Rekordmange eksperter samles om løsninger for drikkevand og spildevand

Direktør for DANVA, Carl-Emil Larsen, er begejstret for den massive deltagelse af vandeksperter.
”I pressen og på Christiansborg italesættes vores vandudfordringer i stor stil, som vi senest har set det under folketingsvalget og i regeringsforhandlingerne. Udfordringerne handler både om at beskytte drikkevandet mod kemikalier og pesticider, at inddæmme PFAS, så det ikke påvirker vores vandmiljø og at håndtere klimarelaterede oversvømmelser. Bag ved dette synlige offentlige niveau arbejder forskere og specialiser dag og nat for at finde løsninger, som kan udrydde problemerne til gavn for os alle. Det er disse eksperter, som vi er så heldige at kunne præsentere på Dansk Vandkonference,” siger Carl- Emil Larsen.
På Dansk Vand Konference vil de 600 deltagere over to dage få den nyeste viden inden for emner som blandt andet PFAS, PtX, miljøfremmede stoffer, pesticidrester i drikkevand, klimaløsninger, nye samarbejdsformer, digitalisering, blødgøring af vand, energiproduktion på renseanlæg og meget, meget mere.
”Dansk Vand Konference viser en vandbranche, der står samlet om at løse udfordringerne. Deltagerne kommer for at dele resultater og viden med hinanden, så vandselskaberne kan løse deres livsnødvendige samfundsopgaver for danskerne på højest mulige niveau,” siger Carl-Emil Larsen.
DANVA mener, det er nødvendigt, at den kommende regering sørger for at indføre tillid i den økonomiske regulering, så vandselskaberne kan løfte opgaverne.
”Tilliden til håndtering af vand er forsvundet ud af Folketinget og erstattet af mistillid og kontrol. Dansk Vand Konference er et levende bevis på, at vandsektoren lever op til den tillid, som bør være indeholdt i den økonomiske regulering af den. Det håber jeg, vi kan lykkes med at overbevise politikerne om i den kommende folketingsperiode, siger Carl-Emil Larsen.
Det er i øvrigt ikke kun danskerne, der har glæde af vandsektorens resultater. Den danske vandsektor har verdens højeste ambition og vil være klima- og energineutral i 2030. Når vandselskaberne udvikler nye, billigere og bedre løsninger til gavn for danske vandforbrugere i samarbejde med rådgivere og producenter, så kan samarbejdspartnere markedsmodne løsningerne til resten af verden.
”Til trods for Danmarks begrænsede størrelse er danske vandvirksomheder globalt set helt i front, når det gælder eksport af vandteknologi. Det er blandt andet inden for energibesparelser, energiproduktion og så det faktum, at vores drikkevand er baseret på rent grundvand, der leveres til danskerne kun med en blid behandling til at reducere indholdet af jern og mangan,” siger Carl-Emil Larsen.
Dansk Vand Konference afholdes på Comwell Aarhus samt i Centralværkstedet og åbner tirsdag 23. november kl. 10.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Beskyt drikkevandet mod svindel med flytning af jord27.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA hilser regeringens nye initiativer mod ulovlig flytning og håndtering af forurenet jord velkomne, men anbefaler yderligere tiltag. Miljøminister Magnus Heunickes forslag om øget digital sporbarhed, skærpet kontrol og højere bøder er nødvendige, første skridt på vejen mod en bedre beskyttelse af drikkevandet.
EU-kommissær glæder sig til at samarbejde med Danmark om udfordringer med vand20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark viser vejen med imponerende vandprojekter, der gør samfundet mere modstandsdygtigt. Det siger Jessika Roswall, EU’s kommissær for miljø, vand og cirkulær økonomi, til magasinet DANSKVAND forud for det danske EU-formandskab. Både kvaliteten og mængden af drikkevand er blandt nogle af de problemer, som danske løsninger kan afhjælpe.
Danmark deltager i europæisk vand-smagning med Bornholmsk vand22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj 2025 afholdes Europas første Water Tasting Journey Across Europe i Bruxelles i anledning af EurEau’s 50-års jubilæum. Her præsenteres postevand fra ti europæiske lande, herunder Danmark, for at illustrere mangfoldigheden i smag og oprindelse.
Rent drikkevand i hele landet kræver lokal handling21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DANVA sætter drikkevandsbeskyttelse øverst på dagsordenen i den grønne trepart i Odense. Det sker sammen med bl.a. ministeren for grøn trepart og formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Nyt kort styrker mulighed for at beskytte drikkevand og vandmiljø1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs nye og mere detaljeret kvælstofretentionskort, markerer et vigtigt skridt på vejen mod et sundere vandmiljø og en styrket beskyttelse af Danmarks drikkevandsressourcer flere steder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum