Cubakrisen 60 år: Atomtruslen var helt ude i første række!

Da Kennedy-regeringen i en tale til nationen i 1962 meddeler, at de har uigendrivelige beviser for en sovjetiske opstilling af mellemdistance atomvåben på Cuba, rykker truslen om atomkrig nærmere. Den amerikanske forsvarsledelse anbefaler den 19. oktober et luftangreb på baserne og en invasion af Cuba. Seniorforsker i Rigsarkivet Steen Andersen fortæller:
”Man kommer ubehageligt tæt på en atomkrig – også selv om Kennedy-regeringen vælger at gå en anden vej og indfører en flådeblokade af de sovjetiske skibe i stedet for. Der er stadigvæk tale om en sprængfarlig situation og nok i højere grad, end man er klar over i samtiden. For først efter Den Kolde Krigs afslutning finder man ud af, at de sovjetiske ubåde, der stadigvæk huserer, er udstyret med atom-torpedoer. Dem har man fået ordre om at affyre, hvis det bliver nødvendigt. Så da USA som en advarsel markerer med dybvandsbomber under flådeblokaden, at den sovjetiske ubåd B59, er kommet for tæt på blokaden, går det næsten helt galt. Den sovjetiske kaptajn udbryder efter sigende: ’Vi smadrer dem nu!’ Heldigvis maner en politisk officer på ubåden til ro og det udvikler sig ikke yderligere.”

Arkivkassen åbnet – afgørende dataindsamling
Den Kolde Krig bliver af nogle omtalt som ’Spionernes krig’, men dokumenter i Rigsarkivet viser, at det samtidig er en krig, hvor data bliver afgørende for efterretningsindhentning og -bearbejdning. Overvågningens primære opgave er, at fremskaffe omfattende og korrekte oplysninger og at undersøge, om der er indikationer på forberedelser til angreb på dansk territorium.

”Forsvarets Efterretningstjenestes analyser og meddelelser til det internationale samfund trækker på værdifulde data fra bl.a. Søværnets Operative Kommando,” udtaler Steen Andersen. ”De sidder et sted ude på Amager og på Skagen, og kan registrere, at skibet Krasnograd vender om og at blokaden virker. Man kan simpelthen følge skibets raderprofil og i det hele taget kortlægge alle radarsystemer på skibe og fly. Så man ved præcis, hvor mange enheder, der er og hvor de befinder sig. De store mængder data bliver brugt i efterretninger og militærstrategiske analyser. Det ønsker man bare ikke at fortælle offentligheden for ikke at afsløre de tekniske evner, man har i at radiopejle. Så man fortæller i stedet, at man blot har observeret det sovjetiske skib ud for Anholdt og kan se at det er vendt om.”

Det danske X-telegram sendes den 24. oktober og bliver sendt direkte til USA og NATO. Den 25. oktober meddeler man desuden, at endnu et sovjetisk skib er vendt om pga. blokaden. ”Det viser, at det ikke bare er en tilfældighed, men at Sovjetunionen rent faktisk begynder at trække sine skibe væk,” udtaler Steen Andersen. De centrale dokumenter i Rigsarkivet viser, at Forsvarets Efterretningstjeneste peger på betydningen af Danmarks X-telegram og vurderer, at et efterretningsmæssigt fragment kan få afgørende betydning, og at en afgørende efterretning har værdi, fordi den kan medvirke til at deeskalere en sprængfarlig situation.

Ifølge Steen Andersen er der ingen tvivl om, at historien om Cubakrisen og Den Kolde Krig også har et budskab til os i dag. ”Historien om Cubakrisen og krisehåndteringen har fået endnu mere aktualitet siden den russiske udenrigsminister i går søndag den 30. oktober trak en direkte parallel mellem den nuværende krig og situationen for 60 år siden.”

Yderligere oplysninger
Kontakt os for et interview:
Seniorforsker og arkivar i Rigsarkivet, Steen Andersen, tlf. 41 71 72 79, stan@sa.dk
Presseansvarlig i Rigsarkivet, Julie Avery, tlf. 41 71 72 41, jav@sa.dk