DMI-data køler varmeregningen

Fra og med i dag udvides muligheden for at lade bygninger automatisk indrette varmeforbruget efter det vejr, der kommer.
Nu kan enhver nemlig hente og bruge DMI’s data, der beskriver morgendagens vejr, kvit og frit. Og morgendagens vejr er netop krumtappen i den automatiserede varmestyring, der ikke bare tager højde for temperaturen, som den er netop nu.
- Den grønneste og billigste energi er den, du ikke bruger, og her spiller DMI's data en afgørende rolle, idet vejrprognoser åbner nye muligheder for intelligent varmestyring. Behovet kan næsten ikke være større end nu, da optimering af energiforbruget gavner klimaet, skåner pengepungen og understøtter forsyningssikkerheden. Jeg ser frem til, at opfindsomme sjæle hurtigst muligt indbygger vores prognosedata i alle mulige slags grønne løsninger, siger Marianne Thyrring, direktør i DMI.
Styrker forsyningssikkerheden
Ja, tænk, hvis vores hjem kunne se frem i tiden og selv skrue ned for varmen, inden solen ganske gratis varmer huset op. Det har man blik for i Energistyrelsen, der i år har været på overarbejde for at løse det pres, der er på sektoren og de danske familiers pengepung.
Langt de fleste hjem er konstrueret sådan, at husets varme styres af termostater. De fortæller, hvor varmt der er inde i stuen, og hvor koldt der er udenfor. Men i virkeligheden skal huset gerne vide, hvor stort behovet bliver for ikke at brænde unødig varme af eller reagere for sent med at skrue gulvvarmen op.
Der findes i dag forskellige metoder til varmestyring, men den solide danske datakilde i form af prognosedata, der kan fortælle om vejret i den nære fremtid – krumtappen i en varmestyring, der ser fremad – har været et produkt forbeholdt de kunder, der havde råd til det.
Intelligent varmestyring vurderes normalt at kunne reducere energiforbruget til varme med omkring 5-10 pct., viser beregninger fra Energistyrelsen – dog mindre, hvis bygningen allerede benytter sig af en varmestyring baseret på faktiske data.
»Danmark har i høj grad brug for tiltag, der kan nedbringe vores samlede energiforbrug. Derfor er det positivt, at DMI nu frigiver prognosedata, der bl.a. kan understøtte intelligent varmestyring, som vurderes at kunne reducere energiforbruget til varme i de pågældende bygninger med 5-10 pct. Det kan betyde meget, for energibesparelser kan både sænke energiregningerne, reducere vores energiafhængighed og klimabelastningen, siger Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.
Fakta | Varmestyring med prognosedata
Intelligent varmestyring vurderes normalt at kunne reducere energiforbruget til varme med 5-10 pct. i de pågældende bygninger.
Bruger bygningen allerede intelligent varmestyring baseret på faktiske data, bliver reduktionen mindre, men der er fortsat et potentiale i at anvende prognosedata.
Vejrprognoser i varmestyringen bruges til:
- At regulere varmen i god tid, hvis de næste timer bliver varmere og med ingen/lavt skydække
- At ’forudse’ varme- og elregning de næste 54 timer
- At give mulighed for at anvende energien, når den er grønnest (typisk når der er vind og sol). Dette reducerer ikke nødvendigvis energiforbruget, men giver forbrugeren en økonomisk besparelse og bidrager til Danmarks forsyningssikkerhed.
Fakta | Prognosedata
DMI frisætter nu sin højt-opløselige vejrmodel, Harmonie. Vejrmodellen bliver den sidste prognose, DMI sætter fri, idet prognoser for hav og stormflod allerede kan hentes kvit og frit ved hjælp af et API.
DMI kalder de frisatte data ’Frie Data’. Tidligere kostede de penge, men efter frisættelsen kan enhver med tekniske færdigheder hente data ved brug af DMI’s API og derefter indbygge dem i tekniske løsninger i egne forretningsøjemed.
DMI’s vejrprognose er det bedste bud på atmosfærens kommende tilstand i op til 54 timer fra kørslen: Vejrets udvikling beskrives med timeværdier af (kort fortalt) temperatur, dugpunkt, nedbørtype, nedbørmængde, skydække, tryk, relativ fugtighed, sigtbarhed samt vindretning, -hastighed og vindstød.
Vejrmodellen HARMONIE dækker to områder. Nordvesteuropa (NEA) og Grønland (IGB). Island er del af begge områder.
NEA køres otte gange i døgnet, og hver kørsel dækker 54 timer frem.
IGB køres også otte gange i døgnet. Kørslerne skifter mellem at dække 54 og 48 timer frem.
Begge områder dækkes i et arealgitter på ca. 2,5 km – altså landkortet inddelt horisontalt i kvadrater på 2,5 km.
Begge områder er desuden dækket af et vertikalt grid, sådan at der optræder et tredimensionelt rum. Det vertikale grid er delt i 54 lag – med højest tæthed nær ved jordens overflade.
Fakta | Frie data
Frisættelsen af prognosedata er sidste bølge af DMI’s Frie Data.
DMI har over de seneste år frisat mange former for vejrdata – heriblandt, radardata og observationer. Disse frie data er stillet til rådighed for at bane vejen for en mere effektiv ressourceudnyttelse i f.eks. byggeri, landbrug, energi- og forsyningssektoren samt inden for logistik og transport. At de er gratis gør det også lettere for virksomheder og iværksættere at lege med data og udvikle nye smarte løsninger.
Mere effektiv udnyttelse af ressourcerne giver samfundsøkonomisk vækst og reducerer udledningen af drivhusgasser.
DMI’s data lægger en solid bund for udvikling af løsninger i den grønne omstilling.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Information om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Laveste vinter-havisudbredelse i Arktis nogensinde4.4.2025 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En ’varm’ vinter i Arktis lakker mod enden og giver den laveste vinterudbredelse af havisen nogensinde målt. Omkring Antarktis kom havisudbredelsen ind som syvende laveste sommerudbredelse. Det er lavt, men trods alt knap så lavt som de foregående år.
DMI’s AI-model trænet på Gefion-supercomputeren forudsiger vejret på få minutter med høj præcision17.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter blot få måneders træning på Gefion-supercomputeren nærmer DMI's nye AI-baserede vejrmodel sig hastigt ydeevnen for den erfarne, traditionelle vejrudsigtsmodel, samtidig med at den forbedrer hastighed og effektivitet ved at køre på minutter i stedet for timer. Pilotprojektet fortsætter nu i en treårig samarbejdsaftale med Danish Centre for AI Innovation (DCAI) for at udvikle næste generation af vejrudsigtsmodeller på Gefion.
Ny vejledning til udledningsscenarier styrker grundlag for klimatilpasning i Danmark29.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) på Danmarks Meteorologiske Institut har i samarbejde med Center for Klimatilpasning i Miljøstyrelsen i dag opdateret Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier til klimatilpasning. Ændringen følger udgivelsen af nye udledningsscenarier fra FN’s Klimapanel og DMI’s Klimaatlas. Opdateringen afspejler også, hvilke fremtidige drivhusgasudledninger vi kan forvente med nuværende klimapolitik på tværs af verdens lande.
DMI søger snemålere21.11.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
For at DMI kan overvåge og bogføre, hvor meget sne, der falder i Danmark, kræver det håndførte målinger fra en autoriseret sneobservatør. Vinteren står for døren, og det er tid til at få fyldt hullerne på landkortet ud, så nettet af snemålinger igen dækker hele Danmark.
Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?13.11.2024 08:58:38 CET | Pressemeddelelse
DMI opdaterer Klimaatlas med nyeste data for vandstand og stormflod. Nu vises fem mulige fremtider og et mere detaljeret overblik over fremtidens stormfloder – herunder den fremtidige hyppighed af nutidens 100 års-hændelser, som den vi oplevede i oktober 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum