EU godkender indefrysning af energiregningen
Kort før valgkampen indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om vinterhjælp for at afbøde konsekvenserne af de høje energiregninger. Arbejdet med at få lovgivningen udmøntet er gået meget stærkt men står til at kunne hjælpe både husholdninger og virksomheder, mener Green Power Denmark.
- Indefrysningsordningen er blevet politisk vedtaget, udformet og endeligt statsstøttegodkendt på blot fem uger. Det har været en meget presset proces, og under normale omstændigheder er det ikke ideelt. Men i den akutte prissituation, der særligt gjaldt i august og september, har det været en nødvendighed, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- Jeg er glad for, at vi som energisektor atter kan løfte en tung samfundsopgave og hjælpe danske husstande og virksomheder i en historisk svær situation. Der er rigtig mange, der har ligget vandret for at omlægge IT-systemer og uddanne kolleger i de nye regler de seneste uger, siger Kristian Jensen
Erhvervsstyrelsen, der sammen med Energistyrelsen har stået for den praktiske gennemførelse af loven, har i dag meldt ud, at de er helt opmærksomme på det store arbejde, energiselskaberne har lagt i de foregående uger, og det pres, der er i selskaberne, for at blive klar. De opfordrer derfor kunderne til at være tålmodige og giver energiselskaberne et par uger til at blive helt klar.
- Indenfor den nærmeste fremtid vil alle el- og gashandlere lægge den nødvendige information på deres hjemmesider, og alle, der ønsker at få indefrosset en del af sine energiregninger, skal nok få mulighed for det, selvom hjemmesiderne ikke er opdaterede ved ordningens start. Jeg håber, at kunderne vil have forståelse for, at ikke alle spørgsmål kan besvares med det samme, siger Kristian Jensen.
Green Power Denmark opfordrer alle kunder til at holde igen med at kontakte deres forhandler af el og gas telefonisk og i stedet holde sig orienteret på hjemmesider (borger.dk og Erhvervsstyrelsens hjemmeside), hvis man påtænker at gøre brug af indefrysningsordningen.
Fakta
Ordningerne for el og gas vil gælde fra 1. november 2022 og kunderne skal selv bede deres energiselskab om at indefryse den del af regningen, som ligger over prisloftet, der er udregnet efter gennemsnitspriserne i fjerde kvartal af 2021.
Prisloftet for gas sættes for den rå gaspris før tariffer, afgifter og moms. Det udgør 5,84 kr. pr. m3, hvilket kan omsættes til en typisk forbrugerpris på 15,45 kr. pr. m3. Prisloftet for el sættes for elprisen før tariffer, afgifter og moms, som udgør el til 0,8 kr. pr. kWh, der kan omsættes til en typisk forbrugerpris på 2,18 kr. pr. kWh. Forbrugerpriserne for el er opgjort før den kommende nedsættelse af elafgiften i de første 6 måneder af 2023.
Indefrysningsordningen gælder for regninger i en 12 måneders periode. Den enkelte kundes indefrosne beløb afdrages til energiselskabet i en periode på 4 år, når de 12 måneder med indfrysning er udløbet, og kunden efterfølgende har haft en afdragspause på et år.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energifællesskabet Avedøre vinder Green Power Prisen 202520.5.2025 16:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Det lokale energifællesskab i Hvidovre vinder årets Green Power Pris for evnen til at engagere naboer, forankre den grønne omstilling lokalt – og vise, hvordan man med vilje, vedholdenhed og samarbejde kan drive udviklingen frem nedefra.
Husholdninger med elbil og varmepumpe sparer store beløb hvert år20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Husholdninger, som vælger en elbil frem for benzinbil og en varmepumpe frem for gasfyr, sparer i gennemsnit 21.000 kroner om året, viser beregninger fra Green Power Denmark. Derfor bør forbrugerne vælge elektriske løsninger, når de skal skifte bilen og fyret ud. Og politikerne bør sætte skub i en plan for et elektrisk Danmark i 2035.
Solid aftale om havvindmøller, men den må ikke stå alene19.5.2025 16:09:50 CEST | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale kan vi komme videre fra sidste års mislykkede udbud af havvindmøller. Hvis genudbuddet lykkes, er der udsigt til 3 GW ny kapacitet i første halvdel af 2030’erne. Green Power Denmark noterer med stor tilfredshed, at partierne bag aftalen forpligter sig til at sætte skub i den haltende elektrificering senest næste år.
Grøn industristrategi skal sikre fremtidens arbejdspladser15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne energiindustri befinder sig i en skæbnestund, mener Green Power Denmark, som opfordrer regeringen og Folketinget til at lave en national strategi. Den grønne erhvervsorganisation lancerer 15 konkrete anbefalinger, der vil styrke Danmarks konkurrenceevne og sikkerhed på området.
Åbning af Kassø er historisk milepæl for grønne PtX-brændstoffer13.5.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Pionerånden lever i bedste velgående i den grønne omstilling i Danmark. Det slår åbningen af European Energys kommercielle PtX-anlæg fast. Anlægget omdanner strøm fra sol og vind til 42.000 tons grønt brændstof til bl.a. skibs- og luftfarten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum