300.000 kr. sikrer fortsat hjælp til udsatte familier i Aalborg

Familienetværket Vejgaard har modtaget 300.000 kr. i støtte fra Socialstyrelsens pulje til støtte af frivilligt socialt arbejde.
I Familienetværket Vejgaard, der er et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Apostolsk Kirke i Aalborg, kommer der familier og enlige, der af den ene eller anden årsag er pressede i hverdagen. Det kan være sygdom, fattigdom, misbrugsproblemer, ensomhed eller noget helt andet. Fælles er ønsket om og behovet for et godt fællesskab.
Familienetværket drives primært at frivillige medarbejdere, og derfor kommer støtten på de 300.000 kr. også til at gøre en stor forskel.
”Vi er jublende glade. Vi stod overfor at kunne være tvunget til lukning, men det undgår vi nu. Det betyder ufatteligt meget at kunne tilbyde fællesskab, aktiviteter og gratis mad for de familier, der kommer i vores netværk, som både økonomisk, socialt og helbredsmæssigt er hårdt ramt. Så vi er virkelig glade,” siger Else-Marie Hansen, der er leder af Familienetværket Vejgaard.
Fællesskabet gør en forskel
I Familienetværket Vejgaard har de fokus på det gode fællesskab med plads til alle, hvor man både har mulighed for at snakke og blive hørt, og hvor man også kan få hælp til hverdagens udfordringer.
"I Familienetværket deler vi liv med hinanden og hjælper hinanden. Nogle gange giver vi også praktisk hjælp, hvis der er et særligt behov for det. Men ellers er det i høj grad bare det at være en del af et fællesskab, hvor man bliver set og hørt og føler sig forstået og værdsat, der måske gør den største forskel," siger Else-Marie Hansen.
Også hos Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre er der glæde over bevillingen fra Socialstyrelsen.
"Vi har rigtig gode erfaringer med, at vores familienetværk rækker ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyder et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for bevillingen, som giver os mulighed for fortsat at hjælpe sårbare familier og enlige på Frederiksberg," siger Christian Bjerre.
Familienetværket mødes mandag i lige uger fra kl. 16.30-19 i Apostolsk Kirke på Hadsundvej 75 i Aalborg.
Der er gratis at komme i familienetværket, og der er altid gratis fællesspisning og gratis aktiviteter.
Der kommer i gennemsnit 70 deltagere hver gang.
Kontakter
Else-Marie Hansen, projektleder Familienetværket Vejgaard, 29 65 90 41
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyt tilbud til unge i Odense15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny gruppe af Blå Kors Stjernestunder, der er et gratis tilbud til udsatte børn og unge, starter op i maj for 13 til 18-årige fra Odense og omegn.
Ny leder af Den Blå Mølle i Kibæk: Det er lidt et drømmejob5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltræder Ellen Birgitte Baun Jensen som ny leder af Blå Kors’ værested Den Blå Mølle i Kibæk.
Stort flytteudsalg i Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale genbrugsbutik flytter til større lokaler for at få mere plads og udvide sortimentet. En af de store nyheder bliver en efterspurgt herretøjsafdeling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum