Ny dansk forskning giver livstruende infektion kamp til stregen

Patienter med alvorlig lymfekræft i huden kan få alvorlig og livstruende betændelse med kløe og smerter.

Betændelsen opstår fordi huden bliver nedbrudt, og så åbner der sig en indgang for bakterier. Så kan bakterierne hoppe over i blodet og give blodforgiftning og andre alvorlige tilstande.

Men man har hidtil ikke vidst, hvorfor kræftsygdommen fører til, at huden bliver nedbrudt.

Nu viser forskning fra Københavns Universitet for første gang, at lymfekræftceller udsender bestemte stoffer, der nedbryder og ødelægger huden. Og de har samtidig fundet lægemidler, som kan stoppe nedbrydningen.

”Opdagelsen er et afgørende skridt i kræftforskningen. På sigt gør det, at vi kan sætte en bremse på hudkræftsygdommen og de livstruende infektioner, som kan følge med. Det vil give forbedrede prognoser og øget livskvalitet blandt patienterne,” siger professor Niels Ødum, som leder projektet ved LEO Foundation Skin Immunology Research Center.

Resultaterne er langt fremme mod at kunne blive implementeret i behandling. Det lægemiddel, som forskerne har opdaget, kan bremse, at huden bliver nedbrudt, bliver kaldt JAK-hæmmere - og de er nemlig allerede godkendt på markedet, om end til andre hudsygdomme and visse former for gigt.

”Det betyder, at man ikke behøver starte helt forfra i forhold til at få testet stoffet. Vi forventer, at vi ganske hurtigt kan gå ud og tilbyde det til nogle patienter i et forsøg, hvor vi så kan se, om det rent faktisk så også virker sådan på patienterne eller ej,” siger Niels Ødum.

I studiet har forskerne på KU med ph.d.-studerende Maria Gluud i spidsen samarbejdet tæt med professor Lars Iversen og hans team på dermatologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital og afdelingslæge Maria Rørbæk Kamstrup på dermatologisk afdeling ved Bispebjerg Hospital.

Vil sætte klinisk forsøg i gang

I studiet undersøgte forskerne to typer lymfekræft i huden, mycosis fungoides, der som den mest almindelige type udgør knap 50 procent af alle tilfælde af lymfekræft samt den mere sjældne Sezarys Syndrom.

De fandt ud af, hvordan kræftcellerne opfører sig, og hvordan man faktisk kan blokere for, at kræftcellerne skaber ændringer i huden.

”Det er et stort resultat. Det er første gang, der er påvist en konkret metode til at standse nedbrydningen af hudbarrieren, som forhåbentlig kan være med til at lindre de generende symptomer, som følger med,” siger Niels Ødum.

Til at undersøge kræftformerne fik forskerne vævsprøver fra kræftramte steder på huden hos patienter. De fik også prøver fra rask hud hos kræftpatienter, som betyder, at prøverne kom fra steder, hvor kræften ikke havde slået sig ned i huden. Undersøgelserne har de også lavet på såkaldt kunstig hud, som er nogle 3D-hudmodeller, der består af menneskelige hudceller.

Det sammenlignede de så med vævsprøver fra ikke-syge patienter, og forskerne var i stand til at vise de samme principper på tværs af de forskellige prøvetyper.

”Grundlæggende har vi identificeret, hvilke stoffer kræftcellerne selv laver, og hvilke stoffer de får det omgivende cellemiljø til at lave. Det bruger vi til at forklare, hvorfor huden pludselig ændrer form og stopper med at lave de beskyttende lag, som den normalt har,” fortæller Niels Ødum.

”Det gør, at vi nu kan sige, at det er meget sandsynligt, at de alvorlige infektioner hos de her patienter skyldes, at hudbarrieren bliver nedbrudt,” siger Niels Ødum.

"Nu har vi en vigtig del af forklaringen på, hvorfor huden bliver ødelagt. Og vi ved, at en ødelagt hud fører til en masse dårligdom. Vi har også fundet måder til at vise vejen til, hvordan vi forhåbentlig kan forhindre, at huden bliver ødelagt.”

Hudbarrieren er et beskyttende lag, der består af forskellige særligt seje proteiner, der blandt andet omfatter filaggriner. De er med til at holde hudcellerne – og dermed huden – sammen og tæt, så der for eksempel ikke slipper bakterier igennem.

Forskerne arbejder på, at de snart kan sætte et forsøg i gang, hvor man tester den nye opdagelse på patienter. Håbet er at det kan komme patienter til gavn så hurtigt som overhoved muligt.

Studiet er støttet med bevillinger fra LEO Fondet, Novo Nordisk Fonden, Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer samt Danmarks Frie Forskningsfond.