Forskere peger på jordreform som svar på landbrugets klimaudfordringer
For at se dette indhold fra samf.ku.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Besigtigelse og vurdering af landbrugsjord i forbindelse med multifunktionel jordfordeling i Midtjylland. Foto: Forskningsprojektet ’Lokale Landvindinger’.
Tidligere vådområder som moser, søer, ådale og enge nærmest emmer CO2, når de bliver drænet og kommer under plov, og kulstof fra den tørlagte jord bliver frigivet.
Men hvordan kan vi bedst tage sådanne lavbundsjorde ud af intensiv drift til glæde for både klima, miljø og biodiversitet? Og hvad forhindrer os i at gøre det hurtigt?
Disse spørgsmål er kernen i et nyt ’policy-brief’, som forskere ved Københavns Universitet netop har udgivet på baggrund af det igangværende forskningsprojekt, Lokale Landvindinger. Forskningsprojektet undersøger tre pilotprojekter i Midt- og Nordjylland, hvor Naturstyrelsen og kommuner gennem såkaldt ’multifunktionel jordfordeling’ forandrer det åbne land ved blandt andet at samtænke hensyn til landbrugsproduktion, biodiversitet, klimamål, vandmiljø og friluftsliv.
I udgivelsen konkluderer dens fire forfattere, at det nuværende tempo i udtagningen af lavbundsjorde går langsomt. Sammen med landbrugets strukturelle udfordringer taler det ifølge forskerne for at handle på de politiske ambitioner om en egentlig jordreform – den blot tredje store jordreform i danmarkshistorien.
”Vores forskning viser, at udtagning af lavbundsjorde i praksis er en tung og tidskrævende øvelse. Da man samtidig vil levere på en række andre parametre, bliver det kun en endnu mere kompleks øvelse,” siger Inge-Merete Hougaard, postdoc ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.
”Et af svarene kan derfor være en egentlig jordreform, der både opskalerer indsatsen og løser udfordringer med tempo, finansiering og ejerskab ved ændringer af det åbne land. Nye ejerskabsformer og etableringen af en demokratisk styret jordfond, der kan opkøbe lavbundsjorde, er også blandt de løsninger, som er værd at diskutere,” siger hun.
Multifunktionel jordfordeling handler om mere end jord
Bag det nye 'policy-brief' står ud over Inge-Merete Hougaard lektor Stine Krøijer, ph.d.-studerende Kathrine Dalsgaard og lektor Lone Søderkvist Kristensen. Dets anbefalinger bygger på forskningsprojektets interviews og feltobservationer fra de nord- og midtjyske projekter.
Forskerne konkluderer, at multifunktionel jordfordeling grundlæggende er en god måde at sikre kollektiv planlægning af landskabet og dermed bred, lokal opbakning. Men processen med lokale lodsejermøder, borgermøder, og forhandlinger er omstændig, og det frivillige element kan hurtigt blive en udfordring.
”Vi kan se, at der er meget mere på spil end blot spørgsmålet om jordpris, landbrugsstøtte og muligheden for at sammenlægge jorde omkring bedriften. Udtagning af lavbundsjorde handler også om naboforhold, kærlighed til landskabet og konkrete fremtidsplaner for bedriften,” forklarer lektor Stine Krøijer, Institut for Antropologi.
Jordreform kan imødegå flere udfordringer
I det forrige Folketing var et bredt flertal for at mere end halvere landbrugets CO2-udledning og samtidig sikre større biodiversitet frem mod 2030. Her spiller udtagning af lavbundsjorde en nøglerolle, og behovet for en større reform er samtidig blevet rejst flere gange fra politisk side.
Men forskerne peger herudover på, at en jordreform også kan afhjælpe andre udfordringer:
Det vil være muligt at sikre bredere finansiering end i den nuværende pilotordning for multifunktionel jordfordeling, hvor kun selve jordfordelingsprocessen er finansieret og ikke opkøb af lavbundsjord, borgerinddragelse eller tilknyttede projekter som skovrejsning, stier mv.
Desuden adresserer ordningen ikke den øgede koncentration af landbrugsjord, samlingen af jorde i større dyrkningsområder og tilsvarende færre markveje og småbiotoper. Et svar på den udfordring kan bl.a. være mulighed for lokalt og kollektivt ejerskab af udtaget jord.
”Men frem for alt går det langsomt med at udtage eller omlægge landbrugsjord. Vi hører – også fra landbrugskredse – at man som udgangspunkt skal gå frivillighedens vej – underforstået at der findes andre, mere direkte muligheder. Vi fremhæver selv, at der er klare fordele ved at holde fast i frivilligheden, men det er nødvendigt at komme op i skala og tempo. Det vil en jordreform kunne muliggøre,” siger Inge-Merete Hougaard.
Forskernes fem anbefalinger
Med afsæt i deres forskning opstiller forskerne fem konkrete anbefalinger i det fælles udspil ’Ny jordreform i Danmark’:
- Handling på den politiske ambition om en national jordreform, der adresserer klima- og biodiversitetskrisen samt den øgede jordkoncentration og gældsættelse af landbruget.
- Bedre muligheder for nye ejerskabsformer, der sikrer lokalt, kollektivt ejerskab med henblik på bl.a. naturpleje og rekreation.
- En bedre finansieringsramme for jordreformsprocessen.
- Etableringen af en demokratisk styret jordfond, der kan opkøbe de (lavbunds)jorde, som skal tages ud af drift. Dels til videresalg, dels til forvaltning i regi af statslige styrelser.
- Udtagning af lavbundsjorde bør som udgangspunkt ske af frivillighedens vej. Det bør dog vurderes, om jordreformens formål bedre opnås af andre direkte veje.
Hent udspillet 'Ny jordreform i Danmark' under vedhæftede filer.
Udspillet tager afsæt i forskningsprojektet Lokale Landvindinger, som gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen Himmerland, Viborg, Randers og Mariagerfjord Kommuner i regi af LIFE IP Natureman. Forskningsprojektet er finansieret af Veluxfonden.
Nøgleord
Kontakter
Stine Krøijer
Lektor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
E-mail: stine.kroijer@anthro.ku.dk
Telefon: 35 32 15 81
Søren Bang
Journalist
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Telefon: 29 21 09 73
Vedhæftede filer
Links
Information om Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Øster Farimagsgade 5
1353 København K
+45 35 32 35 46http://www.samf.ku.dk
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det giver økonomisk gevinst at tage samme uddannelse som ens forældre23.6.2024 13:08:33 CEST | Pressemeddelelse
Jurister, læger og ingeniører, der er gået i forældrenes fodspor, tjener mere end deres kolleger, viser et nyt dansk studie. Det kunne dække over nepotisme eller anden forskelsbehandling, men forklaringen er sandsynligvis en helt anden.
Diplomater bruger sociale medier til at gemme konflikter20.6.2024 05:52:10 CEST | Pressemeddelelse
Normalt forsøger folk at få opmærksomhed på sociale medier, men der er én gruppe, som helst vil gå i ét med tapetet. En ny undersøgelse analyserer ved hjælp af kunstig intelligens over 55.000 billeder på X, delt af mere end tusind diplomater verden over, og afslører en bemærkelsesværdig ensartethed.
Rådgivning og kampagner til unge skal gøre op med myten om de ufarlige opioider6.6.2024 06:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en bred vifte af tiltag, herunder anonym og målrettet rådgivning, hvis det skal lykkes at begrænse unges brug af illegale opioider og benzodiazepiner. Det konkluderer Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet i en ny rapport med syv konkrete anbefalinger.
Asyl styrker kvinders position i familien og samfundet15.5.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De kvinder, der efter en familiesammenføring får asyl i Danmark, er bedre økonomisk integrerede, har lavere risiko for at blive ofre for vold – og bliver oftere skilt. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Ny forskning: Danske børn møder fire typiske læringsmiljøer i familien20.4.2024 12:12:45 CEST | Pressemeddelelse
Forældres værdier og familieaktiviteter har stor betydning for børns læring. Med data fra 44 danske familier har forskere fra Sociologisk Institut og VIVE identificeret fire idealtypiske læringsmiljøer i familierne. Mød bl.a. de ’Ambitiøse arrangører’ og de ’Afslappede pragmatikere’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum