Det Kongelige Teater

Kirsten Olesen er tilbage i glansrollen som Goebbels sekretær

Del
I en alder af 103 år giver Brunhilde Pomsel sit enestående vidnesbyrd om at arbejde for en af verdenshistoriens største forbrydere, naziregimets propagandaminister Joseph Goebbels.
Kirsten Olesen som Brunhilde Pomsel. Foto: Camilla Winther
Kirsten Olesen som Brunhilde Pomsel. Foto: Camilla Winther

Brunhilde Pomsel var medlem af nazistpartiet, heilede i folkemængden under Hitlers indsættelse på Brandenburger Tor, arbejdede som sekretær for Joseph Goebbels i propagandaministeriet og sad i førerbunkeren i krigens sidste dage.

Efter 70 års stilhed lader Pomsel sig i 2013 interviewe til dokumentarfilmen Et tysk liv. I en alder af 103 år giver hun sit enestående vidnesbyrd om et liv før og under krigen tæt på en af verdenshistoriens største forbrydere, naziregimets propagandaminister Joseph Goebbels.

Stillet over for et publikum sættes Brunhilde Pomsels hukommelse på prøve. Mens hun fortæller sin historie, slår den kollektive fortrængning revner. Kan ét menneske påtage sig skyld for et helt samfunds forbrydelser? Og er frygten for, at historien gentager sig, overdrevet?

“Med en ny krig i Europa lige nu bliver Brunhilde Pomsels vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig endnu mere aktuelt. Hvis vi vil vide hvordan det er at leve i en diktators regime, så skal vi lytte til hendes historie. Så kan vi forstå, hvorfor man kan komme til at tro så meget på en løgn, at man selv begynder at fortælle den,” siger instruktør Liv Helm.

Kirsten Olesen modtog Årets Reumert for Årets Kvindelige hovedrolle '21 for sin præstation som Brunhilde Pomsel. Juryen skrev i deres motivation:
"Kirsten Olesen tryllebandt os som nøgtern sekretær for Goebbels [...] Et endeløst nuanceret og kompliceret portræt af skyld, skam, fortrængning og medløberi. Formidabelt og chokerende."

Christopher Hamptons Et tysk liv har repremiere 17. november på Mellemgulvet i Skuespilhuset. Læs mere om forestillingen HER
I januar 2023 tager forestillingen tager på danmarksturné. Læs mere HER

Forestillingen er baseret på dokumentarfilmen Et tysk liv af Christian Krönes, Olaf Müller, Roland Schrotthofer og Florian Weigensamer, Blackbox Film & Media Productions

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Kirsten Olesen som Brunhilde Pomsel. Foto: Camilla Winther
Kirsten Olesen som Brunhilde Pomsel. Foto: Camilla Winther
Download

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2-8
1055 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye