Nyt KL-udspil: Gentænk beskæftigelsesindsatsen
3.11.2022 07:00:00 CET | KL | Pressemeddelelse

I forbindelse med valgkampen har der været tiltagende fokus på jobcentrene og deres opgaveløsning. Desværre med den opfattelse, at det netop er i jobcentrene, der kan hentes penge, som kan bruges til indfrielsen af andre valgløfter. Det er ikke en opfattelse, kommunerne deler, og derfor lancerer KL i dag et udspil med 5 anbefalinger for fremtidens beskæftigelsesindsats.
”Der skal ske noget med beskæftigelsesindsatsen. Det er alle enige om. Men det skal gøres med omhu og ikke med milliardbesparelser for at finansiere andre valgløfter. Det er helt afgørende, at vi får kigget på, hvilken beskæftigelsespolitik vi vil have, frem for en forsimplet debat med udgangspunkt i enkeltsager og snuptagsløsninger lovet i en valgkamp,” siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.
De 5 anbefalinger er:
- Sæt fagligheden fri og mål på resultater
- Tag ordentlig hånd om de udsatte borgere
- Bevar en kommunal forankring – af hensyn til borgere og virksomheder
- Gør beskæftigelsesindsatsen langt mere digital
- Skab et bredt ejerskab til beskæftigelsesindsatsen
”Jeg håber, at de partier, der nu skal til sætte pen til papir på regeringsgrundlaget vil tage imod vores konstruktive forslag til udviklingen af fremtidens beskæftigelsespolitik. Der er brug for, at vi finder løsninger med bred opbakning både i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter og øvrige aktører. Beskæftigelsesindsatsen kan ingen lykkes med alene.”
Et system bygget på tillid
En del af debatten har gået på at nedlægge jobcentrene. Med udspillet slår KL fast, at selve konstruktionen jobcentre ikke er hellig. Det er derimod den aktive beskæftigelsesindsats.
”Det vigtige er, at vi fastholder den aktive beskæftigelsesindsats, som hele vores arbejdsmarkedsmodel bygger på. Til gavn for borgerne, virksomhederne og samfundsøkonomien. Og med en stærk kommunal forankring, så vi sikrer, at der kigges med et helhedsorienteret blik på borgerne og skabes den tætte kontakt til de lokale virksomheder, som kun kommunerne kan sikre,” siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
”Der er meget, der fungerer rigtig godt, men der er også masser af plads til forbedring. Derfor skal vi gentænke hele vores beskæftigelsesindsats. Vi skal finde en anden vej, som bygger på tillid. Hvor vi sætter fagligheden fri og tager det politiske ansvar for en indsats for alle ledige med fokus på resultater frem for kontrol og ”tælleri”.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Billeder
Links
Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

