Omsorgskrise: Køn er en del af løsningen

Danmark mangler sygeplejersker til vores syge, pædagoger til vores børn og SOSU’er til vores ældre. Og det bliver foreløbig kun værre.

Rekrutteringsudfordringerne er alle enige om, og løn og arbejdsforhold er centrale i løsningsforslagene.

Men krisen handler også om køn.

Kun for kvinder?

KVINFO har analyseret omsorgskrisen og udgiver nu rapporten Omsorgskrisen handler om køn.

Kønsubalancen springer i øjnene på flere områder.

Kort fortalt er det kvinder, der vælger omsorgsfag. For eksempel udgør mænd kun 8 procent af de nyoptagne på sygeplejeuddannelsen i 2022. På SOSU-uddannelserne er mændenes andel 14 procent og på pædagoguddannelsen 26 procent.

Kønsskævt uddannelsesvalg

Rapporten viser, at en af rødderne til omsorgskrisen er Danmarks voldsomt skæve uddannelsesvalg i forhold til køn. Det smitter af på arbejdsmarkedet.

Mænd udgør således omkring 90 procent af de studerende på erhvervsskolernes hovedforløb ’Teknologi, byggeri og transport’ og 13 procent inden for området ’Omsorg, sundhed og pædagogik’.

Kvinder i naturfag kan inspirere

Der har været stor opmærksomhed på at fremme kvinders andel i de STEM-fagene (science, technology, engenieering og mathematics), og det er i vid udstrækning lykkedes på eksempelvis IT-Universitetet og DTU.

Omvendt er og har der været betragteligt mindre opmærksomhed på at tiltrække mænd til omsorgsfag.

Behovet for at gøre det bliver kun forstærket af, at kvinder altså søger andre fag og samtidig i højere grad end mænd tager længere uddannelser, end omsorgsfagene typisk er.

Løn og status er et problem

Omsorgsfagene er historisk blevet betragtet som mindre prestigefulde, som varme hænder eller som et kald. Med andre ord fag med lav professionel status.

Samtidig blev de lønmæssigt tilbage i 1969 med tjenestemandsreformen indplaceret lavere end typiske mandebeskæftigelser, fordi de omsorgsprofessionelles løn blev set som et supplement til mændenes løn.

Skævheden hænger ved. Eksempelvis tjener en nyuddannet sygeplejerske 25.111 kroner, mens en politibetjent får 25.809 kroner i begyndelsen til trods for, at ’kvindeuddannelsen’ varer mere end et år længere.

Husligt arbejde forhindrer fuld tid

Køn og traditionelle kønsroller spiller ifølge rapporten også en rolle, når det gælder at overbevise deltidsansatte omsorgsprofessionelle om at gå på fuld tid.

Det kan synes som en givtig løsning. Men 40 procent af sygeplejesker forklarer, at de ikke kan få deres privatliv til at hænge sammen, hvis de skal arbejde 37 timer om ugen.

Netop i hjemmene arbejder kvinder i forvejen mere end mænd. Mens mænd bruger i gennemsnit 2 timer og 34 minutter dagligt på huslige pligter, så bruger kvinder 54 minutter mere med deres i gennemsnit 3 timer og 28 minutter.

Hele rapporten Omsorgskrisen handler om køn fra KVINFO er på dette link.