327.000 danskere udfordrer skæbnen med forkerte dæk

For at sikre det optimale vejgreb ved lave temperaturer, bør bilister skifte til vinterdæk, når temperaturen er omkring eller under cirka syv grader det meste af døgnet. Et kig på vejrudsigten fortæller, at det sandsynligvis sker i løbet af denne uge.
Derfor er vinterdæk bedre til vinterens veje
Danske bilister er generelt blevet bedre til at skifte til sæsonrigtige dæk, men en undersøgelse foretaget af Rådet for Større Dæksikkerhed viser, at 327.000 danskere kørte på sommerdæk i januar 2022[1].
Ifølge Jeppe Damgaard, som er teknisk chef for SOS Dansk Autohjælp, kan en af årsagerne til dette være, at mange danskere ikke ved, hvor stor forskel der er på sommer- og vinterdæk, og hvorfor vinterdæk om vinteren skaber større sikkerhed:
- Dæk er nøglen til sikker kørsel. Vinterdæk er lavet af blødere gummi og har flere lameller i mønsteret. Det giver bedre vejgreb og bremseevne i koldt og vådt vejr. Det bidrager til sikkerheden og er med til at mindske risikoen for uheld.
Skift til vinterdæk for sikkerhedens skyld
Når vejene i vintersæsonen bliver sneklædte eller glatte øger vinterdæk sikkerheden markant. Ved en opbremsning fra 50 km/t på en snedækket vej ved minus tre grader reduceres bremselængden med mere end 40 procent sammenlignet med samme situation på sommerdæk.
Og selvom man kunne tro, at det kun er i sne og slud, at vinterdæk er mere sikre, så viser undersøgelser, at vinterdækkene også har effekt på en våd og kold vejbane, hvor bremselængden er 30 procent kortere end med sommerdæk[2].
Det skal du være opmærksom på, når du skifter til vinterdæk
- Tjek dækmønster: Inden vinterdækkene monteres, er det vigtigt at tjekke kvaliteten. Gummiet må ikke være mørnet, og SOS Dansk Autohjælp anbefaler et dækmønster, der er minimum tre millimeter dybt.
- Tjek dæktryk: Når vinterdækkene er monteret, anbefales det at kontrollere dæktrykket. Er trykket for højt eller lavt går det ud over bilens styre- og bremseevne. Derudover øges bilens forbrug af brændstof, hvis dæktrykket er for lavt. Man kan lægge helt op til 10 procent brændstof oveni, hvis man kører rundt med et for lavt dæktryk. Oplysninger om det korrekte dæktryk til bilmærke og model findes oftest i enten instruktionsbogen eller ved fordøren i førersiden af bilen.
- Kør dækkene til: Har du opbevaret dine vinterdæk i skuret, har gummiet skabt en ydre hinde, som skal køres af, før vinterdækkene griber optimalt. Så de første 100 km skal du ikke presse dem helt så hårdt.
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
Information om SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance, vejhjælp samt sundhedsløsninger. SOS International sikrer værdikæden på vegne af kunderne som en trusted partner ved at have fokus på den optimale slutbrugeroplevelse samt øje for de samlede omkostninger. Som en trusted partner er kvalitet og compliance endvidere nøgleparametre.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden. SOS International har en sagsvolumen, der placerer virksomheden som en af de største assistanceorganisationer i Norden.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Sådan forbereder du årets første tur i campingvogn14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange campingvognsejere udnytter påsken til at tage på årets første tur. SOS Dansk Autohjælp ligger inde med gode råd, der øger sikkerheden, når landets ca. 110.000 campingvogne triller fra vinterhi og ud på vejene.
En forårsklar bil er en gevinst for sikkerheden7.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Solen og lyset er tilbage, det bliver lunere, og påskeferien ligger og lokker lige om hjørnet. SOS Dansk Autohjælp fortæller, hvordan du på nogle få timer og godt med knofedt kan få bilen i topform til sommersæsonen.
Derfor skal du skifte til sommerdæk1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De rigtige dæk til årstiden giver bedre sikkerhed i trafikken.
Påskeferie i London? Husk forhåndsgodkendelse31.3.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårets fridage indbyder til miniferier og storbyrejser. Hvis turen går til London, skal du være opmærksom på, at Storbritannien har indført nye indrejseregler med krav om forhåndsgodkendelse.
Årsregnskab: SOS International forbereder sig på fremtiden19.3.2025 13:03:10 CET | Pressemeddelelse
SOS International gik ud af 2024 med sit stærkeste resultat i 12 år og står nu stærkere rustet til fremtiden. Det økonomiske overskud skaber et grundlag for strategiske investeringer, der skal styrke positionen som Nordens førende assistanceselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum