Mennesker med Parkinson får lavet flere huller i tænderne og får trukket flere tænder ud
![”Som Parkinson-patient vil de fleste på et tidspunkt få sværere ved at holde på tandbørsten, eller at få tandbørsten korrekt rundt i munden. Der kan også komme kognitive problemer som demens eller depression, der gør det svært at huske at børste tænder eller have overskud til at gå til tandlægen,” forklarer forsker bag nyt studie. Foto: Canva.](/data/images/00036/79f7384f-fc94-4528-85e4-eaf332ac4fcb-w_720.png)
”Hver gang en person uden Parkinsons sygdom får trukket én tand ud, får Parkinson-patienter trukket 1,5 tand ud. Og for hver fyldning er der 1,7 flere fyldninger hos personer med Parkinson,” siger ph.d.-studerende Sara Baram fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet. Hun er en af forskerne bag et nyt studie om Parkinson sygdom og tandlægebesøg.
Det er et registerstudie på ca. 7000 Parkinson-patienter i Danmark, der sammenligner dem med personer, der matcher dem på alder og køn.
”Resultaterne er med til at bekræfte, at Parkinson-patienterne opsøger tandlægen mere end personer uden Parkinson. Samtidig er det, de får lavet hos tandlægen, ikke tjek eller forebyggelse, men typisk en fyldning, eller de får trukket en tand ud. Det kan derfor tyde på, at de generelt har flere problemer med tænderne,” forklarer Sara Baram.
Personer med Parkinson kommer desuden ofte mere uregelmæssigt til tandlægen.
”Når personer med Parkinson opsøger tandlægen på denne måde, må man noget af vejen formode, at de har flere problemer med tænderne, eller at de har mere ondt i dem,” siger Sara Baram.
Flere skadelige bakterier i munden
Parkinson er en såkaldt neurodegenerativ sygdom, hvilket betyder, at nogle af hjernens funktioner langsomt bliver nedbrudt. Det resulterer blandt andet i, at man begynder at ryste, kan få sværere ved at gå, og at man får dårligere balance, og så kan Parkinsons-symptomerne altså også have konsekvenser for munden og tænderne.
”Som Parkinson-patient vil de fleste på et tidspunkt få sværere ved at holde på tandbørsten, eller at få tandbørsten korrekt rundt i munden. Der kan også komme kognitive problemer som demens eller depression, der gør det svært at huske at børste tænder eller have overskud til at gå til tandlægen,” siger Sara Baram.
Derudover danner Parkinson-patienter ofte mindre spyt end andre, og det kan også have betydning for tændernes sundhed, forklarer Sara Baram.
”Normalt danner vi en vis mængde spyt i løbet af nogle minutter, der gør, at vi hele tiden neutraliserer og synker potentielt skadelige bakterier i munden. Parkinson-patienter får noget medicin, der gør, at de ikke danner nok spyt, og de har derfor en øget risiko for at udvikle sygdomme i munden."
Vigtigt, at sundhedspersonalet viser rettidigt omhu
Selvom der er flere problemer med tand- og mundsundheden hos Parkinson-patienter, så er der ikke i særlig høj grad fokus på information og forebyggelse, når man får diagnosen.
”Vi har lavet et mindre studie, der viser, at de ikke får ret meget at vide med hensyn til munden og tænderne. Der mangler både viden hos tandlæger, læger og plejepersonale, for der vil være andre alvorlige symptomer, der overskygger tænderne. Men på et tidspunkt går det hurtigt med udvikling af tandproblemerne, og derfor er det vigtigt, at sundhedspersonalet viser rettidig omhu,” siger Sara Baram.
Sara Baram håber derfor, at der med studiet kan komme mere fokus på forebyggelse, og at lægerne begynder at gøre opmærksom på medicinens bivirkninger i forhold til tænderne.
”Det handler om at få tænderne på dagsordenen og kunne tilbyde en form for rådgivning, måske i form af forebyggende behandlinger, der ikke nødvendigvis skal foregå i en tandlægestol. Og det kunne også gælde for andre kroniske sygdomme, for vi ved, at der ofte er en sammenhæng mellem sygdomme og dårlige tænder,” siger Sara Baram.
Studiet “Dental care utilization among persons with Parkinson's disease in Denmark” er udgivet i Community Dentistry and Oral Epidemiology.
Sådan gjorde forskerne:I studiet indgår ca. 7000 Parkinsons-patienter og en kontrolgruppe på ca. 35.000 mennesker uden Parkinsons, der matcher dem på alder, køn og geografi og justeret for socioøkonomisk status. Parkinsons-patienterne er fundet gennem dem, der har fået udskrevet medicin mod Parkinsons sygdom mindst to gange i løbet af 2015/2016, og registerstudiet har derefter kigget på patienterne over en femårig periode og sammenlignet dem med den raske kontrolgruppe i forhold til antal besøg hos tandlægen, og hvilken type ydelse, de har fået. |
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder
![”Som Parkinson-patient vil de fleste på et tidspunkt få sværere ved at holde på tandbørsten, eller at få tandbørsten korrekt rundt i munden. Der kan også komme kognitive problemer som demens eller depression, der gør det svært at huske at børste tænder eller have overskud til at gå til tandlægen,” forklarer forsker bag nyt studie. Foto: Canva.](/data/images/00036/79f7384f-fc94-4528-85e4-eaf332ac4fcb-w_240.png)
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
![Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet](/data/images/00443/6e31fab8-6503-4cb6-9da5-d8797f1cbd42-w_300_h_250.png)
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Hverken Covid-19 eller vaccination under graviditet giver misdannelser hos fostret18.7.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Stort nordisk registerstudie slår fast, at der ikke er øget risiko for misdannelser hos børn, hvis mødre fik vaccine mod Covid-19 eller havde Covid-19-infektion i første trimester.
Pesten kan have forårsaget stenalderbøndernes undergang11.7.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældgammelt DNA fra knogler og tænder kaster lys over betydningen af pesten for udryddelsen af befolkningen i stenalderen. I modsætning til opfattelser hidtil, kan pesten nemlig have spillet en rolle for Europas befolkninger, lang tid før de store pestudbrud i middelalderen, viser ny forskning.
Søsterhormon til GLP-1 kan gøre overvægtsmedicin bedre10.7.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Data fra over 500.000 mennesker giver grundlæggende forståelse af, hvordan GIP-hormonet fungerer i hjernen og kroppen.
Forskere finder hidtil ukendt signalvej i hjernen, der er skyld i migræne med aura5.7.2024 07:19:48 CEST | Pressemeddelelse
En hidtil ukendt mekanisme, hvor proteiner frigivet i hjernen transporteres ind i en bestemt samling af sensoriske nerver leder til migrænehovedpine, viser et nyt studie. Det kan bane vejen for nye behandlinger af migræne og andre hovedpinesygdomme.
Dine gener bestemmer, om du får hjerteflimmer4.7.2024 10:15:01 CEST | Pressemeddelelse
Dine gener har stor betydning for, om du på et tidspunkt i livet udvikler sygdommen hjerteflimmer, viser en stor genetisk gennemgang. Det kan måske forebygge nogle tilfælde af sygdommen og føre til bedre og mere præcis behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum