Touren over Storebæltsbroen

På slutningen af 2. etape passerer Tour-feltet den ikoniske Storebæltsbro, som dermed igen lægger brodæk til alverdens opmærksomhed. Den danske tegnestue Dissing+Weitling er arkitekterne bag broen, som var et designmæssigt nybrud, da den stod færdig i 1998, og igen i dag med Tour de France er omdrejningspunkt for en styrkeprøve på dansk jord.

Storebæltsbroen er ifølge Tour de France-løbsdirektør Christian Prudhomme ”en af hovedårsagerne til, at vi ville organisere en Grand Départ i Danmark” (TV2, 22.03.2022). Broen er et stykke ikonisk arkitektur- og ingeniørkunst, optaget i Kulturministeriets Kanon for Arkitektur, og stadig blandt verdens største bro- og tunnelforbindelser. Samtidig er den en af årsagerne til dansk brodesigns stærke position i udlandet. Arkitekt hos Dissing+Weitling, Poul Ove Jensen, som er arkitekten bag Storebæltsbroen, siger:

• Broen betød både et vendepunkt for Dissing+Weitling og for dansk broarkitektur. Det blev begyndelsen på vores internationale broarbejde og afsættet for den eksport af dansk brodesign, vi ser i dag. Da vi arbejdede på broen i 1980’erne og 90’erne, var der stor folkelig modstand mod hele projektet, men vi oplevede, hvordan den blev vendt til national stolthed, da broen stod færdig. Med Touren over Storebæltsbroen fejrer vi nu cykelsporten, og det er fantastisk, at vi også indirekte kan fejre, hvad dansk arkitekturog ingeniørkunst kan. Det bliver et ikonisk cykeldrama på en ikonisk bro.

Ifølge Grand Départ Copenhagen Denmark-sekretariatet transmitteres Tour de France til ca. 190 lande, og flere hundrede tusinde tilskuere ventes at overvære de tre etaper i Danmark. Alex Pedersen, talsperson for Grand Départ Copenhagen Denmark, siger på www.letourcph.dk:

• Afslutningen hen over Storebæltsbroen var afgørende for at få Tour de France til Danmark. Tv-billederne af rytterne hen over broen vil gå over i Tour-historien, og dramaet bliver kun endnu større af, at alle ryttertyper i feltet kæmper denne dag om enten etapesejr, klassementet, den grønne trøje eller bjergtrøjen – alt er i spil.

Storebæltsforbindelsens mest iøjnefaldende element er hængebroen, Østbroen, som er kendetegnet ved sit banebrydende design: På trods af ankerblokkenes enorme vægtmasse er det lykkes at designe dem som helt åbne konstruktioner, der giver et let og elegant udtryk. Pylonerne møder vandet uden kunstige øer og baser og den traditionelle tværbjælke under brobanen er fjernet. Dét greb har siden dannet skole for alverdens brokonstruktioner.

De første kilometer til toppen af Østbroen stiger svagt, indtil rytterne kører 65 meter over vandets overflade. Herefter går det ned igen, hen over Sprogø og ud på den flade 6,6 kilometer lange kamp mod vinden på den flade, åbne Vestbro. Stigningen er næppe et problem for hverken klassementsfavoritter eller sprintere, men vinden vil formodentlig være en afgørende faktor på verdens tredje største hængebro.

Se vedlagte faktatark om Storebæltsbroen.