Digital bogføring frigiver tid hos Anna & Søs

Bluser, bukser og kjoler i store størrelser bliver i en lind strøm sendt fra Anna & Søs’ webshop Pluspige.dk i Odder til kvinder i hele Danmark.
Salget går strygende i den kun tre år gamle webshop, som drives af Anna Jensen og Ken Primby.
Anna Jensen har gennem 23 år drevet en fysisk tøjbutik i Odder sammen med sin søster, og den blev i 2019 udvidet med en webshop, og søsteren købt ud.
Anna og Søs har i dag 40 medarbejdere på lønningslisten, og tre gange er virksomheden vokset ud af webshoppens lokaler. De nuværende 1100 kvadratmeter er også ved at være for trange.
”Salget i webshoppen eksploderede før Corona, og det blev ikke mindre under pandemien. Vi kan ikke følge med alle de ordrer, der strømmer ind, hvis vi ikke har styr på vores logistik og lagerstyringssystemer”, siger Ken Primby.
Systemer bundet sammen digitalt
Det har virksomheden fået styr på med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland, der kom på besøg sammen med UdviklingOdder. Udover e-handel har virksomheden også fået hjælp til digital bogføring og digital sikkerhed.
”Vi troede egentlig ikke, at der var så meget at hente for en virksomhed som vores. Men vi er startet på en rejse med Erhvervshus Midtjylland, som har ført os til flere dygtige konsulenthuse. Og nu er alle vores systemer bundet sammen digitalt”, understreger Ken Primby.
I den travle hverdag giver den digitale bogføring en mærkbar fordel. Dertil kommer, at Anna og Søs kan bruge deres data mere effektivt og målrettet fremover.
”Før trak vi manuelt tal ud i et excel ark, hvis vi skulle have overblik over salget i webshoppen. Det tog meget tid for både Anna og jeg samt vores revisor. Det betyder meget, at vi har fået hovedet lidt oven vande, fordi vi har automatiseret så mange ting”, fremhæver han.
Frigivet tid til langsigtede strategier
Det har frigivet tid til at videreudvikle virksomheden og lægge langsigtede strategier, som bl.a. har medført, at de har valgt at få en professionel bestyrelse.
P.t. kører Anna og Søs et projekt om digital sikkerhed, som endnu ikke er afsluttet.
Som flere gange før poppede der pludselig et tilbud fra Erhvervshus Midtjylland op i mailboksen hos virksomheden. Denne gang om digital sikkerhed.
Det gav genlyd, for hvis ikke sikkerheden er i top, kan det blive fatalt, slår Ken Primby fast.
”På grund af krigen i Ukraine er digital sikkerhed endnu mere aktuelt, og vores plan var at gøre noget ved det. Men vores tid er knap, bl.a. fordi vi har travlt med den daglige drift, så vi var ikke nået til det”, siger Ken Primby.
Han fremhæver, at Erhvervshus Midtjylland kan noget med at få virksomheder ”fanget ind og hjulpet”.
”Når vi får sådan et spark bagi, får vi eksekveret. Erhvervshuset fungerer som katalysator, så vi får løftet os fra stolen og driften. Og nu er vi godt i gang med at forbedre sikkerheden”, påpeger Ken Primby.
Få sparring lokalt i Odder
I Odder Kommune arbejder Jesper O. H. Sørensen, der er virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland, ud fra UdviklingOdders kontor og har et godt og tæt samarbejde med UdviklingOdders konsulenter om at hjælpe de lokale virksomheder med eksempelvis digitalisering, grøn omstilling, eksport mv., herunder mulighederne for eksempelvis medfinansiering til udviklingsprojekter. Jesper kan desuden trække på 35 konsulent kollegaer, hvis der er særlige muligheder og udfordringer hos de lokale virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores forretningsudviklere kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en forretningsudvikler her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Ny analyse: Midtjyske virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft – international arbejdskraft kan være en del af løsningen10.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af alle virksomheder kæmper med at finde kvalificerede medarbejdere. Det viser en ny analyse af kompetenceforsyningen i Region Midtjylland for Erhvervshus Midtjylland, Business Region MidtVest og Business Region Aarhus. Der findes dog et stort uudnyttet potentiale i international arbejdskraft, viser analysen.
SMV'er kan miste kunder, hvis de ikke tager cybersikkerhed alvorligt3.9.2025 10:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at SMV'er mangler beredskabsplaner, der dækker cybersikkerhed og eksterne forpligtelser, samtidig med at de vil opleve skærpede krav fra store samarbejdspartnere. Cybersikkerhed er ikke længere et tilvalg, men et konkurrenceparameter, mener erhvervshus.
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum