Knuthenborg Safaripark åbner sin største satsning nogensinde
Evolutionsmuseet, der åbner til foråret, er Knuthenborg Safariparks største satsning nogensinde. Museet udstiller unikke og ægte fossiler fra dinosaurer og andre fortidsdyr, der samlet udgør en værdi på et trecifret millionbeløb. Fossilerne har aldrig været i Danmark før, og iblandt dem er et eksemplar af den uhyre sjældne Archaeopteryx. Den kaldes verdens vigtigste fossil, fordi den beviser Darwins evolutionsteori.
Det, der startede som en mindre naturhistorisk samling, bliver nu udvidet til et stort, selvstændigt museum fyldt med spektakulære fossiler fra dinosaurer og andre fortidsdyr. Flere af de sensationelle og ekstremt værdifulde fund er blevet udgravet i løbet af de sidste par år og dækker tilsammen 300 millioner års evolutionshistorie.
”Ambitionen for Evolutionsmuseet er at bruge fortidens dyreliv til at sætte nutidens dyreliv i perspektiv med en helt unik samling af ægte fossiler fra glubske dinosaurer og andre spøjst udseende dyr. Det er ægte skeletter fra spændende fund af eksempelvis Archaeopteryx og Torosaurus, og i løbet af vinteren kan vi også præsentere en endnu ukendt dinosaurart. Det er nogle af verdens absolut bedst bevarede dinosaurskeletter fra rigtige kæmper, der for millioner af år siden har bevæget sig rundt her på jorden,” siger Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.
Evolutionsmuseet, der er beliggende inde i Knuthenborg Safaripark, er over 1.000 m2 og vil huse de ægte skeletter fra seks dinosaurer, 10 dyr fra Permtiden og en række store dyr fra istiden. Flere af fossilerne har Evolutionsmuseet selv været med til at udgrave på den amerikanske prærie, andre er på permanent udlån fra USA. Den samlede værdi af de udstillede dinosaurer og andre fortidsdyr udgør et trecifret millionbeløb.
For at fremhæve oplevelsen af de unikke skeletter, er udstillingen baseret på en nyfortolkning af den traditionelle museumsoplevelse, og byder på lys- og lydkunst suppleret af et duftunivers, som ikke er set før og giver historiefortællingen en helt ny dimension. Duftene kan være blodige, ækle og jordslåede, måske sumpede eller endda friske og mere græssede.
”Evolutionsmuseet er en spændende nyhed for den danske oplevelsesbranche, også set med internationale briller, for dinosaurudstillinger af denne kaliber har et dedikeret internationalt publikum. Det er noget, vi ved, skaber interesse og anerkendelse i udlandet,” siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.
Verdenssensation klar til åbningen
Ved Evolutionsmuseets åbning den 1. april 2023 kan de besøgende blandt andet se frem til at opleve en vaskeægte verdenssensation, da museet helt unikt har fået mulighed for at udstille et eksemplar af den ekstremt sjældne Archaeopteryx, der ellers kun kan ses få steder i verden.
Archaeopteryx er anset som det vigtigste fossil nogensinde for vores forståelse af evolution. Den levede side om side med dinosaurerne for 150 millioner år siden og beviser Darwins evolutionsteori i kraft af dens status som halvt fugl, halvt dinosaur. Der er i dag kun fundet 12 eksemplarer i verden, og dette eksemplar er fundet i Tyskland i 1990’erne og er registreret som verdens blot ottende fund.
”Archaeopteryx er uhyre sjælden og enormt interessant. Den første Archaeopteryx blev fundet kort efter, Darwin havde beskrevet sin teori om arternes oprindelse, og den beviser faktisk selve teorien. Derfor har den haft helt afgørende betydning for vores forståelse af livet og kaldes verdens vigtigste fossil,” forklarer Christoffer Knuth.
I størstedelen af fossilets kendte historie har denne Archaeopteryx været i lukkede samlinger. Nu stilles den til offentlighedens skue og til rådighed for videnskaben.
Samarbejder med forskere og museer
De store, sjældne skeletter på Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark skal ikke blot komme publikum til gode. Museet arbejder allerede sammen med nogle af verdens bedste dinosaurforskere i USA, da fossilerne stilles til rådighed for forskning.
I Danmark ledes forskningen af dinosaurekspert, ph.d. i palæontologi og museumsinspektør på Geomuseum Faxe, Jesper Milàn, der i samarbejde med Evolutionsmuseets egen palæontolog Anna Øhlenschlæger og Det Kongelige Akademis Institut for Konservering vil forske på fossilerne.
”At have denne unikke samling af skeletter i Danmark, og at den er tilgængelig for forskningen, åbner op for rigtig mange nye muligheder for internationale forskningssamarbejder. Med Evolutionsmuseets ambitioner om, at alle forskningsresultater hurtigst muligt skal inkorporeres i formidlingen på stedet, bliver det et virkelig spændede og lærerigt sted, hvor børn og voksne kan blive klogere på disse fantastiske fortidsdyr,” siger Jesper Milàn.
Frem til åbningen vil Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark løbende løfte sløret for mere information om de mange store dinosaurer og fortidsmonstre, publikum kan se frem til at opleve.
Om Evolutionsmuseet i Knuthenborg Safaripark:
- Åbner den 1. april 2023 og dækker evolutionshistorie fra 300 millioner år tilbage i tiden og perspektiverer til dyrelivet i dag.
- Den samlede værdi af de udstillede fossiler udgør et trecifret millionbeløb.
- I vinterhalvåret, hvor Evolutionsmuseet og Knuthenborg Safaripark holder lukket, vil en del af fossilerne blive udlånt til andre museer og til forskning.
Nøgleord
Kontakter
Miriam HindsgaulKommunikationskonsulent
Tlf:20117271mh@hindsgaulkommunikation.dkBilleder
Information om Knuthenborg Park & Safari
I Nordeuropas største safaripark oplever du 1.000 vilde dyr i naturlige miljøer og nogle af verdens mest velbevarede skelletter af permdyr og dinosaurer. Dinosaurerne kommer til live i vores vilde dinosaurskov og suset i maven er sikret på landets største naturlegeplads. Den komplette naturoplevelse får du, når du vågner op til snabeltrut eller tigerbrøl i Knuthenborg Camp. Dét er en oplevelse vildere.
Vores ønske er at skabe en komplet familieoplevelse, hvor evolutionshistorien giver perspektiv til, hvordan vi er i naturen. Vi tror på, at bæredygtighed, dyrevelfærd og de truede dyrearters overlevelse er fremtiden.
Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Tigeren Keni aflivet efter gode år i safariparken1.11.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Cirkustigeren Keni er blevet aflivet efter to og halvt års otium i Knuthenborg Safaripark. Keni var ved tidligere undersøgelser, blevet diagnosticeret med blandt andet kronisk nyresvigt og gigt og har været i behandling i en længere periode. Han svarede ikke længere på medicin og trak sig mere og mere væk for sig selv. Derfor vurderede dyrlægen at give ham en værdig afslutning på et langt tigerliv. Keni var en sibirisk tiger, som kom til Knuthenborg Safaripark i 2021 for at få en rolig pension, efter han i mange år havde haft et meget omskifteligt liv som cirkustiger i Spanien. Keni blev 19 år, hvilket er usædvanligt gammelt for en tiger. Dyrenes Beskyttelse, der hjalp med at få Keni til Knuthenborg, er triste over nyheden, men glæder sig over den gode afslutning tigeren fik på livet. ”Vi glæder os over, at Keni har haft to gode år i fantastiske omgivelser i Knuthenborg Safaripark og fået en værdig afsked med tigerlivet. Vi har fulgt Keni igennem de seneste par år, hvor han sammen med
Historisk samarbejde mellem Lalandia og Knuthenborg Safaripark21.11.2022 15:33:00 CET | Pressemeddelelse
Flere end 15.000 personer på Lolland-Falster benytter sig af årskort til Lalandia og Knuthenborg Safaripark hvert eneste år. Nu kan de nøjes med et kort. Nyt samarbejde mellem Lolland-Falsters to største attraktioner giver unikke oplevelser hele året og du skal ikke vælge - du får masser af oplevelser.
Oplev magisk stemning i Dinosaurskoven i Knuthenborg4.10.2022 14:24:37 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien bliver Dinosaurskoven endnu mere (u)hyggelig, når det bliver aften i Knuthenborg. Dinosaurerne vækkes til live med lys og røg, som giver en helt ny og magisk oplevelse af Danmarks i forvejen mest fantastiske dinosauroplevelse.
Elefanten N'Yoka7.7.2022 10:34:19 CEST | Pressemeddelelse
Elefanten N’Yoka er her til morgen blevet aflivet i Knuthenborg Safaripark.
Knuthenborg Safaripark og Geomuseum Faxe indgår dinosaursamarbejde12.5.2022 08:31:10 CEST | Pressemeddelelse
Knuthenborg Safaripark har netop åbnet en udstilling med verdens mest velbevarede Allosaurus, og i næste uge ankommer endnu en verdensnyhed – en hidtil ukendt dinosaur. Disse kan opleves på Knuthenborg Naturhistorisk samling, der også indeholder Europas største samling af fossiler fra permtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum