Japansk online-auktionshus åbner europæisk hovedkontor i København
Det Tokyo-baserede online-auktionshus, AUCNET, udvider med et europæisk hovedkontor i København. Den europæiske filial vil blive drevet af COO Masaaki Furukawa med Yasuto Saito som administrerende direktør. Ved at udvide sin fysiske forretning i Europa håber AUCNET at sikre flere leverandører af brugte luksusvarer og forbedre kundeoplevelsen. Udvidelsen sker på et tidspunkt, hvor det globale marked for genbrugsvarer er i vækst. Beklædningsgenstande vurderes at udgøre 35,4 milliarder Euro på verdensplan i 2021 og forventes at overstige 83,7 milliarder Euro i 2026 (*1) . Mens der er tale om en stor industri på verdensplan, er leverandørerne ofte enkelte privatpersoner, hvilket giver udfordringer i forhold til at sikre en stabil forsyningskæde.
- Hos AUCNET er vi glade for at kunne annoncere vores nye filial i udlandet med henblik på at skabe en global B2B distributionsservice på markedet for brugte luksusvarer. Vi har i øjeblikket over 3.400 brugere verden over, og vores købere i udlandet øger deres tilstedeværelse år for år. Da Europa er et af verdens største markeder for genbrugsvarer med mulighed for at vokse yderligere, valgte vi Danmark som vores nye filial. Vi vil gerne udbygge vores forståelse af det europæiske marked samt forbedre vores kundeservice for europæiske kunder, udtaler President og COO for AUCNET INC., Shinichiro Fujisaki.
For at imødekomme udfordringerne med sikre stabile forsyningskæder grundlagde AUCNET i 2015 sit datterselskab AUCNET CONSUMER PRODUCTS (ACP) med base i Tokyo. Det er dette selskab, som nu udvider med et europæisk hovedkontor i København og en filial i Los Angeles. Selskabet har i øjeblikket over 3.400 brugere verden over. ACP står for online auktioner inden for luksusmærker og forhandler over 657.000 genstande årligt. Selskabet anerkendes som en af de bedste B2B brugte luksusauktioner i Japan med en årlig brutto vareværdi (GMV) på over 222 millioner Euro.
- Danmark rangerer hvert år i top 3 inden for bæredygtighed (*2). Med etableringen i Danmark vil vi i AUCNET stræbe efter at bidrage til øget bæredygtighed sammen med vores nye partnere ved at hente information og nye ideer inden for dette felt med henblik på at skabe et samfund, hvor værdigenstande kan cirkulere og genanvendes globalt, udtaler Shinichiro Fujisaki.
AUCNET har etableret sig i København med hjælp fra Copenhagen Capacity, som har bidraget med information om Danmark og danske industriforhold, benchmark-analyser og rapporter samt kontakter til advokat, revisor og potentielle samarbejdspartnere.
- Vi er glade for, at AUCNET har valgt at lægge deres europæiske hovedkvarter her i Danmark. Det er en innovativ teknologivirksomhed, som vil yde et værdifuldt bidrag til den klynge af dygtige tech-selskaber, som findes i Greater Copenhagen regionen. Jeg er sikker på, at vores omfattende økosystem her i regionen vil bidrage at gøre AUCNETs europæiske udvidelse til en succes, udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør i Copenhagen Capacity.
Om AUCNET INC.
Firmanavn: AUCNET INC.
Hovedkvarter: Aoyama OM Square, Kita-Aoyama 2-chome 5-8, Minato-ku, Tokyo 107-8349, Japan
Repræsentanter: Formand & CEO Kiyotaka Fujisaki, President & COO Shinichiro Fujisaki
Etableringsdato: 29. juni 1985
Kapital: 1.806 millioner yen (pr. 31. december 2021)
Konsolideret nettoomsætning: 36.710 millioner yen (for året 2021)
Antal ansatte (konsolideret): 858 (pr. 31. december 2021)
Nøgleord
Kontakter
Mikkel LauritzenPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+4530901290mla@copcap.comBilleder
Links
Information om Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Lars Løkke Rasmussen hyldet med anerkendt pris for at synliggøre København og Danmark i verden27.8.2024 11:59:41 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er årets modtager af Copenhagen Goodwill Ambassadors-prisen for sit store arbejde med at promovere danske værdier og ideer rundt om i verden.
Danske virksomheder risikerer at miste arbejdskraft fra udlandet – nyt gratis værktøj hjælper med at fastholde dem23.8.2024 08:47:32 CEST | Pressemeddelelse
Et helt nyt onboarding-program er nu klar til at blive en integreret del af danske virksomheders fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft – og det kommer ikke til at koste en krone at benytte sig af det.
40.000 nye job og 860 virksomheder senere - Copenhagen Capacity fejrer 30-års fødselsdag24.6.2024 08:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Siden begyndelsen i 1994 har målet været at tiltrække udenlandske virksomheder til hovedstadsområdet – og det har været en entydig succes lige siden.
23,5 millioner kroner skal styrke talenttiltrækning i Øresundsregionen20.6.2024 12:56:37 CEST | Pressemeddelelse
I dag er der bevilliget en støtte på 23,5 millioner kroner til et samarbejdsprojekt, der skal styrke talenttiltrækningen inden for brancherne deep tech og life science i Øresundsregionen. Samarbejdet muliggøres gennem EU-programmet Interreg Øresund Kattegat Skagerrak, som har besluttet at medfinansiere Cross-border Talent Bridge.
Vejen er banet for endnu flere udenlandske virksomheder og kvalificeret arbejdskraft – regeringen lod fornuften råde20.6.2024 09:37:32 CEST | Pressemeddelelse
Den globale konkurrence om at tiltrække de bedste hoveder og mest innovative virksomheder er benhård og kræver konstant arbejde. Derfor er det glædeligt, at Copenhagen Capacity også fremover kan udføre et vigtigt arbejde for hovedstaden og hele Danmark – resultaterne taler for sig selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum