Kære fodboldfan: Dette skal du vide, hvis du rejser til Qatar

VM i fodbold er sparket i gang, og det danske landshold spiller sine første kampe i denne uge. Interessen for at købe billetter til kampene i Qatar har været begrænset – DBU (Dansk Boldspil-Union) vurderer, at der er solgt i omegnen af 700-800 billetter til hver af de indledende gruppekampe. Interessen for at tage til Qatar og se fodbold kan i sagens natur stige, hvis det danske landshold går videre efter gruppekampene.
- Vi går ikke ind i, hvorvidt det er en god ide at rejse til Qatar for at se fodbold. Vi vil blot henlede opmærksomheden på, at der er en række forhold, som man skal være bevidst om, hvis man tager afsted, siger Karin Tranberg, divisionsdirektør for Travelcare i SOS International.
Læs rejsevejledningen
Først og fremmest skal man nærlæse den særlige rejsevejledning som Udenrigsministeriet har lavet i forbindelse med fodbold-VM i Qatar. Den findes på Udenrigsministeriets hjemmeside under Rejsevejledninger[1]. Udenrigsministeriet har også lavet en guide med praktiske oplysninger om VM i Qatar[2] Husk også at tilmelde dig ”Danskerlisten” samme sted.
- Det er vigtigt at danske fodboldfans er opmærksomme på, at Qatar er et land med en helt anden kultur og lovgivning, end vi er vant til i Danmark. Hvis man er så uheldig at blive tilbageholdt eller arresteret, er det begrænset, hvor meget hjælp man kan hente via sin rejseforsikring og SOS Internationals alarmcentral, siger Karin Tranberg.
Dette bør du vide, før afrejse:
- Sørg for at have en privat rejseforsikring med verdensdækning. Qatar ligger uden for Europa, og det blå sygesikringskort dækker ikke
- Danmark har ingen ambassade i Qatar, men under VM vil medarbejdere fra Udenrigsministeriet være til stede i Qatar for at kunne yde konsulær bistand til danske rejsende, hvis der opstår en akut nødsituation
- Overhold den lokale dresscode: Ingen bare skuldre eller udringning. Tøj med stødende sprog påtrykt er forbudt
- Rygning er kun tilladt i særlige områder
- Alkohol: Kun tilladt i særlige områder, undgå synlig beruselse
- Vær opmærksom på, at LGBT+ rettigheder ikke anerkendes i Qatar
- Stødende håndtegn og aggressiv adfærd er forbudt
- Der er begrænsninger for, hvad og hvor du må fotografere og filme
- Seksuelle forhold mellem mænd og kvinder, der ikke er gift med hinanden samt mellem personer af samme køn, er forbudt og straffes hårdt
- Hvis du bliver anklaget og fængslet har du ret til at komme i kontakt med en dansk ambassade eller konsulat
[1] https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/qatar
[2] https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/vm-i-qatar
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Sådan forbereder du årets første tur i campingvogn14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange campingvognsejere udnytter påsken til at tage på årets første tur. SOS Dansk Autohjælp ligger inde med gode råd, der øger sikkerheden, når landets ca. 110.000 campingvogne triller fra vinterhi og ud på vejene.
En forårsklar bil er en gevinst for sikkerheden7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solen og lyset er tilbage, det bliver lunere, og påskeferien ligger og lokker lige om hjørnet. SOS Dansk Autohjælp fortæller, hvordan du på nogle få timer og godt med knofedt kan få bilen i topform til sommersæsonen.
Derfor skal du skifte til sommerdæk1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigtige dæk til årstiden giver bedre sikkerhed i trafikken.
Påskeferie i London? Husk forhåndsgodkendelse31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårets fridage indbyder til miniferier og storbyrejser. Hvis turen går til London, skal du være opmærksom på, at Storbritannien har indført nye indrejseregler med krav om forhåndsgodkendelse.
Årsregnskab: SOS International forbereder sig på fremtiden19.3.2025 13:03:10 CET | Pressemeddelelse
SOS International gik ud af 2024 med sit stærkeste resultat i 12 år og står nu stærkere rustet til fremtiden. Det økonomiske overskud skaber et grundlag for strategiske investeringer, der skal styrke positionen som Nordens førende assistanceselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum