen.

Studiet har kun undersøgt de patienter, der er en del af psykiatrien. Det betyder, at de personer, der går til egen læge og derefter får henvisning til for eksempel en psykolog, ikke er med i studiet.

”Vi ser på de personer der er diagnosticeret i hospitalspsykiatrien og dermed personer, der overordnet har sværere forløb, end dem der går til egen læge,” siger Anders Jørgensen.

Depression er blandt de mest usikre diagnoser

Ud af de tre hyppigste diagnoser som forskerne har analyseret i studiet, er patienter, der får en enkeltstående depressionsdiagnose, blandt dem, der har størst risiko for at få en ny psykiatrisk diagnose inden for 10 år.

”Får man den diagnose, er der ifølge studiet 60 procent sandsynlighed for, at man får en ny diagnose inden 10 år,” siger lektor Terese Sara Høj Jørgensen fra Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Men tallene snyder en smule. For størstedelen, 20 procent, af de personer der får en enkeltstående depressionsdiagnose får nemlig diagnosen ’periodisk depression’ efterfølgende. Periodisk depression er betegnelsen for, at man får tilbagevendende depressioner.

”Det er ikke så underligt, at en diagnose med enkeltstående depression kan udvikle sig til en diagnose med tilbagevendende depression,” siger Anders Jørgensen.

Næstefter periodisk depression, så er det diagnoserne personlighedsforstyrrelse og belastningsreaktion, som oftest opstår efter en depressionsdiagnose. En belastningsreaktion er en tilstand hvor større psykiske hændelser, som for eksempel en skilsmisse eller et dødsfald giver en psykisk tilstand, der kan minde om stress eller depression.

Anders Jørgensen håber, at de nye data kan hjælpe med at forbedre behandling for personer, der får depression.

”Lige nu findes der ikke et ensartet tilbud til patienter med debuterende depression, som

der for eksempel gør for debuterende psykoser. Det kunne man se på, om man skulle udvikle. Man kunne i den forbindelse bruge vores tal til at tilrettelægge et godt behandlingsforløb,” siger Anders Jørgensen.

Læs hele studiet "Mapping diagnostic trajectories from the first hospital diagnosis of a psychiatric disorder: a Danish nationwide cohort study using sequence analysis " i The Lancet Psychiatry.