Nu træder indefrysningsordningen i kraft
Tilmelding til ordningen for el og gas sker hos dit eget energiselskab.
Ordningen blev vedtaget af regeringen og et bredt flertal i Folketinget den 23. september som en del af aftalen om vinterhjælp. I den seneste måned har ministerier, styrelser og energiselskaber arbejdet målrettet for at kunne tilbyde kunderne denne mulighed.
Selvom ordningen træder i kraft for regninger fra den 1. november 2022, kan det dog variere, hvornår det enkelte energiselskab er klar til at ekspedere tilmeldinger til ordningen, da implementeringen af ordningen har krævet væsentlige og omfattende ændringer i selskabernes IT-systemer. Borgere og virksomheder må derfor udvise en vis tålmodighed, særligt i de første dage af november.
Det skal understreges, at ordningen under alle omstændigheder gælder for regninger fra den 1. november 2022, og at alle energiselskaber vil have åbnet for tilmelding senest den 15. november. Det betyder, at selvom dit energiselskab først åbner for tilmelding til ordningen senere, så vil du stadig kunne få indefrosset din ekstraregning fra den 1. november og frem.
Du kan læse mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, om de muligheder der ligger i ordningen, og på dit energiselskabs hjemmeside om, hvornår og hvordan tilmelding kan ske.
Det vil også være muligt at få indefrosset en del af fjernvarmeregningen fra 1. januar 2023. Ordningen starter senere, fordi fjernvarmeselskaber typisk afregner kvartalsvist, men vil fortsat gælde i et år. Mere information herom følger, når datoen nærmer sig.
Fakta om indefrysningsordningen
- Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik den 23. september 2022 en aftale om indefrysningsordningen, der er en del af en større aftale om vinterhjælp. Læs hele aftalen
- Med indefrysningsordningen kan husstande og virksomheder midlertidigt få indefrosset en del af energiregningen, hvis energiprisen når over en fastsat grænse. For el og gas træder ordningen i kraft den 1. november 2022. For fjernvarme træder ordningen i kraft den 1. januar 2023.
- Ordningen gælder for regninger for en 12 måneders periode. Det indefrosne beløb afdrages til energiselskabet i en periode på 4 år, når de 12 måneder er udløbet, og kunden har haft en afdragspause på et år.
- Virksomheder kan maksimalt få indefrosset 15 mio. kr. samlet set for el og gas og 3,75 mio. kr. for fjernvarme.
- Energiintensive virksomheder får derudover mulighed for at søge en særlig indefrysningsordning for el og gas, så de i alt kan få indefrosset et beløb svarende til 186 mio. kr. Her dækkes op til halvdelen af merudgifterne til el og gas, når prisen overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige el- og gaspris i 2021.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkLaura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
Behov for øget fokus på sikkerhed: Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet i flere dele af energisektoren15.5.2025 11:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen beder olie- og fjernvarmesektorerne om at skærpe opmærksomheden på sikkerheden ved deres anlæg og hæver beredskabsniveauet til GUL. Det er samme niveau som i øvrige dele af energisektoren. Skærpelsen sker på baggrund af det generelle trusselsniveau for cyberangreb og fokus på risikoen for fysisk sabotage.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum