Hoteller skal have bedre styr på elsikkerheden
Sikkerheden bliver udfordret, når stikkontakten sidder løst, når eltavlen har revner eller når alt lyset slukker, fordi RCD’en (fejlstrømsafbryderen) i eltavlen har registreret en fejl i elinstallationen.
Det er problemer, som Sikkerhedsstyrelsen ofte konstaterer ved kontrol af elinstallationer på ældre hoteller og overnatningssteder. Sikkerhedsstyrelsen har i løbet af 2021 og 2022 ført tilsyn med elinstallationerne på i alt 344 overnatningssteder af ældre dato. Kun 33 steder var konklusionen, at alt var i orden. Det svarer til 9,6 procent af tilsynene.
- Der færdes rigtigt mange mennesker på et overnatningssted, både gæster og ansatte. Derfor er det afgørende, at elinstallationerne er sikre, så der ikke er en unødig risiko for at få stød eller for, at en kortslutning kan starte en brand. Hvis man er tvivl, om alt er i orden, er det en god ide at kontakte en autoriseret elinstallatør og få installationen gennemgået, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Eltavler med skader
Nogle fejl går igen rigtigt mange steder. På mange af de kontrollerede eltavler var afdækningen ikke i orden, og dermed kunne der være risiko for at komme tæt på strømførende dele.
- Man kan let selv konstatere, at eltavlen er lukket korrekt og ikke har revner eller skader. Eltavlen skal være let at komme til, hvis der fx springer en sikring, og man må ikke bruge pladsen foran eltavlen til opbevaring af møbler eller andet udstyr, der måske kan beskadige tavlen, siger Evy Boe Madsen.
Beskyttelseslederen, der giver jordforbindelse, var ikke ført frem til hver femte faste brugsgenstand som fx køleskab eller fryser, som det kræves. Og mere end hver anden flytbare brugsgenstand, fx elkedler og kaffemaskiner, var ikke koblet til en aktiv beskyttelsesleder i stikkontakten.
Husk jordforbindelsen
Hvis installationen er udført med beskyttelsesleder (jordforbindelse), er det et krav, at brugsgenstande har jordforbindelse, uanset om det er fast monteret eludstyr eller noget, der kan flyttes rundt som fx elkedler.
- Hvis der opstår fejl på et elprodukt, der ikke er forbundet til en virksom jordforbindelse, risikerer man at få stød. Ofte passer stikket på en brugsgenstand ikke til jordforbindelsen i stikkontakten. Men det kan løses ved at købe en adapter, hvis man ikke vil skifte stikket, siger Evy Boe Madsen.
En del steder blev det også konstateret, at installationen til belysningen ikke var opdelt på flere RCD’er (fejlstrømsafbrydere), som lovgivningen kræver.
- Hvis al belysning er tilsluttet til én RCD, er der risiko for, at et lokale bliver helt mørkelagt, hvis der opstår en fejl på belysningen. Det er baggrunden for det generelle krav om, at installationen skal fordeles på mindst to RCD’er, og det er endnu vigtigere på steder, hvor der kommer mange besøgende, som ikke kender lokalerne på forhånd, nævner Evy Boe Madsen.
Sørg for vedligeholdelse
På vegne af Sikkerhedsstyrelsen har hun en generel opfordring til hoteller og overnatningssteder.
- Sørg for at vedligeholde elinstallationerne. Mange af de fejl, vi finder ved tilsyn, hænger sammen med, at der ofte først er fokus på elinstallationerne, når de ikke fungerer. Men med løbende vedligeholdelse, der udføres af en autoriseret elinstallatør, kan man forebygge, at strømmen pludselig svigter eller at der sker kortslutninger eller andre skader, siger Evy Boe Madsen.
------------
FAKTA:
Resultater af tilsyn med ældre hoteller og overnatningssteder
|
|
2021 og 2022 |
|
OK |
33 |
|
Vejledning |
188 |
|
OK efter tiltag |
3 |
|
Overtrædelse |
72 |
|
Ingen adgang/lukket/ophørt |
48 |
|
I alt |
344 |
FAKTA:
De hyppigste fejl
- Ikke beskyttelsesleder til faste brugsgenstande
- Ikke beskyttelsesleder til transportable brugsgenstande
- Ikke korrekt installeret ledningssystem
- Ikke korrekt installeret installationsmateriel
- Spændingsførende dele ikke anbragt i kapslinger eller bag barriere
- Elinstallation og materiel ikke beskyttet mod forventelige ydre påvirkninger
- Ikke korrekt overbelastningsbeskyttelse af ledningssystemet
Kontakter
Sikkerhedsstyrelsens pressetlf.: 22 38 44 51
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
