Lotte Kragelund bliver ny kommunikationsdirektør i Sweco Danmark
8.11.2022 09:00:00 CET | Sweco | Pressemeddelelse

Efter mere end 20 år i brand- og marketing-relaterede stillinger i VELUX og Arla starter Lotte Kragelund den 1. december i Sweco. Her skal hun sammen med afdelingens ni medarbejdere styrke arbejdet med Swecos brand, thought leadership kommunikation og bæredygtighedsfortælling.
”Jeg er drevet af bæredygtighedsagendaen, som jeg har arbejdet med i VELUX med fokus på et sundt indeklima og at bygge CO2-neutralt. Det motiverer mig, at bæredygtighedsindsatsen i Sweco er bredere forankret, og at jeg nu skal til at markedsføre viden i stedet for et produkt,” forklarer Lotte Kragelund om baggrunden for sit skifte.
Lotte Kragelund har de seneste år i VELUX arbejdet med thought leadership og videnskommunikation som ’Director Long-term Relevancy, Buildings of the Future’.
Lotte har læst cand.negot. i arabisk sprog og kultur og gennemført sprogofficersuddannelsen sideløbende. Hun taler fortsat arabisk med egyptisk dialekt, selvom årene i Mellemøsten for Arla efterhånden ligger en del år tilbage. Lotte har to piger på 11 og 13 år med sin mand Peter. Familien bor i Hillerød, og fritiden går med at ride, dyrke crossfit og løbe i skoven.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder

Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 23 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Nyt notat: Tætbefolkede byområder mangler beskyttelsesrum22.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af danske sikringsrum fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at rummene er gamle, skævt fordelt og har utilstrækkelig kapacitet i centrale byområder.
Danmark har Europas dyreste vand, og prisen vil stige6.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om voksende udfordringer med rent drikkevand og mangel på kapacitet til at håndtere fremtidens forurening. I Danmark står vi i en paradoksal situation: Vi har vand nok, men mangler kapacitet til at rense det hurtigt nok. Løsningerne findes, men kræver markante investeringer i både rensning og nye boringer.
Sweco Danmark fastholder højt indtjeningsniveau i årets første kvartal28.4.2026 10:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer nøgletal for første kvartal af 2026, der viser fastholdt indtjening i et mere omskifteligt marked.
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
