Fyrværkeri har langvarige effekter på trækfugle
Ved hjælp af GPS-trackere har et internationalt hold videnskabsmænd for første gang kvantificeret virkningerne af udbredt nytårsfyrværkeri på individuelle fugles adfærd.
Bevægelsesdata fra i alt 347 gæs viser ifølge et nyt studie, at fugle nytårsaften pludselig forlader deres sovepladser og flyver til nye områder længere væk fra menneskelige bosættelser. De forstyrrede fugle hvilede to timer mindre og fløj længere, nogle gange op til 500 kilometer non-stop, end de gjorde om nætter uden fyrværkeri.
”I Danmark overvintrer i dag store mængder gæs, bl.a. mere end halvdelen af bestanden af kortnæbbede gæs. Selv om de overnatter i reservater, ofte langt fra menneskelig aktivitet, bliver de forstyrret af fyrværkeriet nytårsaften. Det er voldsomme reaktioner, vi kan registrere hos gæssene, ikke bare umiddelbart under og efter fyrværkeriet, men også lang tid efter,” forklarer professor Jesper Madsen fra Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet om nytårsløjernes utilsigtede effekter på trækfuglene.
De fire arter, der blev undersøgt, var Blisgæs, bramgæs, kortnæbbede gæs og sædgæs. Fælles for de fire arter er, at de tilbringer deres vintre med at hvile og spise i Nordtyskland, Danmark og Holland. GPS-spor blev indsamlet for i alt 347 gæs i 12 dage før og 12 dage efter nytårsaften i otte på hinanden følgende år, hvor hvert individ blev sporet i gennemsnitligt to år.
Vender aldrig tilbage
”Vi har i den danske del af projektet mærket 60 kortnæbbede gæs med gps-sendere, som sidder i et halsbånd. Hvert enkelt individ giver os en position hvert 10. minut, så vi har fået meget nøjagtige målinger af gæssenes reaktioner og afstandene, de flygter,” siger Jesper Madsen.
Den usædvanlige adfærd sluttede ikke med festlighederne. For alle undersøgte dage efter nytår brugte gæs mere tid på at fouragere og på nogle lokaliteter i Holland og Tyskland vendte aldrig tilbage til deres oprindelige sovesteder.
Normalt vendte gæs tilbage til den samme vandmasse i flere nætter, hvilede på overfladen og bevægede sig meget lidt, hvilket sparede væsentlig energi. Men i natten til nytårsaften, hvor der blev tændt fyrværkeri, forlod gæs deres sovepladser oftere, fløj i gennemsnit 5 - 16 km længere og 40 - 150 m højere end tidligere nætter.
Undersøgelsen, ledet af forskere ved, Max Planck Institute of Animal Behavior og Netherlands Institute of Ecology og DCE/Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, er netop offentliggjort i Conservation Letters.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jesper Madsen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på mail; jm@ecos.au.dk eller tlf. +4529440204.
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet etablerede i marts 2017 Center for Adaptiv Naturforvaltning (CAN), som er ledet af Aarhus Universitet med base på Institut for Bioscience.
CAN inkluderer eksterne, faglige samarbejdspartnere; nationalt: DTU Aqua, internationalt: bl.a. US Geological Survey. Centeret har forskere og rådgivere med både samfunds- og naturvidenskabelig baggrund.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Nødområder til havs bør blive opdateret21.11.2024 11:44:33 CET | Pressemeddelelse
Danmarks i alt 21 marine nødområder og disses beredkabsplaner bør revideres, anbefaler forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet er international partner i nyt britisk center til 337 millioner kroner14.11.2024 14:52:01 CET | Pressemeddelelse
Et britisk ’virtuelt’ center til 337 millioner kroner skal undersøge, om kultiveret kød, insektbaserede proteiner og proteiner fremstillet ved fermentering snart kan blive en bæredygtig og nærende del af vores kost.
Talentfulde unge fra Midtjylland skal lære om fremtidens bæredygtige fødevarer på AU Viborg13.11.2024 14:45:57 CET | Presseinvitation
Er køer bange for høje mennesker, og hvor tæt kan man komme på en ko, før den flytter sig? Og hvorfor er antibiotikaresistens en trussel mod dyrs og menneskers sundhed? Det er noget af det, som en række talentfulde unge fra Midtjylland har mulighed for at lære om og undersøge, når de besøger AU Viborg lørdag den 16. november. Pressen er inviteret.
Iltsvind fortsat på rekordniveau8.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske farvande er under sjældent hårdt pres for årstiden med iltsvind på et areal svarende til Lolland-Falster og Bornholm tilsammen.
Rasmus bygger bro mellem landmænd og forskere8.11.2024 08:30:31 CET | Pressemeddelelse
Egentlig er han uddannet landmand, men da muligheden bød sig, skiftede han stalden ud med laboratoriet og blev forsker. Nu håber Rasmus Bak Stephansen, at han kan skabe større tillid mellem landbruget og forskningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum