Hjørring Kommunes sygehjemmepleje tager et stort skridt i den “grønne retning”

Med Strategisk Energiplan 2.0, vedtaget i Byrådet 2020, og Klimahandlingsplanen fra 2022, har Byrådet vedtaget en række mål for miljø og klima i Hjørring Kommune. Et af delmålene er, at halvdelen af kommunens biler i 2030 skal være elbiler. Med en udskiftning af 2/3 af Sygehjemmeplejens biler, er Hjørring Kommune allerede i 2022 markant tættere på delmålet.
- Jeg er stolt over at vi nu tager et meget stort skridt imod målet om, at halvdelen af kommunens biler senest i 2030 skal være elbiler. Sygehjemmeplejen er en nøglefunktion i vores ældrepleje og er helt afhængige af driftssikre biler, så borgerne kan sikres de nødvendige besøg. Med de nye biler får medarbejderne gode arbejdsforhold, samtidig med at vi sikrer miljøvenlig kørsel. Med 104 elbiler i sygehjemmeplejen gør vi en stor forskel for miljøet og vi viser samtidig kommunens borgere at vi tror på at elbiler er en vigtig del af fremtidens transportløsning. Forhåbentlig er det også med til at inspirere borgerne til mere miljøvenlig transport, udtaler formand for SÆH-udvalget, Claus Mørkbak Højrup.
De nye biler er af mærket Cupra Born, og er valgt på baggrund af et udbud ud fra arbejdsmiljøhensyn og totaløkonomi. De skal køre for sygehjemmeplejen i foreløbigt 4 år. Medarbejderrepræsentanter fra Sygehjemmeplejen har gennem en grundig afprøvning været med til at vælge mellem forskellige biler.
- Som medarbejder er det vigtigt med biler som er komfortable. Vi har mange besøg på vores ruter, så det er vigtigt at bilerne har gode ind- og udstigningsforhold. Det har de nye biler og de har samtidig en høj sikkerhed, som også er vigtigt med de mange kilometer vi kører. Og så er det da dejligt at tænke på, at vi udover at gøre en forskel for borgerne, nu også er med til at gøre en forskel for miljøet, udtaler en af medarbejderrepræsentanterne, Kristine Bottage.
- Hos Uggerhøj er vi særdeles glade for at være blevet udvalgt som leverandør til, at skulle levere hele 104 elektrificerede biler til Hjørring Kommunes hjemmepleje. Vi er meget imponerede over den grønne tilgang og tankegang Hjørring Kommune har til driften af bilparken i hjemmeplejen og vi glæder os samtidigt over, at være leverandør af den nærmest futuriske Cupra Born. Bilen har en rækkevidde på op til 424 km og tilbyder gode opladningsmuligheder, høj sikkerhed og problemfri fremdrift i alle situationer. Vi glæder os over det fine samarbejde med Hjørring Kommune, hvor borgerne nu, og de næste 4 år, kan se de mange moderne elbiler farte rundt på gader og stræder i hele kommunen.
Tillykke til miljøet og Hjørring Kommune – og vi siger tak for tilliden hos Uggerhøj, udtaler filialdirektør ved Uggerhøj, Henrik Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Bjarke Raphael Hansen, Administrativ leder ved Sygehjemmeplejen, tlf. 40 16 08 33, e-mail bh@hjoerring.dk
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
Regeringen afsætter 2 mio. kr. årligt til Naturmødet i finanslovsudspil28.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet – naturens eget folkemøde i Hirtshals – er blevet tilgodeset i regeringens finanslovsudspil, har minister for Grøn trepart Jeppe Bruus offentliggjort tidligere i dag.
Hjørring Kommune styrker klimakampen med 19 nye partnere22.8.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag blev 19 nye klimapartnere budt velkommen, så fællesskabet nu tæller 71 klimapartnere, som alle bidrager til at gøre den grønne omstilling til virkelighed.
Sang vækker minder – og giver nyt liv til demensramte22.8.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Demensvenlig sangfællesskab i Hjørring vinder Gudrun og Palle Mørchs Mindepris 2025.
Minister lancerer Ungeløftet i Hjørring13.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) deltager mandag den 18. august i den lokale lancering af Ungeløftet i Hjørring Kommune. Med Ungeløftet styrkes indsatsen for at hjælpe unge 15-29-årige, der ikke er i job eller uddannelse videre i arbejde, uddannelse eller ind i meningsfulde fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum