Flere borgere får mulighed for at blive en del af TV Glad i Esbjerg

Du har sikkert set dem i bybilledet. Reporterne fra TV Glad, der med selvtillid i øjnene og en mikrofon i hånden, suser rundt i Esbjerg Kommune og laver nyheder til TV Glad fra vores vestjyske hjørne.
Flere af TV Glad reporterne bliver genkendt på gaden, også når de har fri. Derfor er der da også rift om de beskyttede beskæftigelsespladser hos TV Glad i Esbjerg. Faktisk har efterspørgslen for at komme i beskyttet beskæftigelse hos TV Glad været så stor, at alle 14 pladser har været optaget, og nye borgere først kunne blive en del af holdet, når én af de faste reportere valgte helt at stoppe.
Et værdifuldt fællesskab
Derfor har et enigt Social & Arbejdsmarkedsudvalg netop godkendt en ny samarbejdsaftale mellem Esbjerg Kommune og TV Glad.
En aftale, der hæver antallet af beskyttede beskæftigelsespladser fra 12 til 16 og ydermere opretter to helt nye løntilskudspladser til førtidspensionister hos TV Glad i Esbjerg.
Dermed bliver der plads til seks nye ansigter hos TV Glad i Esbjerg, og det glæder udvalgsformand, Jakob Lykke:
”Det er virkelig dejligt, at vi kan være med til at styrke samarbejdet med TV Glad og Glad Fonden og øge antallet af beskyttede beskæftigelsespladser. Vi kan se, at de borgere vi har i beskyttet beskæftigelse, bliver en del af et værdifuldt fællesskab og får et meningsfuldt arbejde, der er med til at højne deres selvtillid og livsglæde,” siger Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.
Økonomien er på plads
Da der ellers generelt i kommunen opleves et fald i efterspørgslen på beskyttede beskæftigelsespladser, kan de nye pladser hos TV Glad oprettes ved at fjerne fire pladser hos Udviklingscenter Vest, som ikke bliver brugt.
De to løntilskudspladser vil blive finansieret gennem en justering i tildeling af timer til personlig assistance. Dermed er økonomien også på plads.
FAKTA
SAMARBEJDET MED TV GLAD
- TV Glad er en del af den landsdækkende socialøkonomiske virksomhed Glad Fonden.
- I Esbjerg Kommune har Jobcentret en samarbejdsaftale med Glad Fonden om STU-pladser hos TV Glad og Glad Zoo. STU er en ungdomsuddannelse for personer under 25 med særlige behov. Det opleves, at flere unge, som har været igennem et STU-forløb på TV Glad, gerne vil fortsætte i beskyttet beskæftigelse.
- Med den nye aftale udvides antallet af beskyttede beskæftigelsespladser hos TV Glad fra 12 til 16. Imens der oprettes 2 nye løntilskudspladser hos TV Glad.
Kontakter
Jakob Lykke, formand Social & Arbejdsmarkedsudvalget, mail: jakly@esbjerg.dk , mobil: 20422649
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Stor lokal opbakning til Royal Run 2025 i Ribe6.6.2025 14:39:24 CEST | Pressemeddelelse
Foreninger, frivillige og det lokale erhvervsliv spiller alle positivt med, når Royal Run i Ribe løber af stablen den 9. juni 2025. Uden dem ville det ikke være muligt at gennemføre den store royale folkefest.
Flere skal bevæge sig mere – også efter årets Royal Run – derfor søger Esbjerg Kommune nu en Royal Run-bevægelsesmedarbejder6.6.2025 12:44:20 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune søger i samarbejde med Royal Run en bevægelsesmedarbejder, som skal få flere mennesker i bevægelse og samtidig være med til at skabe stærkere motionsfællesskaber i Esbjerg Kommune.
Invitation til pressen: Hvordan ser fremtiden ud efter fire års frihedsforsøg i folkeskolen?6.6.2025 11:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Børn & Skoleudvalget i Esbjerg Kommune inviterer til en konference onsdag den 11. juni 2025 kl. 10.00-13.00 i Musikhuset Esbjerg. Her deles viden, erfaringer og fremtidsperspektiver efter fire års frihedsforsøg for folkeskolerne. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune ansætter ny pårørendevejleder4.6.2025 15:23:29 CEST | Pressemeddelelse
En ny pårørendevejleder, Marianne Ulsøe, er klar til at støtte og guide alle pårørende, hvad enten man har brug for en samtale om livet som pårørende eller f.eks. ønsker hjælp til at navigere rundt i de mange tilbud på tværs af kommunen og tilbud fra foreninger og frivillige organisationer.
Aqtiv - havbad og vandsport er nu klar til indvielse4.6.2025 09:29:56 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 7. juni kl. 11.00 – 13.30 bliver en festdag på Esbjerg Strand. Her er alle velkomne, når Aqtiv – Esbjergs fantastiske nye samlingssted for havbad og vandsport - officielt indvies. Dagen byder bl.a. på mulighed for at prøve masser af sjove aktiviteter sammen med lokale foreninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum