
Dissing+Weitling deler ny guide til Universelt Design med byggebranchen

Guide til Universelt Design- en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø er et praktisk værktøj, som fungerer som et designredskab til fri afbenyttelse for arkitekter, konstruktører og designere. Guiden skal sætte skub i branchens brug af Universelt Design og fremme opmærksomheden på ligeværdig brugeradgang og social bæredygtighed i byggeriet.
-
Guiden er et let-brugbart værktøj, der kan åbne for flere brugerperspektiver og i bedste fald udløse nye universelle ideer. Vi havde et internt behov, som vi hører, at andre fagkollegaer også har. Derfor har vi skabt et struktureret dokument, der giver overblik - lidt ligesom den gamle SBi-tjekliste om tilgængelighed - og som kommer rundt om de parametre, der bør
inkorporeres for at opnå Universelt Design, siger guidens initiativtager, Cora Cecilia Lopez
Valloire, der er arkitekt hos Dissing+Weitling og som har en master i inkluderende arkitektur.
Guiden introducererUD-ligningen som en metode, der kan bruges til at overveje alt fra teknik og design, til inklusion og sansestimulering i alle faser, ikke mindst i den afgørende 1. fase, skitsefasen.
Tilgængelighed + (X1 + X2 + X3.... + X10) = Universelt Design
X er det ubekendte, det ’extra’ der skal til, for at opnå en Universelt Design-løsning og som varierer afhængig af kontekst og brugere. I guiden er de foreslåede 10 X’er/parametre udarbejdet på baggrund af praktisk erfaring og teoretisk viden. Det gælder overvejelser om brugerinddragelse, social kontekst, fysisk kontekst, bygherreinvolvering, sanser, tryghed, komfort, lovgivning, oplevelse samt værdi og respekt.
-
Vi ser guiden som en metode, der skaber systematik og udvider de hensyn, som arkitekter allerede tager til fx brugeradfærd og omgivelser. Med vores guide er arkitekten nået til næste niveau i brugerforståelsen, så løsningerne ikke længere kun retter sig til bestemte brugere nu og her, men ideelt set til alle brugertyper og -behov igennem livet. De rummer et løfte om ikke at lade nogen i stikken! De, som bruger vores guide, vil kunne se, hvordan forslagene bidrager direkte til de forskellige FN-delmål, siger Cora Cecilia Lopez Valloire.
Universelt Design kan ses som en inkluderende designmetode og -ideologi, der i sin grundtanke vil skabe løsninger, der kan rumme så mange brugertyper som muligt. Det er principielt et grænseløst koncept uden fastlagte konkrete løsninger. Derved afviger det fra de hensyn til krav og certificeringer, som arkitekter m.fl. normalt arbejder med i det daglige:
-
Det kræver stamina at have Universelt Design som sit mål! Der er nemlig hverken lovkrav eller særlig mange bygherrer som efterspørger det endnu, så derfor må vi hjælpe hinanden med værktøjer og gode eksempler. Det er på sin vis ligesom med bæredygtighed i 90’erne, som var noget særligt ihærdige ildsjæle beskæftigede sig med, men som i dag har alles opmærksomhed. Det vil tage tid før forståelsen for Universelt Design og social bæredygtighed i praksis når samme niveau. Opmærksomheden stiger dog stødt - ikke mindst på grund af FN’s verdensmål - og det her er et lille bidrag, siger Tine Holmboe, administrerende direktør hos Dissing+Weitling.
Guide til Universelt Design - en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljøudkommer på dansk, engelsk og i webtilgængeligt dokument (WCAG-kompatibelt).
Kontakter
Susanne BendsenHead of CommunicationsDissing+Weitling
Tlf:+45 2896 2128sub@dw.dkdissingweitling.com/dk/Billeder
Links
Information om Dissing+Weitling
Dissing+Weitling arbejder inden for byggeri, mobilitet samt kulturarv og transformation. Tegnestuens specialister beskæftiger sig desuden med tilgængelighed og Universelt Design samt DGNB og bæredygtighed.
Arkitektvirksomheden kan føre sit DNA tilbage til Arne Jacobsens tegnestue, som Dissing+Weitling har videreført siden 1971. Porteføljen omfatter internationale hovedsæder og kontorer, kulturinstitutioner, hoteller og boligområder, foruden verdenskendte broer som Cykelslangen og Storebæltsbroen. Aktuelle projekter er hotel Scandic Spectrum, NCC-kontorhus, KU-rammeaftale samt broer i bl.a. Skandinavien, Nordamerika, Australien og Kina.
Følg pressemeddelelser fra Dissing+Weitling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dissing+Weitling
Touren over Storebæltsbroen21.6.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Tour de France ruller over Storebæltsforbindelsen lørdag den 2. juli 2022 er det ikke blot et tourmæssigt højdepunkt, som transmitteres til flere hundrede tusinde tilskuere verden over. Det er også foreningen af sport og arkitektur i verdensklasse
Dissing+Weitling ansætter erfaren ledelsesprofil til kulturarv og transformation11.11.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bente Rørbæk Jørgensen tiltræder januar 2022 som arkitekt og markedschef for kulturarv og transformation hos Dissing+Weitling. Med ansættelsen byder tegnestuen velkommen til en af branchens helt store profiler inden for fagområdet og opruster samtidig på bygherrerådgivning og dialogbaserede brugerprocesser.
Dissing+Weitling ansætter ny adm. dir. med stærke ledelses- og forretningskompetencer18.6.2021 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tine Holmboe tiltræder medio august 2021 som administrerende direktør hos Dissing+Weitling. Med ansættelsen understøtter tegnestuen sin internationale vækst og styrker sit strategiske fokus.