Fyrværkeri har langvarige effekter på trækfugle
![Denne kortnæbbede gås fik en gps-sender med solceller monteret. (Foto. John Frikke).](/data/images/00743/ba1ba2e3-44b9-4cb7-8e3e-f09c62c8f7c5-w_720.jpg)
Ved hjælp af GPS-trackere har et internationalt hold videnskabsmænd for første gang kvantificeret virkningerne af udbredt nytårsfyrværkeri på individuelle fugles adfærd.
Bevægelsesdata fra i alt 347 gæs viser ifølge et nyt studie, at fugle nytårsaften pludselig forlader deres sovepladser og flyver til nye områder længere væk fra menneskelige bosættelser. De forstyrrede fugle hvilede to timer mindre og fløj længere, nogle gange op til 500 kilometer non-stop, end de gjorde om nætter uden fyrværkeri.
”I Danmark overvintrer i dag store mængder gæs, bl.a. mere end halvdelen af bestanden af kortnæbbede gæs. Selv om de overnatter i reservater, ofte langt fra menneskelig aktivitet, bliver de forstyrret af fyrværkeriet nytårsaften. Det er voldsomme reaktioner, vi kan registrere hos gæssene, ikke bare umiddelbart under og efter fyrværkeriet, men også lang tid efter,” forklarer professor Jesper Madsen fra Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet om nytårsløjernes utilsigtede effekter på trækfuglene.
De fire arter, der blev undersøgt, var Blisgæs, bramgæs, kortnæbbede gæs og sædgæs. Fælles for de fire arter er, at de tilbringer deres vintre med at hvile og spise i Nordtyskland, Danmark og Holland. GPS-spor blev indsamlet for i alt 347 gæs i 12 dage før og 12 dage efter nytårsaften i otte på hinanden følgende år, hvor hvert individ blev sporet i gennemsnitligt to år.
Vender aldrig tilbage
”Vi har i den danske del af projektet mærket 60 kortnæbbede gæs med gps-sendere, som sidder i et halsbånd. Hvert enkelt individ giver os en position hvert 10. minut, så vi har fået meget nøjagtige målinger af gæssenes reaktioner og afstandene, de flygter,” siger Jesper Madsen.
Den usædvanlige adfærd sluttede ikke med festlighederne. For alle undersøgte dage efter nytår brugte gæs mere tid på at fouragere og på nogle lokaliteter i Holland og Tyskland vendte aldrig tilbage til deres oprindelige sovesteder.
Normalt vendte gæs tilbage til den samme vandmasse i flere nætter, hvilede på overfladen og bevægede sig meget lidt, hvilket sparede væsentlig energi. Men i natten til nytårsaften, hvor der blev tændt fyrværkeri, forlod gæs deres sovepladser oftere, fløj i gennemsnit 5 - 16 km længere og 40 - 150 m højere end tidligere nætter.
Undersøgelsen, ledet af forskere ved, Max Planck Institute of Animal Behavior og Netherlands Institute of Ecology og DCE/Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, er netop offentliggjort i Conservation Letters.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jesper Madsen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på mail; jm@ecos.au.dk eller tlf. +4529440204.
Billeder
![Denne kortnæbbede gås fik en gps-sender med solceller monteret. (Foto. John Frikke).](/data/images/00743/ba1ba2e3-44b9-4cb7-8e3e-f09c62c8f7c5-w_240.jpg)
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet etablerede i marts 2017 Center for Adaptiv Naturforvaltning (CAN), som er ledet af Aarhus Universitet med base på Institut for Bioscience.
CAN inkluderer eksterne, faglige samarbejdspartnere; nationalt: DTU Aqua, internationalt: bl.a. US Geological Survey. Centeret har forskere og rådgivere med både samfunds- og naturvidenskabelig baggrund.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studerende på AU Viborg kan få hesten med på campus2.7.2024 13:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Som den eneste universitetscampus i landet tilbyder AU Viborg, at studerende kan få opstaldet deres hest på campus. Det er én blandt flere ting, der skal gøre det attraktivt for de studerende at bruge det meste af dagen på campus.
Forskere: Her kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser2.7.2024 10:45:55 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af den grønne treparts anbefalinger om en CO2 afgift på landbruget, udgiver Aarhus Universitet årets Klimavirkemiddelkatalog. Det sætter tal på effekten af forskellige tiltag, der kan reducere landbrugets udledning af drivhusgasser.
Førende på overset del af den grønne omstilling: Dansk forskningscenter kortlægger afgørende klimagener i afgrøder28.6.2024 08:57:49 CEST | Pressemeddelelse
Ved at kortlægge gener, som gør afgrøder bedre i stand til at tåle tørke, varme eller kulde, skaber forskere fra Aarhus Universitet fundamentet for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
Akustisk overvågning af Østersøens marsvin27.6.2024 12:46:31 CEST | Pressemeddelelse
Med kun 500 individer tilbage ved seneste optælling er Østersømarsvinet i fare for at forsvinde fuldstændigt.
Velfærd hos udsættersøer under transport og på slagteriet: En overset dyregruppe?26.6.2024 14:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Søerne spiller en afgørende rolle i produktionen af pattegrise, men den sidste fase af livet er sjældent i fokus, når det kommer til dyrevelfærd. Det har en gruppe forskere fra AU Viborg i samarbejde med Teknologisk Institut forsøgt at gøre op med, og har netop udgivet tre videnskabelige artikler med fokus på de her dyr på slagtedagen. Artiklerne peger på, at søernes velfærd i de sidste dage i deres liv kan være udfordret af en række faktorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum