Gamle autoværn får nyt liv

Autoværn er lavet i galvaniseret stål og har som tommelfingerregel en levetid på 50 år. Derfor er det et sted, hvor det er nemt at genbruge - både i store mængder på anlægsprojekter og i mindre skala på opgaver i drift og vedligehold af motorvejene.
Og da Vejdirektoratet har ansvaret for at bygge, udvide og vedligeholde statsveje i hele landet, har det været et naturligt skridt at se nærmere på genbrug af stål, da det kan give besparelser både i forhold til økonomi og klimaregnskab.
Projektchef Robin Højen Madsen, Vejdirektoratet, siger:
”Det er forholdsvist nyt, at vi i Vejdirektoratet genbruger autoværn. Vi gjorde os nogle erfaringer på udbygning af E45 motorvejen mellem Skanderborg og Aarhus og på udbygning af E20 Fynske Motorvej. Ud fra tanken om, at mange bække små også bidrager til CO2-reduktion og forbedret klima, vælger Vejdirektoratet nu så vidt muligt at genbruge autoværn både på anlægsprojekter og i driften af motorvejsnettet.”
Vejdirektoratet har ansvaret for 3.835 kilometer statsvej, hvoraf 1.249 kilometer er motorvej, og på langt det meste af statsvejnettet er der autoværn i siderne, og på motorvejene er der også i midterrabatten. Så det er rigtig mange kilometer autoværn, der bliver opsat og vedligeholdt.
Genbrug af autoværn på Fyn
I forbindelse med udbygning af motorvejen over Vestfyn, som netop er afsluttet, har Vejdirektoratet genbrugt størstedelen af det autoværn, der stod langs motorvejen før anlægsarbejdet, gik i gang. Vejdirektoratet har genbrugt stolper og tværpladerne, mens det fortsat er nye bolte og skruer, der bliver indkøbt til opsætning af autoværnet. På de 24 kilometer udbygget motorvej er der opsat cirka 100 kilometer autoværn.
Projektchef Robin Højen Madsen, Vejdirektoratet, siger:
”Autoværnet på Fynske Motorvej er fra 1990’erne og i fin stand. Det har en lang levetid endnu, så vi har genbrugt omkring 75 procent af det, der tidligere stod langs motorvejen. På projektet har vi haft et langt større fokus på genbrug og begrænsning af brugen af ressourcer, og genbrug af autoværn er en af flere indsatser. Så er stål nu også blevet dyrt, lige som mange andre råvarer, derfor er det en ekstra sidegevinst for projektet, at vi sparede penge på stålindkøb.”
Genbrug i den løbende drift af vejene
Det sker med jævne mellemrum, at autoværnet langs vejene bliver påkørt og dermed skal skiftes ud. Som en del af Vejdirektoratets driftsaftale er der entreprenører til at udføre den opgave. Tidligere blev der anvendt ny producerede autoværn, fordi man vurderede, at de beskyttende zinkbelægninger på autoværnene blev nedbrudt for meget til, at man kunne genanvende dem. Men sådan er det ikke længere.
Derfor er der i de seneste udbud åbnet op for, at Vejdirektoratets driftsentreprenører kan genanvende materialer. I dag anvender driftsentreprenørerne stort set kun genbrugsplanker, når de udskifter autoværn for Vejdirektoratet. På tre tilfældigt udvalgte opgaver er 95 procent af de udskiftede autoværn fra genanvendte materialer, idet der kun blev anvendt nye skruer og bolte.
Autoværn skal være stærkest i midterrabatten af motorvejen, ved bygværker og skilteportaler, så det er vigtigt at kende styrken på det stål, der står netop der. Af den grund sætter Vejdirektoratet som udgangspunkt genbrugsautoværn i siderne af motorveje og nye autoværn i midten af motorveje. Det er kun autoværn uden skader, buler og maling, der bliver genbrugt, for på den måde går Vejdirektoratet ikke på kompromis med trafiksikkerheden.
Den del af autoværnet, der ikke kan genbruges, bliver til metalskrot og dermed omsmeltet til nye metalvarer. Det er et generelt krav til Vejdirektoratets entreprenører.
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Byggeriet af motorvej i Nordsjælland rykker tættere på27.6.2025 12:29:24 CEST | Pressemeddelelse
I midten af juli ruller Vejdirektoratets entreprenør deres gravemaskiner ud på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Dermed er udbygningen til en ny motorvej for alvor i gang.
Motorvejsramperne i Motorvejskryds Aarhus V spærres i forskellige perioder sommeren over27.6.2025 11:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges nyt asfalt i hele firkløverkrydset hvor Herningmotorvejen og E45 Østjyske Motorvej skærer hinanden, og det betyder perioder, hvor dele af motorvejskrydset er spærret hen over sommeren.
Cykelløb og ferietrafik giver trængsel i store dele af Aalborg og Nordjylland26.6.2025 12:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Det kommer til at påvirke trafikken, når der afvikles DM i landevejscykling fredag den 27. juni og søndag den 29. juni samtidig med første store ferieweekend.
Spærring af til- og frakørsel ved Ejby <56> fra 29. juni til 5. juli26.6.2025 09:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Fra- og tilkørsel i retning mod vest ved Ejby <56> på E20 Fynske Motorvej og krydsning af motorvejen via Nørregade spærres fra søndag den 29. juni til lørdag d. 5. juli.
Brobyggeri i børnehøjde på Storstrømsbroen26.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af Storstrømsbroen er spændende for både børn og voksne. I projektets skoletjeneste har skolebørn haft brobyggeri på skemaet siden 2020, og mere end 2300 skoleelever fra 125 skoleklasser har til dato bygget bro og gennemført et undervisningsforløb om Storstrømsbroen på byggepladsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum