Vinterherberg for hjemløse i København åbner snart

Grace Kbh, der er Blå Kors' værested og morgenmadscafé for hjemløse i København, åbner igen i år et vinterherberg for byens udenlandske hjemløse.
Som lovgivningen i øjeblikket er skruet sammen, må udenlandske hjemløse nemlig ikke benytte de almindelige overnatnings- og botilbud til hjemløse, selvom de opholder sig lovligt i landet.
"Det er en meget udsat gruppe af mennesker, som for de flestes vedkommende er kommet til landet for at arbejde, men hvor forskellige ting er gået galt undervejs eller i hvert fald ikke er gået som forventet," siger Sofie Weinreich Engell, der er leder af vinterherberget.
Flere af de hjemløse er både fysisk og psykisk hårdt mærket af livet på gaden. Derfor er herbergets arbejde formentlig i sidste ende med til at redde liv.
"Der er virkelig koldt og vådt udenfor lige nu. Det gør en kæmpe forskel, at man véd, at man har et tørt, varmt og sikkert sted at sove om natten. Det giver mere overskud til at få styr på sit liv, finde arbejde, få lægehjælp eller evt. undersøge muligheden for at komme hjem til sit hjemland igen, hvis det er det, der er det bedste," forklarer Sofie Weinreich Engell.
Brug for flere frivillige
Vinterherberget har brug for en del frivillige, for at det hele kan løbe rundt. Sofie Weinreich Engell håber derfor, at der er nogle gode mennesker i København, der har lyst og overskud til at hjælpe.
"Hvis man har lyst til at gøre noget godt for andre, er det her en god måde at gøre det på. Det er virkelig noget, det gør en stor forskel for de her mennesker," fortæller Sofie Weinreich Engell.
Som nattevagt skal man først og fremmest tage imod gutterne, som Sofie Weinreich Engell kalder dem, og sørge for, at de kommer godt i seng, og så skal man vække dem næste morgen og gøre lidt morgenkaffe klar.
Ifølge Sofie Weinreich Engell kan en nattevagt sagtens kombineres med et liv som studerende.
"Der er masser tid og ro om natten til fx at skrive speciale, og vi sørger for snacks, så man kan holde sig vågen. Vi har også en Netflix-profil til nattevagterne," siger Sofie Weinreich Engell med et glimt i øjet.
Der er altid både en frivillig og en medarbejder på vagt.
Velkommen til informationsmøde
Torsdag den 1. december kl. 18-19 inviterer Grace Kbh alle interesserede til informationsmøde på Åboulevarden 50.
Her kan man se stedet, høre mere om de mennesker, der bruger vinterherberget og i det hele taget blive klædt godt på til at være frivillig nattevagt.
Vinterherberget holder til på Åboulevarden 50 og har åbent hver aften og nat fra kl. 21.30-7.00.
Er man interesseret i at give en hånd med, men forhindret i at komme til informationsmødet, kan man gå ind på Grace Kbh's hjemmeside og finde kontaktopslysninger på Sofie Weinreich Engell.
Vinterherberget har åbent fra 5. december til 15. marts 2023.
Kontakter
Sofie Weinreich Engell, leder af Grace Kbh, 28 47 05 30
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79
Billeder


Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors Center Sydjylland fejrer 25-års jubilæum med åbent hus12.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. september fejrer Blå Kors Center Sydjylland 25-års jubilæum med åbent hus, hvor alle er velkomne til en let forfriskning, rundvisning og et indblik i det daglige arbejde.
For første gang udgiver Blå Kors sang om håb og fællesskab9.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I 130 år har Blå Kors Danmark hjulpet mennesker, der har det svært, og det markerer den sociale og diakonale hjælpeorganisation med en ny fællessang om håb og fællesskab skrevet af salmedigter og forfatter Iben Krogsdal og pianist og komponist Mads Granum.
Nyt gratis ungetilbud åbner i Aarhus9.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For mange unge kan voksenlivet føles uoverskueligt og ensomt. Derfor åbner Blå Kors Danmark nu et nyt gratis tilbud i Aarhus, hvor 18-35-årige kan få konkret praktisk hjælp og trygge fællesskaber.
Blå Kors’ møbelbutik i Sæby lukker2.9.2025 07:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors holder ophørsudsalg med 50 procent på alle varer i genbrugsbutikken med møbler de sidste tre uger frem til lukningen den 20. september.
Unge går forrest: Halvdelen tager pause fra alkohol20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 procent af unge mellem 17 og 34 år har i løbet af det seneste år holdt en alkoholfri periode. Blandt studerende er tallet endnu højere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum