Et loft over plastikproduktion kan blive en realitet

Den 2. marts 2022 tog regeringer fra hele verden et stort skridt fremad i kampen mod plastikforurening, da FN's miljøforsamling (UNEA) mødtes i Nairobi og blev enige om at udarbejde en global plastiktraktat. Traktaten skal forhandles over to år og skal være færdig med udgangen af 2024. Idag fra den 28. november til den 2. december, mødes verdens ledere, denne gang i Uruguay, til det første internationale FN forhandlingsmøde (INC-1), hvor grundlaget for plastiktraktaten skal lægges, og centrale definitioner skal vedtages.

Plastiktraktaten er på mange måder miljøets svar på Parisaftalen og målsætningen er, at alle verdens lande forpligter sig til at dæmme op for plastikkrisen. Diskussionerne om mål og midler i den kommende traktat begynder formelt i dag i Uruguay, og ligesom ved den nyligt overståede klimakonference COP27 kan vi forvente, at nationale og regionale forskelligheder og interesser, vil præge diskussionerne. 

Loft over plastikproduktion er altafgørende

Med den stadig stigende plastikproduktion, og de heraf afledte konsekvenser for både klima og miljø, er det afgørende at traktaten bremser denne udvikling. Både nationale og internationale forskere peger på, at vi er nødsaget til at bremse plastikproduktionen, hvis vi skal stoppe den allestedsnærværende plastikforurening. Særligt er der behov for at reducere brugen af engangsplastik, og plastik med skadelig kemi, som er uegnet til at indgå i cirkulære systemer.  

“En af de største slagsmål lige nu er, hvorvidt der skal et loft over den fremtidige plastikproduktion, ligesom vi kender det fra loftet over CO2-udledninger i Paris-aftalen. Det er denne kamp, som vi og størstedelen af verdens miljøorganisationer kæmper for. Det er desværre ikke overraskende, at olie,- gas,- petrokemikalie,- og kemiindustrien ikke deler ønsket om et loft over produktionen. Derfor ser vi lige nu en massiv lobbyisme mod reduktionsmål fra nogle stærke industrier, som har enorme interesser på spil”, udtaler Anne Aittomaki, strategisk direktør i danske miljøorganisation Plastic Change.

Anne Aittomaki fra Plastic Change er blandt de delegerede, der er taget afsted for at overvære processen i Uruguay, ligesom hun gjorde det i marts da FN blev enige om at lave en plastiktraktat. Sammen med en samlet bevægelse af miljøorganisationer og miljøforskere, arbejder Plastic Change på, at traktaten først og fremmest opfylder disse punkter:

• Et loft over den globale plastikproduktion: for at mindske produktionen af virgin plastik, samt restriktioner på problematisk plastik, særligt engangsplastik. 
• Sikre en bæredygtig produktion og cirkularitet: hvor der er transparens med hvilken kemi, der er i plastikken og alle skadelige kemikalier (på menneskers sundhed og miljø) bliver udfaset.
• En retfærdig grøn omstilling: hvor traktaten sikrer, at verdens fattigste lande får den nødvendige økonomiske bistand til at kunne implementere traktaten nationalt. 
• Traktaten skal være juridisk bindende: med indbyggede kontrolforanstaltninger i form af monitorering og rapporteringskrav, og med mulighed for sanktionering hvis landene mangler at opfylde traktatens bindende mål.

Baggrund: Plastikkens slagsider

Der er blevet fremstillet mere plastik i de seneste to årtier end i anden halvdel af det 20. århundrede. Og der er ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig. Plastikproduktionen er nemlig på kurs til at blive firedobbelt i 2050, hvilket vil føre til en tredobling af plastikforurening i hav og miljø indenfor de næste 20 år, så der i 2040 udledes hele 29 mio. ton plastik til havet om året. Ligeledes forventer OECD en tredobling i plastikaffald på globalt plan i 2060.

Plastik som materiale, har på mange måder revolutioneret vores hverdag, men plastik og den måde vi bruger det på, har vist sig at have en stor slagside for miljø og mennesker. For få år siden var plastikforurening først og fremmest et problem, der handlede om vores hav og konsekvenserne for havets dyr. Sådan er det ikke længere. Mere end 99 % af al plastik er fremstillet af fossile ressourcer. Plastik udgør defor et problem allerede fra udvindingen af råstofferne og videre til produktionen af plastik pellets, der laves til plastikprodukter - til plastikken ender som affald eller som forurening i hav og natur.