Lotte Kragelund bliver ny kommunikationsdirektør i Sweco Danmark
Efter mere end 20 år i brand- og marketing-relaterede stillinger i VELUX og Arla starter Lotte Kragelund den 1. december i Sweco. Her skal hun sammen med afdelingens ni medarbejdere styrke arbejdet med Swecos brand, thought leadership kommunikation og bæredygtighedsfortælling.
”Jeg er drevet af bæredygtighedsagendaen, som jeg har arbejdet med i VELUX med fokus på et sundt indeklima og at bygge CO2-neutralt. Det motiverer mig, at bæredygtighedsindsatsen i Sweco er bredere forankret, og at jeg nu skal til at markedsføre viden i stedet for et produkt,” forklarer Lotte Kragelund om baggrunden for sit skifte.
Lotte Kragelund har de seneste år i VELUX arbejdet med thought leadership og videnskommunikation som ’Director Long-term Relevancy, Buildings of the Future’.
Lotte har læst cand.negot. i arabisk sprog og kultur og gennemført sprogofficersuddannelsen sideløbende. Hun taler fortsat arabisk med egyptisk dialekt, selvom årene i Mellemøsten for Arla efterhånden ligger en del år tilbage. Lotte har to piger på 11 og 13 år med sin mand Peter. Familien bor i Hillerød, og fritiden går med at ride, dyrke crossfit og løbe i skoven.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 23 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco skal levere forundersøgelser til fire havvindmølleparker i Kattegat og Østersøen20.3.2024 10:05:16 CET | Pressemeddelelse
Sammen med hollandske Deltares skal Sweco for Energinet levere meteorologiske og oceanografiske (MetOcean) undersøgelser for fire nye havvindmølleparker i Kattegat og Østersøen, der understøtter omstillingen til et grønt energisystem.
Sweco udvider LCA-database til at måle og analysere CO2-belastning i byggeriet13.3.2024 08:24:50 CET | Pressemeddelelse
Samarbejde og videndeling er vejen frem i transformationen af byggeriet. På den baggrund har arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco nu udvidet sin omfattende LCA-database til mere end 160 beregnede nybyg- og renoveringsprojekter. Databasen giver en struktureret adgang til at måle og analysere CO2-belastningen i byggeri og er åben for alle.
Sweco vokser for 6. år i træk og øger indtjeningen9.2.2024 07:34:06 CET | Pressemeddelelse
Sweco fortsætter med at udbygge forretningen i Danmark og leverer for sjette år i træk fremgang i både omsætning og indtjening. Udviklingen er drevet af en diversificeret forretning, et vedholdende strategisk fokus og tilgang af flere projekter, der understøtter samfundets grønne omstilling.
Arkitektprofil med energifokus til Sweco i Aalborg1.2.2024 08:21:57 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt Kim Flensborg tiltræder den 1. februar hos Sweco Architects på kontoret i Aalborg. Med tilgangen styrker Sweco Architects sit engagement i den igangværende transformation af energisektoren.
Sweco skal hjælpe Tårnby Forsyning med at konvertere Dragør fra gas til fjernvarme11.1.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme har valgt arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco som rådgiver i processen med at etablere fjernvarme til forventeligt 4.500 kunder i Dragør Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum