Ny platform til digital borgerinddragelse i Halsnæs
Mange kan måske genkende følelsen af, at man ser et arrangement, man egentlig gerne vil deltage i, men kalenderen tillader det ikke lige på det tidspunkt, hvor arrangementet bliver afholdt. Sådan et arrangement kunne for eksempel være et borgermøde om byudvikling i Hundested, tryghed, klima eller noget helt fjerde.
For at imødekomme denne problematik, og forhåbentlig få flere borgere til at engagere sig i igangværende projekter, er Halsnæs Kommune nu gået i luften med en ny platform til digital borgerinddragelse.
Når du har registreret dig på platformen med din mailadresse, kan du efterfølgende logge ind og komme med dine input til igangværende projekter, når det passer dig allerbedst.
Platformen er åben, når du har luft i kalenderen
Borgmester i Halsnæs Kommune, Steffen Jensen, er glad for, at den nye platform nu er i luften, og han håber, at borgerne vil tage godt imod den og den fleksibilitet, den bringer med sig:
"Borgerinddragelse er et vigtigt element i Halsnæs Kommune, fordi vi meget gerne vil tage borgernes holdninger og idéer med i betragtning, når vi sætter gang i nye spændende projekter. Vi har igennem mange år afholdt forskellige former for borgermøder, hvor borgerne har været lidt bundet af at skulle møde op på et bestemt tidspunkt for at blive hørt. Med den nye platform har vi fundet en rigtig god løsning, hvor man kan give sit bidrag, når man har tid, og det lige passer ind i en travl hverdag."
Platformen hedder Borgerinddragelse Halsnæs, og du kan klikke her for at besøge den.
Lige nu ligger der to spændende projekter på platformen, som vi meget gerne vil have dine input til. Et om klima og et om bosætning. Projektet om bosætning er delt i to, så der både er et for borgere, der har boet i Halsnæs i mere end 12 måneder og et for borgere, der lige er flyttet hertil.
Vi håber meget, at du vil registrere dig på vores platform og være med til udbrede den digitale borgerinddragelse i Halsnæs.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum