Kæmpe kor af håndværkere synger landsholdet til VM
15.11.2022 16:10:15 CET | STARK | Pressemeddelelse

Det danske herrelandshold fik sig en gedigen overraskelse på vej til VM i fodbold tirsdag morgen.
Præcis kl. 8.10 skulle landstræner Kasper Hjulmand, staben af assistenter samt 26 landsholdsspillere egentlig bare ud på en kort bustur fra hotel Scandic CPH Strandpark til Kastrup Lufthavn, hvor et chartret fly stod klar til at flyve landsholdet til Qatar. Men allerede på hotellets P-plads fik landsholdet en ’opsang’, som de næppe glemmer foreløbig: Lige over for spillerbussen, på et stillads i tre etager, tog flere end 100 håndværkere og ansatte i byggecenterkæden STARK imod med deres helt egen udgave af ’Der er et yndigt land’.
Der blev sunget igennem, så håndværkernes udgave af nationalsangen næsten lød som den, vi alle kender fra Parken: Højlydt, heftig og lige fra hjertet. Sådan virkede den også på de overraskede landsholdsspillere, der kvitterede for sangen med klapsalver og brede smil.
Opbakning og positiv energi
”Fodboldlandsholdet har givet os danskere så meget – og nu vil vi give dem noget tilbage. Her på afrejsedagen skal landsholdet mærke den kæmpe opbakning, der er til hele holdet herhjemme i Danmark. Især til et VM, hvor der vil være få danskere på lægterne. Vi vil være med til at samle danskerne og bygge en stemning op herhjemme, som landsholdet kan tage med til VM. Hvis landsholdsspillerne får bare en lille smule af den gåsehud, som jeg får, når jeg hører 100 håndværkere synge nationalsangen for fuld hammer, så er vi i mål,” siger marketingchef i STARK Mads Aagaard Jensen.
STARK er blandt hovedsponsorerne for landsholdet og fik omgående DBU med på idéen om at sende holdet til VM med en sang. DBU var også med på at holde planen hemmelig, så sangen kom som en overraskelse for spillerne.
”Der skal også være plads til lidt sjov. Vi vil sende spillerne, staben og landstræneren afsted til en forhåbentlig lang og spændende VM-turnering med al den positive energi, som de kan få af 100 højtsyngende håndværkere,” forklarer Mads Aagaard Jensen.
Kun én chance
’Mission Morgensang’ har krævet masser af planlægning. Alle STARKs forretninger i København og store dele af Sjælland var blevet bedt om at stille med en håndfuld fodbold- og sangglade håndværkere.
Samtidig skulle optrinnet naturligvis filmes. Produktionsteknisk var det lidt af en udfordring. Landsholdsbussen kører selvfølgelig til tiden, så der var kun én chance for at få de gode billeder i kassen.
Udfordringen blev løst ved at opstille adskillige kameraer uden for og inde i bussen, så håndværkernes sang og spilleres reaktioner kunne optages fra et væld af vinkler.
I de kommende uger vil danskerne kunne se og dele forskellige udgaver af videoen på især de sociale medier.
STARK har været sponsor af herrelandsholdet i fodbold siden 2019.
Fotos: DBU m.fl.
Kontakter
Jens VellingKommunikationschefSTARK Denmark
Tlf:28409998jevel@stark.dkBilleder
Links
Information om STARK
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med 84 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med ca. 12.000 medarbejdere i Norden og Tyskland og en omsætning på ca. 37 mia. DKK er en førende leverandør af byggematerialer i Nordeuropa.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK investerer i topmoderne robotlager til nyt distributionscenter13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK investerer i avanceret lagerteknologi til deres nye nationale distributionscenter og underskriver aftale med Element Logic, der skal levere virksomhedens fuldautomatiske AutoStore-robotlager. Målet er en endnu hurtigere og mere friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Martin Hansen er ny trælastdirektør i STARK Bogense23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Martin Hansen er startet som ny trælastdirektør i STARK Bogense. Der er fokus på den lokale forankring og det tætte forhold til kunderne. Her skal skabes et centrum for de lokale håndværkere, hvor man bliver mødt i øjenhøjde.
Lotte Cederskjold er ny juridisk chef i STARK19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar 2026 tiltræder Lotte Cederskjold som juridisk chef i STARK Danmark. Hun får det overordnede ansvar for at lede den juridiske funktion, styrke virksomhedens compliance‑arbejde og sikre professionel administration af STARKs ejendomsportefølje.
Daniel Sørensen er ny trælastdirektør i STARK Grenaa16.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med solid erfaring fra både håndværkerfaget og salgsledelse tiltræder Daniel Sørensen som ny trælastdirektør i STARK Grenaa. Han vil styrke forretningen som byens foretrukne mødested for professionelle håndværkere.
Vinterkulden presser klimaregnskabet på byggepladsen6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye klimakrav gør vinterens opvarmning til en kritisk faktor på byggepladsen. Hvis varme- og energiforbrug ikke håndteres, kan kulden vælte klimaregnskabet og i værste fald koste bygningens ibrugtagningstilladelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



