Nyt drikkevare- og serviceunivers ser dagens lys
Kjær & Sommerfeldt og Drinx annoncerede i 2021 deres partnerskab omkring indkøb af øl, vand og most samt et kommende fælles distributionssystem. Partnerskabet udmønter sig nu i lanceringen af et samlet drikkevare-univers med en stribe kvalitetsprodukter ”on tap”. TAP Collection er skabt til barer, restauranter, caféer, hoteller m.fl., som vil tilbyde gæsterne større valgfrihed og drikkevarer af høj kvalitet – med færre hænder.
–Vi oplever en stor efterspørgsel i markedet efter kvalitetsprodukter, som er nemme at håndtere for personalet. Vi mærker også, at bæredygtigheden og valgfriheden på øl, vand og cocktails betyder meget for vores kunder. Vi har derfor sammen med Drinx skabt en unik løsning, der sammen med vores vine imødekommer det hele, fortæller Mads Stensgaard, adm. direktør i Kjær & Sommerfeldt.
Kjær & Sommerfeldt og Drinx har i første omgang udvalgt seks vine til TAP Collection inkl. røde, hvide og rosévine fra Spanien og Frankrig samt en mousserende hvidvin fra Italien. Dertil kommer fem færdigblandede cocktails i de mest populære smagsvarianter samt et vandsystem, hvor der hurtigt kan tappes vand med og uden brus samt et stort udvalg af øl fra danske og udenlandske producenter. Udvalget udvides løbende og tilpasses kundernes behov.
Service inkluderet
TAP Collection inkluderer en fast serviceaftale med DrinxSystem, som er Kjær & Sommerfeldts og Drinx’ eget installationsfirma. DrinxSystem monterer TAP Collection-anlæggene og servicerer dem hver 6. uge. DrinxSystem er tilgængelig døgnet rundt pr. telefon, så TAP Collection-kunder kun skal ringe til ét nummer, hvis der er udfordringer.
–TAP Collection handler om at gøre det nemt for vores kunder: Kunden bestiller de varer, de ønsker, fra Drinx eller Kjær & Sommerfeldt, og snart rykker DrinxSystem ud og monterer anlægget og fustagerne, så de er klar til brug. Herefter skal kunderne kun tænke på at skænke og servere for gæsterne. Én bestilling, én levering, ét servicebesøg og én faktura letter administrationen betragteligt, fortæller Tommy Toft, direktør i og grundlægger af Drinx.
Bæredygtige leverancer
Bæredygtigheden spiller en vigtig rolle i lanceringen af TAP Collection. Med det nye univers kan kunderne se frem til mere bæredygtige leverancer af vin, cocktails, vand og øl, anlæg og service. Én leverandører til det hele betyder reduceret kørsel. Og når alle produkter leveres på fustage, reduceres mængden af pap- og plast-emballage, tomme flasker og behovet for lagerplads. Dertil kommer det sociale aspekt af bæredygtigheden med færre tunge løft og en nemmere hverdag for personalet.
Kontakter
Mads StensgaardAdm. DirektørKjær & Sommerfeldt
Tlf:+45 4076 0751ms@kogs.dkTommy ToftDirektørDrinx
Tlf:+45 4059 8477tt@drinx.dkBilleder
Information om Kjær & Sommerfeldt og Drinx
Følg pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt og Drinx
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt og Drinx
Nyt format: Live-tv fra store vinhuse i Frankrig og Tyskland22.9.2022 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tag med til hjertet af berømte vinregioner, når Danmarks ældste vinhandel Kjær & Sommerfeldt tilbyder førstehåndsindtryk fra udvalgte vinhuse i Europa. Gennem en række live-udsendelser kan dedikerede vinnydere og ganske almindeligt interesserede få vinoplevelser, inspiration og gode historier direkte fra eksperterne. Det er næsten som at være der selv.
To nye bestyrelsesprofiler skal fremtidssikre 150 år gammel vinhandel4.4.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske vinhandel Kjær & Sommerfeldt styrker bestyrelsen med to tunge erhvervsfolk. Karsten Poulsen indtræder som bestyrelsesformand og afløser dermed Christian Løche, der går på pension efter 14 år i bestyrelsen. Katia Østergaard, tidligere direktør i HORESTA, bliver nyt bestyrelsesmedlem.
Kjær & Sommerfeldt: Danmarks ældste vinhandler bobler af energi og overskud31.3.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kjær & Sommerfeldt offentliggør fredag den 1. april det bedste resultat nogensinde, samme dag som ejer og CEO Mads Stensgaard har 25års jubilæum, og der er store ambitioner for de kommende år. Den ikoniske danske vinhandel fra 1875 handler med respekt for sin historie, og træffer valg som holder den gamle vinhandel sprudlende.