Ny rekord i godsomsætning på Danmarks største erhvervshavn
8.11.2022 11:18:20 CET | Aarhus Havn | Pressemeddelelse

Fra januar til september i år har hele 572.112 TEU (Twenty-foot Equivalent Units) været igennem Aarhus Havn. Det er en stigning på 7,7 pct. sammenlignet med rekordåret 2021, hvor der i samme periode var 531.072 TEU igennem havnen.
Særligt tredje kvartal i år har Aarhus Havn oplevet en markant stigning i containeromsætningen på knap 36.000 TEU sammenlignet med samme periode i 2021. Det er en stigning på over 20 pct.
"Vi har generelt i hele året, og særligt de seneste måneder, oplevet, at flere og flere virksomheder vælger Aarhus Havn til. Det er selvfølgelig glædeligt, for det betyder fremgang og udvikling i Aarhus, Østjylland og hele landet. Væksten skyldes blandt andet, at skibstransporten til Aarhus vinder stigende markedsandele i forhold til for eksempel transport med lastbil fra Hamborg. Det er også positivt for klimaet, da skibstransporten er den mest bæredygtige transportform.", siger CEO i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, og fortsætter:
”Vi har også i særligt de sidste tre måneder set en stigning i containere med danske varer og produkter, der eksporteres ud i resten af verden. Det understreger Aarhus Havns rolle i ikke bare Danmark, men i hele verden. Vi er en central del af den nationale og internationale infrastruktur, og vi skal hele tiden sikre, at danske virksomheder har de bedste og mest effektive forbindelser til verden. Men fremgangen presser kapaciteten på et niveau, vi ikke har set før, og behovet for mere areal har nok aldrig været større.”
Markant fremgang i massegods
Den urolige situation i verden med krig, inflation og energikrise ændrer også i høj grad på massegodsets – det såkaldte bulk - transportveje.
I de første ni måneder af 2022 er der registreret en stigning på 554.000 tons. Det er en stigning på knap 20 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
”Vi oplever i øjeblikket også en stor stigning i bulk-mængderne, som vi skal sikre infrastrukturen omkring. Det gør vi, dels fordi der sker uforudsete ting i verden, som ændrer godsets transportveje, og dels fordi Aarhus Havn er eneste mulighed for flere af de store skibe. Her er vores vigtigste opgave at stille den rette kapacitet til rådighed, så vi kan sikre danskernes forsyning. Det gælder både i den kommende vinter, men også fremadrettet. Det kræver stor overskudskapacitet og fleksibilitet at håndtere de stigende bulk-mængder. Her er vi enormt udfordret, fordi vi ganske enkelt mangler kapaciteten.”, slutter Thomas Haber Borch.
Billeder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på over 70 procent. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn foretager ændringer i direktionen1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som Chief Project Officer (CPO). På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling.
Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie.
Danmarks største erhvervshavn leverer rekordresultat i uforudsigeligt år29.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn sluttede 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180-årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning.
Aarhus Havn ansætter ny administrerende direktør19.3.2026 09:36:43 CET | Pressemeddelelse
Ulrik Andersen bliver Aarhus Havns nye CEO. Han tiltræder stillingen 1. maj 2026 og kommer fra en stilling som kommunaldirektør i Thisted Kommune.
Danmarks største erhvervshavn leverer største containeromsætning nogensinde16.2.2026 06:30:27 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn leverede i 2025 en ny rekord med en historisk høj containeromsætning. Aldrig før er der blevet sendt så mange containere over kajen hos landets største erhvervshavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


