Kjær & Sommerfeldt og Drinx

To nye bestyrelsesprofiler skal fremtidssikre 150 år gammel vinhandel

Del
Den ikoniske vinhandel Kjær & Sommerfeldt styrker bestyrelsen med to tunge erhvervsfolk. Karsten Poulsen indtræder som bestyrelsesformand og afløser dermed Christian Løche, der går på pension efter 14 år i bestyrelsen. Katia Østergaard, tidligere direktør i HORESTA, bliver nyt bestyrelsesmedlem.
Mads Stensgaard (CEO), Katia Østergaard (nyt bestyrelsesmedlem) og Karsten Poulsen (ny bestyrelsesformand) efter generalforsamling, som foregik i lokaler hos Kjær & Sommerfeldt i forbindelse med den gamle vinbutik i indre København.

Kjær & Sommerfeldt har for få dage siden landet det bedste regnskab nogensinde. Nu styrkes bestyrelsen med to stærke erhvervsfolk, som skal være med til at sikre vækst- og bæredygtighedsstrategien.

Karsten Poulsen, som overtager formandskabet, kommer med erfaring fra en række topposter i dansk erhvervsliv bl.a. fra ISS og Saxobank. Katia Østergaard, som er tidligere direktør i HORESTA, brancheorganisation for hotel- restaurant- og turisterhvervet, bringer stort kendskab og erfaring med sig fra hotel- og restaurationsbranchen.

Mads Stensgaard, CEO i Kjær & Sommerfeldt, hilser de nye bestyrelsesmedlemmer varmt velkommen. For ham passer de begge som fod i hose med virksomhedens ambitioner og planer for de kommende år.

”Jeg ser virkelig frem til samarbejdet både med Karsten Poulsen og Katia Østergaard. Der er ingen tvivl om, at de bringer erfaring, kompetencer og viden til bordet, som kan tilføre stor værdi til den udvikling Kjær & Sommerfeldt er inde i,” siger Mads Stensgaard og peger bl.a. på realiseringen af virksomhedens bæredygtighedsstrategi. Ambitionen er at sikre bæredygtig orden i eget hus og blive forstærkeren mellem leverandører og kunder, så der kan træffes bæredygtige valg i hele værdikæden.

”For mig er bæredygtighed en forudsætning for at drive en seriøs og ordentlig forretning. Derfor skal vi også levere resultater på den tredobbelte bundlinje: mennesker, miljø og økonomi. Nogle områder arbejder vi allerede med som f.eks.en mere bæredygtig distribution gennem partnerskaber, og på andre områder har vi brug for at få skabt overblik og tilegne os en større viden,” forklarer Mads Stensgaard. I eksekveringen af strategien, ser han Katia Østergaard som en stærk kompetence, der kan styrke processen. Katia Østergaard stod selv i spidsen for udviklingen af HORESTAS bæredygtighedsstrategi.

”Jeg påtager mig udelukkende bestyrelsesposter i virksomheder, som tager ansvar for at gøre en positiv forskel. Det er der ingen tvivl om, at man gør i Kjær & Sommerfeldt. Her mærker jeg en helt unik passion for mennesker samt en naturlig både lyst og forpligtelse til at agere ansvarligt og yde en indsats for vores omgivende samfund. Det er min klare overbevisning, at samfundsansvar og bæredygtighed kan gå hånd i hånd med vækst, og jeg glæder mig i bestyrelsen til at være med til at sikre den fortsatte udvikling og implementering af bæredygtige tiltag og forankring af verdensmålene i Kjær & Sommerfeldts strategi,” siger Katia Østergaard.

Karsten Poulsen, bliver ny formand i K&S. Kasten Poulsen kommer med en solid erhvervserfaring fra store danske virksomheder, hvor han i 19 år i et makkerskab med Eric Rylberg udgjorde topledelsen i en række virksomheder, herunder knap femten år i ISS og Saxobank.

Katia Østergaard
er tidligere mangeårig direktør i HORESTA. Katia Østergaard er uddannet advokat og kommer med stor erfaring fra og unikt netværk i HORECA. Katia har desuden stået bag HORESTAs strategi for et bæredygtigt hotel, restaurant og turisterhverv.

Kontakter

Billeder

Mads Stensgaard (CEO), Katia Østergaard (nyt bestyrelsesmedlem) og Karsten Poulsen (ny bestyrelsesformand) efter generalforsamling, som foregik i lokaler hos Kjær & Sommerfeldt i forbindelse med den gamle vinbutik i indre København.
Mads Stensgaard (CEO), Katia Østergaard (nyt bestyrelsesmedlem) og Karsten Poulsen (ny bestyrelsesformand) efter generalforsamling, som foregik i lokaler hos Kjær & Sommerfeldt i forbindelse med den gamle vinbutik i indre København.
Download
Mads Stensgaard, CEO, og Christian Løche, der takker af som formand og går på pension. ”Christian har haft en kæmpe betydning for, hvor Kjær & Sommerfeldt er nået til i dag,” siger CEO Mads Stensgaard.

Information om Kjær & Sommerfeldt og Drinx

Kjær & Sommerfeldt og Drinx

Følg pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt og Drinx

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kjær & Sommerfeldt og Drinx

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye