Danmarks Grønne Investeringsfond

Grøn Herning-virksomhed øger vækst i stærkt lånesamarbejde

Del
Aktive Energi Anlæg A/S – eller AEA som firmaet i daglig tale bliver kaldt – sælger industrielle varmepumpe-løsninger til bl.a. fjernvarmeselskaber og andre store virksomheder og er med til at fortrænge fossile brændsler, herunder naturgas. AEA har netop modtaget en ”lånepakke” fra Danmarks Grønne Investeringsfond, bestående af ansvarlig lånekapital samt almindelig lånekapital, derudover deltager Sydbank som medfinansierende part. AEA styrkes hermed finansielt og understøtter samtidig den videre skalering af virksomheden.

AEA leverer kundetilpassede fjernvarme-, kraftvarme- og energianlæg til virksomheder i Danmark.
Både som totalentrepriser til kunder samt den efterfølgende service af anlægget. Et eksempel er Danmarks største 10 MW varmepumpe på spildevand, som er leveret til Kalundborg Forsyning.

”Lige nu er der et stort fokus på omstilling til varmepumper i Danmark. På grund af krigen i Ukraine og på grund af de stadigt stigende gaspriser, ønsker virksomheder at omstille fra gas til alternative energikilder. Samtidig giver elektrificeringen af den danske fjernvarmesektor et højt aktivitetsniveau med installation af både varmepumper og elkedler. På den baggrund har AEA besluttet at investere yderligere i netop dette segment, og det støtter vi med lånefinansieringen op om,” udtaler Jens Koch, der som Senior Director i Danmarks Grønne Investeringsfond bl.a. arbejder fra kontoret i Innovatorium i Herning.

Danmarks Grønne Investeringsfond medfinansierer, som selvstændig statslig lånefond, investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund.

Samarbejdet om lånefinansieringen muliggør en rammeforhøjelse for Sydbank som privat aktør, og det samlede finansieringsløft giver AEA det fornødne kapitalberedskab til at kunne eksekvere på den nuværende pipeline og skalere virksomheden.

”Forløbet med Danmarks Grønne Investeringsfond og Sydbank har været en positiv oplevelse. Parterne har konstruktivt drøftet mulighederne for at understøtte vores selskab. Samt bidrage til den grønne omstilling i produktionsDanmark,” siger Kim Jørgensen, adm. direktør i AEA.

AEA kan bl.a. udvinde varmen fra drikkevand, der kan sendes tilbage til borgerne, for eksempel i form af samarbejdet med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, som har etableret en ny grøn varmecentral til Lalandia Søndervig i Vestjylland. Kort fortalt, så udnyttes varmen i en eksisterende drikkevandsledning til at varme hele Lalandia op. Det nye ved denne type varmepumpeanlæg er, at det bruger energien fra den drikkevandsledning, der løber fra Ringkøbing til Hvide Sande og Holmsland Klit, så drikkevandet dermed kommer til at varme hele det nye Lalandia op.

AEA har brug for yderligere kapitalberedskab til at eksekvere på den stigende pipeline og dermed skalere virksomheden. Som en del af skaleringen vil AEA ansætte nye medarbejdere inden for det kommende år for at forsætte den planlagte vækstrejse.

Kontakter

Kontakt vedr. presseanliggender tlf. +45 35 29 86 80

Links

Information om Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Grønne Investeringsfond
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

http://gronfond.dk

Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund. Ifølge fondens politiske mandat skal disse projekter ligge inden for vedvarende energi, energibesparelser eller ressourceeffektivitet.

Danmarks Grønne Investeringsfond er etableret som en del af aftalen “Et grønnere Danmark” fra 2014 med en statsgaranteret låneramme på 2 mia. kr., som siden, med aftalen om ”Danmarks Grønne Fremtidsfond”, er udvidet til ialt 8 mia. kr., til medfinansiering af projekter.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Grønne Investeringsfond

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:21:45 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

Danmarks Grønne Investeringsfond årsrapport 2021: Rekordhøj aktivitet og CO2-reduktion lover godt for nødvendig grøn omstilling6.5.2022 07:55:51 CEST | Pressemeddelelse

Rekordhøj CO2-reduktion og et årsresultat på 20,9 mio. kr. understreger, at grøn omstilling og god forretning går hånd i hånd. Og med den nuværende situation i Europa er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fart på den grønne omstilling i danske virksomheder for at reducere afhængigheden af fossile energikilder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye