Nyt navn til hospitalsbygning for hjerne- og rygmarvsskader

Højt specialiseret behandling og genoptræning af patienter med hjerne- og rygmarvsskade fra hele Østdanmark bliver i 2023 samlet i Rigshospitalets nye hospitalsbygning i Glostrup.
Nu får bygningen officielt navnet Bodil Eskesen Centret. Opkaldt efter overlæge Bodil Eskesen, som det meste af sit liv arbejdede med at forbedre genoptræningen for patienter med rygmarvsskader og var den første formand for Dansk Handicap Idræts-Forbund. Bygningen har hidtil haft arbejdstitlen Neurorehabiliteringshuset.
Turan Akbulut (C), formand for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Glostrup, glæder sig over, at den nye hospitalsbygning har fået et officielt navn. Han hæfter sig særligt ved, at kvinden, der lægger navn til, har sat sig spor, der sikrer bedre vilkår for mennesker med et handicap både i sin samtid og nu.
"Bodil Eskesen Center er opkaldt efter et menneske, der ikke blot udviklede den specialiserede genoptræning, men også gav nyt håb og liv til generationer. Det er i Bodil Eskesens ånd, vi samler den højt specialiserede behandling for mennesker med hjerne- og rygmarvsskader, så vi sikrer hele Østdanmark et behandlingstilbud på højeste niveau, " siger Turan Akbulut.
Bodil Eskesen Centret samler som det første sted i landet højt specialiseret behandling og genoptræning af mennesker med skader på hjerne og rygmarv. Til gavn for patienterne.
"Hjerne – og rygmarvsskader rammer pludseligt, typisk i forbindelse med en ulykke eller akut sygdom. Selvom det er forskellige skader, er mange af de udfordringer patienterne og deres familier efterfølgende står med, de samme. Derfor har vi – og først og fremmest patienterne - stor gavn af at vores faggrupper og viden om behandling og genoptræning samles ét sted, " siger hospitalsdirektør Per Christiansen, Rigshospitalet.
Patienter med hjerne- og rygmarvsskader får med Bodil Eskesen Centret en bygning, der er bygget præcis til dem. Store enestuer, hvor der er plads til at komme rundt med en kørestol eller andet hjælpeudstyr, opholdsrum, hvor familien også kan være, og en træningshave, der giver mulighed for adspredelse og udendørs genoptræning.
Bodil Eskesen Centret, der bygges ved Rigshospitalet i Glostrup, forventes at stå klar i starten af 2023. Og medarbejdere og patienterne at flytte ind i maj 2023.
Om Bodil Eskesen
Bodil Eskesen født i 1912 var som overlæge særligt dedikeret til arbejdet med rygmarvsskadede patienter. Et arbejde der blev internationalt anerkendt. Som den første formand for Dansk Handicap Idræts-Forbund arbejdede hun for at fremme idræt for mennesker med et handicap, og fik som formand vedtaget at det ikke blot skulle gælde for mennesker med fysisk, men også mentalt handicap.
Hun var formand i Nordisk Handicap Idrætsforbund og Dansk Handicap Forbund Paraplegikerkredsen og stod desuden for den første danske deltagelse i De Olympiske Lege for handicappede i 1968.
Fakta om Bodil Eskesen Centret
- Bygget til behandling og genoptræning af patienter med hjerne- og rygmarvsskader
- Patienter fra hele Østdanmark, herunder også Grønland og Færøerne
- 25.000 m2 med 125 sengestuer med eget bad og toilet, ambulatorier, multihal og træningsbassin
- Træningshave med orangeri bliver anlagt rundt om bygningen til patienter og pårørende
- Familiehus til pårørende, der kommer langvejs fra
- Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, der i dag er placeret både i Hornbæk og på Hvidovre Hospital flytter ind i bygningen
Yderligere information
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum