Idrætsglæde afhænger af positiv forældreopbakning
17.11.2022 06:29:21 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Hvis du er forælder til et barn i en idrætsforening, har du måske oplevet det. Dit barns hold spiller en spændende kamp, og der er få minutter igen. En af de andre forældre kan ikke styre sit temperament og råber ad dommeren eller begynder pludselig at agere træner og dirigere børnene rundt.
Forældreopbakning er vigtig i forhold til barnets motivation og for en idrætsforenings drift. Men hvis ambitioner og temperament koger over, kan forældrene komme til at ødelægge deres børns idrætsoplevelse. Hensigtsmæssig forældreadfærd er derfor afgørende for, at børn og unge får en god oplevelse i foreningslivet og høster alle fordelene ved et langt idrætsliv med fællesskaber, stjernestunder og personlig udvikling.
DIF vil med sin aktuelle kampagne sætte fokus på den gode forældreadfærd på tværs af idrætsgrene, og introducerer en række værktøjer til idrætsforeningerne samt gode råd til forældre med idrætsaktive børn.
Mads Agner, klubchef i fodboldklubben FA 2000, siger:
”Vi sætter utrolig stor pris på forældrene i vores klub på alle niveauer, men ligesom de fleste andre foreninger kender vi også til de her udfordringer. Derfor er vi glade for, at kampagnen med et glimt i øjet leverer nogle materialer, der kan hjælpe med at sætte fokus på et tema, som vi mener er meget centralt. Nemlig at børn og unge skal have en tryg og positiv oplevelse ved at spille fodbold.”
Den nye værktøjskasse rummer bl.a. film, plakater og PowerPoints, der giver gode råd til, hvordan man som forælder kan bidrage positivt til barnets idrætsoplevelse. Men det handler også om at give forældre indsigt i, hvad det vil sige at være medlem af en idrætsforening, og hvordan de bedst kan bidrage og involvere sig i idrætsforeningens arbejde:
”Forældrene er en vigtig resurse i forhold til, at børn og unge får et langt aktivt idrætsliv. Uden positiv forældreopbakning er der en stor risiko for, at børnene mister interessen, og det kan i sidste ende betyde, at børnene helt vælger idræts- og foreningslivet fra. Derfor er denne kampagne vigtig,” forklarer Morten Mølholm, direktør i Danmarks Idrætsforbund.
Nøgleord
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:21663774mmh@dif.dkHelle CarlsenFagkonsulent
Tlf:20414183hca@dif.dkBettina BaiDigital kommunikationskonsulent
Tlf:60227205bba@dif.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Idrætten har en markant plads i den nye regeringsperiode3.6.2026 13:19:19 CEST | Pressemeddelelse
Formand for DIF, Hans Natorp, kan ikke mindes et regeringsgrundlag med så stort fokus på idræt, foreningsliv og de oplevelser idrætten giver os alle. DIF hilser den nye regerings ambitioner velkommen og ser frem til samarbejdet om at styrke de vigtige fællesskaber i idrætten.
Første af sin slags i Danmark: Friluftspavilloner skal få flere børn og unge ud i naturen2.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge skal ud i naturen. Det er formålet med de nye outdoorfaciliteter, der bliver opført i tæt beboede områder fem steder i landet. De unge er selv med til at designe faciliteterne, og den første er netop indviet i Høje-Taastrup Kommune af DIF og Friluftsrådet med støtte fra Nordea-fonden.
Nykøbing Falster Håndboldklub og Nykøbing FC skal sammen hjælpe unge på vej mod job og uddannelse2.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge har svært ved at finde vej til job og uddannelse. Nu bliver Nykøbing Falster Håndboldklub, Nykøbing FC og Guldborgsund Kommune en del af Startblokken, der er en national indsats under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Sammen skal parterne hjælpe lokale unge til bedre trivsel og med at finde deres egne veje til job eller uddannelse.
Danmarks største går sammen med Danmarks bedste29.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 135 danmarksmestre skal kåres under DIF DM-ugen til sommer, bliver det med Novo Nordisk Danmark som ny partner. Samarbejdet bygger på en fælles ambition om at inspirere flere til bevægelse gennem idrætten.
DIF Skole OL vokser igen: Rekordmange elever og skoler er med21.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Skole OL er nu til stede i 95 kommuner og på næsten hver anden skole i Danmark. I det her skoleår har over 75.000 elever været tilmeldt projektet, som skal styrke børn og unges trivsel og fællesskaber gennem idræt i skolen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



