Sparekassen Kronjylland støtter fællesskaber med 300.000 kr.

Dans, sang, teater, sport, spil, samvær og oplevelser. Gode fællesskaber findes i mange former, men fælles for dem er, at de øger menneskers trivsel og livskvalitet. Derfor har Sparekassen Kronjylland sat fokus på fællesskaber ved den første uddeling fra Garant-millionen, og det er nu kommet 10 fællesskaber til gavn.
Støtte til inkluderende fællesskaber
Garant-millionen er en million kroner, som Sparekassen uddeler hvert år, og hvor Sparekassens garanter indstiller forskellige formål til en donation. Pengene uddeles over tre gange hen over året, og hver uddeling har et bestemt tema. Det første tema var fællesskaber.
- Vi fik 100 indstillinger, og der var mange virkelig gode formål, som gør en kæmpe forskel i samfundet. Det er fantastisk at se, hvordan de her fællesskaber inkluderer og rummer mange forskellige mennesker, og hvordan de er med til at sikre, at alle kan være en del af et fællesskab. Det ville vi gerne støtte op om, fortæller Marlene Bay Møller, der er områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland.
25.000 kr. til dans og gymnastik for specialbørn
Et fællesskab, der har modtaget en donation, er foreningen Bevægelsesglæde i Aarhus, der tilbyder danse- og gymnastikhold for børn, unge og voksne med udviklingshandicap og generelle indlæringsvanskeligheder.
- Det betyder meget for de her børn og unge, at de er en del af et fællesskab. Mange af dem har ikke et fællesskab udover deres skole og familie, og når man går på specialskole, bor man ofte langt fra sine venner. Samtidig kan det være svært at være med i en almen forening, fortæller Katrine Bønnerup, der er formand for Bevægelsesglæde.
Foreningen har fået 25.000 kroner fra Garant-millionen, og pengene skal gå til at oprette flere hold, så flere børn og unge med særlige udfordringer kan gå til gymnastik og dans.
10.000 kr. til social cafe for udsatte borgere
Et andet fællesskab, der har modtaget en donation, er den sociale cafe, Den Blå Paraply, i Randers. Her tilbyder de hver dag et varmt frokostmåltid samt socialt samvær for mennesker med misbrug, psykisk sygdom og ensomhed inde på livet. Det er én af cafeens frivillige, der har indstillet Den Blå Paraply til en donation fra Garant-millionen.
- Jeg indstillede Den Blå Paraply, fordi jeg har oplevet, hvor stor en forskel stedet gør for de mennesker, der kommer her og har et fællesskab omkring måltidet, fortæller Tove Smith Nikolajsen.
Den Blå Paraply har fået 10.000 kr. fra Garant-millionen, og en del af pengene er gået til et nyt komfur, ligesom de drømmer de om at indrette et hyggerum, der kan give plads til samtaler og ro.
Garant-millionen har støttet 10 fællesskaber
I alt 10 fællesskaber har modtaget en donation fra Garant-millionen. De 10 er:
- Den Blå Paraply, 10.000 kr.
- Randers Sportsdykkerklub, juniorafdelingen, 60.000 kr.
- KIF Bowls, 10.000 kr.
- KULTUR for børn, 25.000 kr.
- Bevægelsesglæde, 25.000 kr.
- Søhusparkens Venner, 10.000 kr.
- Dansk Blindesamfund, Aalborg, 70.000 kr.
- Kulturforeningen Ja Dak, 50.000 kr.
- Teaterskolen Kastali’a, 30.000 kr.
- Stoholm IF’s fodboldafdeling, 10.000 kr.
Næste uddeling fra Garant-millionen bliver i 2023 og vil have fokus på tryghed.
Nøgleord
Kontakter
Jan SallingKommunikationschef
Tlf:26879334jsa@sparkron.dkBilleder

Information om Sparekassen Kronjylland
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 11:28:21 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Sparekassen Kronjylland forlænger støtten til Vorbasse Marked – og hele lokalsamfundet7.7.2025 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største kræmmermarked får igen støtte af den lokale sparekasse – til gavn for foreninger og fællesskaber i hele lokalområdet
Otte grønne initiativer får støtte fra Garant-millionen23.6.2025 08:09:12 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har netop uddelt midler fra Garant-millionen – denne gang under temaet ”Den nære natur”. Otte projekter får sammenlagt 174.000 kr. i støtte til at skabe naturoplevelser, der kommer både børn og voksne til gode. – Vi har modtaget over 120 indstillinger, og jeg er glad for, at så mange ønsker at styrke naturen omkring os. De otte modtagere gør alle noget særligt for at give mennesker bedre adgang til naturen – uanset om det handler om at beskytte, formidle eller skabe natur, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR og Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Med temaet ’Den nære natur’ har Sparekassen Kronjylland netop ønsket at støtte nogle af de mange organisationer og ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre naturen tilgængelig for flere. Natur for alle – også dem, der har begrænset adgang Blandt modtagerne er foreninger, der arbejder med naturformidling til børn, grønne fællesskaber og projekter, der skaber nye naturrum. – Det har været vigtigt for o
Børnetelefonen modtager støtte til at hjælpe børn, der frygter for fremtiden15.5.2025 06:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnetelefonen har børn og unge i røret, der er bange for, hvad der sker ude i verden. Sparekassen Kronjylland støtter indsatsen.
60 år: Adm. direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland14.5.2025 09:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt, fylder lørdag 17. maj 60 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum