50-året for UNESCOs verdensarv: ”For få kender danske og grønlandske kulturarvssteder”
Forestil dig en verden uden pyramiderne i Egypten, den kinesiske mur eller runestenene i Jelling.
Steder, der fortæller vores historie, og som vi for alt i verden ikke må miste – noget umisteligt. Det er svært at forestille sig en verden uden. Men truslen er der. Ofte er disse bevaringsværdige steder truet af krig, forurening, masseturisme og økonomisk udvikling, hvor gammelt erstattes af nyt.
I dag, den 16. november 2022, er det 50 år siden, at verdens nationer blev enige om at gøre en ekstra indsats for at beskytte disse helt særlige steder i verden. Verdensarvslisten blev til og rummer i dag over 1000 steder i hele verden. I Danmark er der syv steder og i Grønland tre steder, som udenlandske turister valfarter til, men som mange herhjemme ikke kender.
”Det første sted var Jelling i 1994. Alligevel oplever vi, at mange ikke kan nævne meget mere end to eller tre steder. Det er en skam, for det er steder, der på verdensplan vurderes som unik og umistelig kulturarv – på linje med pyramiderne og den kinesiske mur,” siger museumschef på Kongernes Jelling, Morten Teilmann-Jørgensen.
Flere danske steder kan være på vej. For i øjeblikket ligger der en ansøgning fra de fem danske ringborge, som kong Harald Blåtand opførte i årene 958-987, om at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Nærliggende verdensarv
Forhåbentlig vil flere danskere og grønlændere snart kunne sige stederne i søvne. Det håber i hvert fald en ny sammenslutning af de danske og grønlandske verdensarvssteder, der vil forsøge at få os tættere på vores egen verdenskulturarv.
Det sker eksempelvis med en kampagne på sociale medier i disse dage, hvor der florerer forskellige versioner af UNESCOs verdensarvslogo – formet som blade, kapsler, julestjerner eller ketchup. Det sker under hashtagget #shapeunescoworldheritage50.
Bevaringen af vores kulturarv er nemlig ikke længere en selvfølge. Den trues af masseturisme og klimakrise, mener Morten Teilmann-Jørgensen, som er en af initiativtagerne til et større samarbejde mellem de danske og grønlandske verdensarvssteder.
”Det gælder om at få verdensarven ned på jorden og helt tæt på. Det er ikke kun flotte spir, imponerende landskaber og storladen historie… det er også historie i danskernes og grønlændernes nærhed,” siger museumschefen, der har et stort ønske:
”Danskere og grønlændere skal være bedre ambassadører for deres verdensarv. På den måde kan vi for eksempel bedre fortælle turister, hvordan man bedst opfører sig i verdensarven, eller være mere opmærksom på forurening,” siger han.
FAKTA: Nuværende verdensarvssteder i Danmark og Grønland:
1) Jelling Monumenterne, optaget i 1994
2) Roskilde Domkirke, optaget i 1995
3) Kronborg, optaget i 2000
4) Ilulissat Isfjord (Grønland), optaget i 2004
5) Stevns Klint, optaget i 2014
6) Vadehavet, optaget i 2014 (tysk og hollandsk del blev optaget i 2009)
7) Christiansfeld, optaget i 2015
8) Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, optaget i 2015
9) Kujataa (Grønland), optaget i 2017
10) Aasivissuit – Nipisat (Grønland), optaget i 2018
Læs mere om verdensarven i Danmark her: https://slks.dk/omraader/kulturarv/verdensarv/verdensarv-i-danmark
Kontakt: Morten Teilmann-Jørgensen, museumschef på Kongernes Jelling og en af initiativtagerne til ny sammenslutning, 4120 6335, MTJ@natmus.dk
Nøgleord
Kontakter
Morten Teilmann-JørgensenMuseumschef og daglig leder
Tlf:4120 6335morten.teilmann-joergensen@natmus.dkBilleder
Links
Information om Kongernes Jelling
Kongernes Jelling er et museum og besøgscenter tæt ved Jellingmonumenterne, der fortæller historien om tiden, da Jelling var centrum i den danske historie, hvor Gorm den Gamle og Harald Blåtand levede. Museet viser, hvordan Jellingstenene formentlig så ud oprindeligt og præsenterer ny viden om vikingetiden
Følg pressemeddelelser fra Kongernes Jelling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kongernes Jelling
The connection between your phone and an old Viking king6.10.2023 14:57:18 CEST | Press release
Do you know why it is called Bluetooth? Now a Danish Museum will tell the story through several events and an entirely new exhibition at Kongernes Jelling, Denmark – Home of the Viking Kings - on October the 10th and 11th.
Bluetooth vender hjem til vikingekongen Harald13.6.2023 06:27:00 CEST | Pressemeddelelse
Den verdensberømte trådløse teknologi fylder 25 år, og det skal fejres med en international fest i en lille jysk by, hvorfra Harald Blåtand regerede. For både navn og logo stammer fra den danske vikingekonge.
3600 skoleelever møder danske krigsforbrydere24.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
3600 elever fra 98 skoler over hele landet deltager, når Frøslevlejrens Museum den 27. januar markerer Auschwitz-dagen ved at sætte fokus på danske krigsforbrydere, som undgik straf. ”Med krig i Europa, er det vigtigere end nogensinde at forhindre tidligere tiders grusomheder.”
Escape room og rundvisninger gav Frøslevlejren 28.000 gæster21.12.2022 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Frøslevlejrens Museum tiltrak i år knap 28.000 gæster. Det flotte besøgstal skyldes især museets escape room og nye rundvisninger, der fokuserer på fangelejrens menneskelige skæbner. Flere initiativer er på vej i 2023.
Flygt fra fangelejren!12.10.2022 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien byder på barske historier og hovedbrud i Frøslevlejrens Museum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum