Trods lunken start: Eriksen og co stadig glohede favoritter hos danskerne

Der er lagt i kakkelovnen til en fest af de helt store, hvis Danmark går hen og vinder VM. Udover fejringen af VM-triumfen, vil rigtigt mange danskere også kunne fejre, at VM-sejren udløser en kæmpe kontant bonus.
Danske Spil kan lige nu se frem til at udbetale lige omkring 55 millioner kroner til danskerne, hvis Eriksen, Schmeichel, Lindstrøm, Dolberg og alle de andre vinder VM-trofæet.
”Jeg mindes ikke, at vi så tidligt i en slutrunde har stået til at udbetale SÅ højt et beløb til danskerne på en enkeltstående begivenhed. Vi var ganske vist tæt på i den magiske EM-sommer i 2021, men der endte det jo med, at der kom nogle englændere på tværs og ødelagde festen – fordi de ikke kunne blive stående på benene,” siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
Han fortæller, at VM-optimismen tilsyneladende ikke har taget skade af den første 0-0-kamp mod Tunesien. Før den danske åbningskamp var 55 procent af alle indskud på verdensmesterspillet sat på Danmark som verdensmester, men efter Tunesien-kampen er andelen af ’patriotiske spil’ steget til 60 procent.
Spiller med hjertet
”Vi har set det før ved de store turneringer: Selv om danskerne generelt set er blevet dygtigere og dygtigere til at oddse og bedre til at udnytte, hvis vi kommer til at sætte et odds en smule skævt, så er der alligevel en tendens til, at danskerne spiller med hjertet. Især når det gælder de helt store nationale anliggender som fodboldslutrunder, håndboldslutrunder og OL. Danskerne kan godt lide at lægge pengene på det udfald, de håber på. Omvendt er det meget svært at lægge penge på det udfald, man i virkeligheden ikke vil have,” siger han.
Han understreger i øvrigt, at selv om Danske Spil taber penge, hvis Danmark ender som verdensmester, så kommer man ikke til at høre beklagelser fra den front.
”Nej, vi er jo også fans af landsholdet herude, så vi kommer helt sikkert også til at slippe festen løs, hvis det ender med dansk sejr i finalen,” siger han.
Vinder mere endnu
Hvis Danmark gør det godt i turneringen og begynder at komme tættere og tættere på VM-triumfen, så vil det ende med, at danskerne kommer til at vinde meget mere end 55 millioner kroner.
”Hvis landsholdet for alvor får det til at køre på banen og når længere ind i turneringen, så vil danskernes tiltro også til dem vokse, og derved vil det beløb danskerne står til at vinde blive endnu højere,” siger han.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil efterlyser 3 millionærer29.12.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Er du millionær uden at vide det? Danske Spil uddelte 1. juledag millioner til 29 heldige danskere – men mangler stadig at finde 3 af vinderne.
Danske Spil fortsætter millionregn - små 10 millioner til to danskere27.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
For anden dag i træk uddelte Danske Spil i går mange millioner til heldige danskere. 1. juledag blev 29 danskere millionærer på Lotto, og 2. juledag vandt to danskere næsten ti millioner kroner på Eurojackpot.
Her landede alle Det Store Jule Lottos millioner: 29 danskere fra hele landet er nu julemillionærer26.12.2025 08:58:07 CET | Pressemeddelelse
Ikke færre end 29 danskere fik sig torsdag aften en forsinket julegave fra Danske Spil – af den slags, der IKKE skal byttes. Se her, hvor alle de heldige vindere kommer fra.
Her er hun: Årets første millionær på skrabekalenderen23.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinde fra Sydsjælland har som den første skrabet 10 juletræer på Danske Spils og Quicks røde skrabejulekalender. ”1.000.000, det er et vildt tal,” siger hun.
Får 149 millioner ind på kontoen i dag: ’Det er surrealistisk!’22.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der bliver rigeligt råd til store julegaver i år i et lille hjem i Rudersdal Kommune. I dag udbetaler Danske Spil nemlig gevinsten på 149 millioner kroner fra Eurojackpot – lige i tide til de sidste gaveindkøb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

