Fyrværkeri har langvarige effekter på trækfugle
25.11.2022 10:26:09 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Ved hjælp af GPS-trackere har et internationalt hold videnskabsmænd for første gang kvantificeret virkningerne af udbredt nytårsfyrværkeri på individuelle fugles adfærd.
Bevægelsesdata fra i alt 347 gæs viser ifølge et nyt studie, at fugle nytårsaften pludselig forlader deres sovepladser og flyver til nye områder længere væk fra menneskelige bosættelser. De forstyrrede fugle hvilede to timer mindre og fløj længere, nogle gange op til 500 kilometer non-stop, end de gjorde om nætter uden fyrværkeri.
”I Danmark overvintrer i dag store mængder gæs, bl.a. mere end halvdelen af bestanden af kortnæbbede gæs. Selv om de overnatter i reservater, ofte langt fra menneskelig aktivitet, bliver de forstyrret af fyrværkeriet nytårsaften. Det er voldsomme reaktioner, vi kan registrere hos gæssene, ikke bare umiddelbart under og efter fyrværkeriet, men også lang tid efter,” forklarer professor Jesper Madsen fra Center for Adaptiv Naturforvaltning ved Aarhus Universitet om nytårsløjernes utilsigtede effekter på trækfuglene.
De fire arter, der blev undersøgt, var Blisgæs, bramgæs, kortnæbbede gæs og sædgæs. Fælles for de fire arter er, at de tilbringer deres vintre med at hvile og spise i Nordtyskland, Danmark og Holland. GPS-spor blev indsamlet for i alt 347 gæs i 12 dage før og 12 dage efter nytårsaften i otte på hinanden følgende år, hvor hvert individ blev sporet i gennemsnitligt to år.
Vender aldrig tilbage
”Vi har i den danske del af projektet mærket 60 kortnæbbede gæs med gps-sendere, som sidder i et halsbånd. Hvert enkelt individ giver os en position hvert 10. minut, så vi har fået meget nøjagtige målinger af gæssenes reaktioner og afstandene, de flygter,” siger Jesper Madsen.
Den usædvanlige adfærd sluttede ikke med festlighederne. For alle undersøgte dage efter nytår brugte gæs mere tid på at fouragere og på nogle lokaliteter i Holland og Tyskland vendte aldrig tilbage til deres oprindelige sovesteder.
Normalt vendte gæs tilbage til den samme vandmasse i flere nætter, hvilede på overfladen og bevægede sig meget lidt, hvilket sparede væsentlig energi. Men i natten til nytårsaften, hvor der blev tændt fyrværkeri, forlod gæs deres sovepladser oftere, fløj i gennemsnit 5 - 16 km længere og 40 - 150 m højere end tidligere nætter.
Undersøgelsen, ledet af forskere ved, Max Planck Institute of Animal Behavior og Netherlands Institute of Ecology og DCE/Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, er netop offentliggjort i Conservation Letters.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jesper Madsen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på mail; jm@ecos.au.dk eller tlf. +4529440204.
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet etablerede i marts 2017 Center for Adaptiv Naturforvaltning (CAN), som er ledet af Aarhus Universitet med base på Institut for Bioscience.
CAN inkluderer eksterne, faglige samarbejdspartnere; nationalt: DTU Aqua, internationalt: bl.a. US Geological Survey. Centeret har forskere og rådgivere med både samfunds- og naturvidenskabelig baggrund.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Bakterier skal rense spildevand for PFAS11.11.2026 08:48:18 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg.
Hvordan får man mest effektivt nedbragt pattegrisedødeligheden?11.11.2026 08:46:55 CET | Pressemeddelelse
Det spørgsmål har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt ved at gennemgå og sammenligne forskningsresultater på området fra ind- og udland.
Hvem har egentlig fjernbetjeningen til vores hverdag?10.11.2026 12:01:11 CET | Pressemeddelelse
Robotstøvsugere, digitale dørlåse og køleanlæg har noget til fælles: De kan styres elektronisk, og sikkerhedsfejl kan derfor give uvedkommende adgang. Tre forskere fra Aarhus Universitet forklarer her, hvordan vi beskytter de digitale systemer, der i stigende grad styrer vores fysiske omgivelser.
Når AI kan overtage professorens arbejde, hvad skal vi så selv lære?5.11.2026 09:20:16 CET | Pressemeddelelse
En specialestuderende fik hjælp af kunstig intelligens og endte med at give den anerkendte biologiprofessor Rasmus Ejrnæs en faglig lærestreg, så han nu tvivler på fremtiden for sin egen ekspertise. Men på Aarhus Universitet arbejder forskere på en anden vej: AI skal ikke bare løse vores opgaver. Den skal gøre os dygtigere til at løse dem selv.
En eksplosion, der ændrede atmosfæren i årevis3.11.2026 14:53:53 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aarhus Universitet afslører et overraskende samspil mellem vanddamp og svovlpartikler efter det voldsomme Hunga-vulkanudbrud i 2022. Opdagelsen giver forskerne en bedre forståelse af, hvordan vulkanudbrud påvirker atmosfæren og klimaet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
