Cubakrisen 60 år: Atomtruslen var helt ude i første række!
Da Kennedy-regeringen i en tale til nationen i 1962 meddeler, at de har uigendrivelige beviser for en sovjetiske opstilling af mellemdistance atomvåben på Cuba, rykker truslen om atomkrig nærmere. Den amerikanske forsvarsledelse anbefaler den 19. oktober et luftangreb på baserne og en invasion af Cuba. Seniorforsker i Rigsarkivet Steen Andersen fortæller:
”Man kommer ubehageligt tæt på en atomkrig – også selv om Kennedy-regeringen vælger at gå en anden vej og indfører en flådeblokade af de sovjetiske skibe i stedet for. Der er stadigvæk tale om en sprængfarlig situation og nok i højere grad, end man er klar over i samtiden. For først efter Den Kolde Krigs afslutning finder man ud af, at de sovjetiske ubåde, der stadigvæk huserer, er udstyret med atom-torpedoer. Dem har man fået ordre om at affyre, hvis det bliver nødvendigt. Så da USA som en advarsel markerer med dybvandsbomber under flådeblokaden, at den sovjetiske ubåd B59, er kommet for tæt på blokaden, går det næsten helt galt. Den sovjetiske kaptajn udbryder efter sigende: ’Vi smadrer dem nu!’ Heldigvis maner en politisk officer på ubåden til ro og det udvikler sig ikke yderligere.”
Arkivkassen åbnet – afgørende dataindsamling
Den Kolde Krig bliver af nogle omtalt som ’Spionernes krig’, men dokumenter i Rigsarkivet viser, at det samtidig er en krig, hvor data bliver afgørende for efterretningsindhentning og -bearbejdning. Overvågningens primære opgave er, at fremskaffe omfattende og korrekte oplysninger og at undersøge, om der er indikationer på forberedelser til angreb på dansk territorium.
”Forsvarets Efterretningstjenestes analyser og meddelelser til det internationale samfund trækker på værdifulde data fra bl.a. Søværnets Operative Kommando,” udtaler Steen Andersen. ”De sidder et sted ude på Amager og på Skagen, og kan registrere, at skibet Krasnograd vender om og at blokaden virker. Man kan simpelthen følge skibets raderprofil og i det hele taget kortlægge alle radarsystemer på skibe og fly. Så man ved præcis, hvor mange enheder, der er og hvor de befinder sig. De store mængder data bliver brugt i efterretninger og militærstrategiske analyser. Det ønsker man bare ikke at fortælle offentligheden for ikke at afsløre de tekniske evner, man har i at radiopejle. Så man fortæller i stedet, at man blot har observeret det sovjetiske skib ud for Anholdt og kan se at det er vendt om.”
Det danske X-telegram sendes den 24. oktober og bliver sendt direkte til USA og NATO. Den 25. oktober meddeler man desuden, at endnu et sovjetisk skib er vendt om pga. blokaden. ”Det viser, at det ikke bare er en tilfældighed, men at Sovjetunionen rent faktisk begynder at trække sine skibe væk,” udtaler Steen Andersen. De centrale dokumenter i Rigsarkivet viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste peger på betydningen af Danmarks X-telegram og vurderer, at et efterretningsmæssigt fragment kan få afgørende betydning, og at en afgørende efterretning har værdi, fordi den kan medvirke til at deeskalere en sprængfarlig situation.
Ifølge Steen Andersen er der ingen tvivl om, at historien om Cubakrisen og Den Kolde Krig også har et budskab til os i dag. ”Historien om Cubakrisen og krisehåndteringen har fået endnu mere aktualitet siden den russiske udenrigsminister i går søndag den 30. oktober trak en direkte parallel mellem den nuværende krig og situationen for 60 år siden.”
Yderligere oplysninger
Kontakt os for et interview:
Seniorforsker og arkivar i Rigsarkivet, Steen Andersen, tlf. 41 71 72 79, stan@sa.dk
Presseansvarlig i Rigsarkivet, Julie Avery, tlf. 41 71 72 41, jav@sa.dk
Billeder
Information om Rigsarkivet
Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.
Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Nyt Historisk Medicinsk Fødselsregister skal afsløre skjulte sygdomme8.10.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt banebrydende digitalt register for alle personer født i Danmark i perioden 1926 til 1973 kan give nye indsigter i sammenhængen mellem fødselsvægt og sygdom. Det historiske medicinske fødselsregister er det eneste af sin slags og skal bidrage til forskning i folkesundhed, sygdomsudvikling og forebyggelse. Projektet er muliggjort med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Danmarks vigtigste dokumenter digitaliseres og fremtidssikres7.10.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver der sat strøm til Rigsarkivets fineste samlinger. Alle dokumenter af enestående national betydning skal digitaliseres, så man kan gå til kilderne online. Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.
Dyk ned i 350 års søfartshistorie: 31.000 skibsjournaler digitaliseret og klar til klimaforskere, historikere og slægtsforskere23.8.2024 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er netop blevet muligt at gå på opdagelse i 2 millioner sider skibsjournaler. Rigsarkivet har digitaliseret mere end en halv kilometer skibsjournaler. Det sker med støtte fra A.P. Møller Fonden og i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut.
Grundlovens skjulte symbolik3.6.2024 11:51:42 CEST | Pressemeddelelse
Hver udgave af grundlovene fra 1849 og frem repræsenterer et særligt øjeblik i Danmarks historie, og der er brugt ekstra kræfter på at tilkendegive betydningen gennem design, form og symboler. Grundlovene bliver dermed øjeblikbilleder på den stilistiske tidsånd, der prægede Danmark i perioden.
Vidste du det om grundloven?30.5.2024 13:54:02 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 175-året for Danmarks første grundloven har Rigsarkivet og en række eksperter set nærmere på grundlovene, som til dagligt opbevares i Rigsarkivet. Test din viden om Danmarks grundlove fra 1849 og frem til den nuværende grundlov af 1953.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum