Guide: Sådan sætter du dit kryds rigtigt
Hvis du vil have, at din stemme skal tælle med ved folketingsvalget, skal du sikre dig, at din stemme ikke bliver ugyldig. Du kan her læse om, hvad du skal huske, og hvad du skal undgå, når du skal stemme.
Når du møder op på valgstedet, skal du først aflevere dit valgkort og oplyse din fødselsdato til valglisteføreren. Så bliver du krydset af på valglisten og får udleveret din stemmeseddel. Hvis du ved en fejl har glemt dit valgkort, kan du alligevel godt stemme, hvis du har husket legitimation, som for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort.
Herefter går du ind i stemmeboksen med din stemmeseddel, og det er her, du skal sætte krydset. Du må kun sætte ét kryds på stemmesedlen, og krydset skal sættes i afkrydsningsrubrikken til venstre for den kandidat eller det parti, du vil stemme på. Du må ikke sætte krydset uden for rubrikken, og du må heller ikke skravere eller fylde den helt ud.
Et kryds kan være et ”X” eller et ”+”. Du må ikke tegne en smiley eller et hjerte, skrive et bogstav eller lave en cirkel.
I Danmark har vi stemmehemmelighed, og det betyder, at din stemme ikke må kunne genkendes ved optællingen. Det er derfor vigtigt, at din stemmeseddel ikke får et særpræg. Så bliver den nemlig ugyldig og tæller ikke med. Du må derfor heller ikke tegne på stemmesedlen eller skrive navnet på den, du vil stemme på.
Du kan bruge det skriveredskab, der i forvejen ligger i stemmeboksen, for eksempel en blyant, rød kuglepen eller lidt tykkere sort pen. Du må også gerne tage din egen blyant eller kuglepen med. Men reglen om særpræg betyder, at du ikke må sætte krydset med en særlig genkendelig pen, som for eksempel en glimmertusch.
Hvis du skriver forkert eller kommer til at rive stemmesedlen i stykker, kan du få en ny stemmeseddel af en valgstyrer eller tilforordnet vælger uden for stemmeboksen. Men det kan du selvfølgelig kun, hvis du ikke allerede har lagt stemmesedlen i stemmekassen.
Når du har sat krydset på din stemmeseddel, folder du stemmesedlen sammen, så man ikke kan se dit kryds. Så går du ud af stemmeboksen og putter stemmesedlen i stemmekassen.
Du kan også stemme blankt, hvis du ikke ønsker at stemme på nogen af de kandidater eller partier, der står på stemmesedlen. Så skal du blot putte stemmesedlen i stemmekassen uden at udfylde den. Dermed bliver stemmen ugyldig, men den vil stadig tælle med i det samlede antal afgivne stemmer og i den samlede valgdeltagelse. Blanke stemmer bliver også opgjort for sig.
Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 var valgdeltagelsen på 84,6 procent, og der blev afgivet i alt 3.569.521 stemmer ved valget. Der var i alt 37.801 ugyldige stemmer, hvoraf 27.781 var blanke.
Bak op om vores demokrati i morgen, og husk at stemme!
Nøgleord
Kontakter
Christine BoeskovValgkonsulent
Tlf:25 16 12 06valg@im.dkBenedikte Storgaard ClausenPressemedarbejder
Tlf:72 28 24 55bsc@im.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny omfattende undersøgelse: Den digitale demokratiske samtale er under pres31.3.2025 07:00:22 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har danske forskere undersøgt borgernes adgang til, deltagelse i og opfattelse af det digitale demokrati. Undersøgelsen viser, at grundbetingelserne for det digitale demokrati er på plads. Men den viser også, at over halvdelen af danskerne ikke tager del i debatter om samfundsforhold online. Hver femte borger ville egentlig gerne deltage, men afholder sig fra det, fordi tonen er for hård. Det skaber en skævvridning i debatten, som sætter den digitale demokratiske samtale under pres.
Færre borgere har brug for hjælp til offentlige digitale løsninger24.3.2025 09:27:04 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse zoomer ind på borgernes behov for hjælp til offentlige digitale løsninger. I løbet af de seneste to år er andelen af borgere, der har brug for hjælp, faldet næsten 6 procentpoint. Der er ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage fortsat behov for at sætte skub på arbejdet med hjælp og vejledning til de borgere, der oplever udfordringer med de digitale løsninger.
JV Ventilation modtager digital pris10.3.2025 15:43:03 CET | Pressemeddelelse
Digitaliseringsminister Caroline Stage har i dag uddelt prisen for Årets Digitale SMV:Omstilling 2025 ved Dansk Erhvervs digitaliseringspolitiske topmøde. Prisen går til JV Ventilation fra Roskilde.
Danskerne vinker farvel til kobbernettet og får hurtigere internet3.3.2025 11:02:28 CET | Pressemeddelelse
Det gamle kobbernet bliver udfaset. Nu viser nye tal, at danskerne fortsætter med at skifte til nyere teknologier med højere hastigheder – og at danskerne bruger mere og mere data.
Digitaliseringsministeren: Ny rapport viser behovet for, at sociale medier skal bekæmpe misinformation26.2.2025 12:01:05 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport undersøger tech-giganternes indflydelse på det danske demokrati, den offentlige samtale og den sociale sammenhængskraft. Rapporten viser, at danskerne let kan blive i tvivl om, hvad de kan stole på online. De har ligeledes svært ved at vurdere, om et billede er ægte eller genereret med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum