To nye særpuljer skal sikre nødovernatning og julearrangementer på trods af stigende priser
25.10.2022 09:56:45 CEST | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Kulden er på vej, og julen er rundt om hjørnet. Det betyder, at der er brug for flere nødovernatningspladser i København, og at udsatte københavnere kan deltage i julearrangementer, som civilorganisationerne arrangerer.
I år kan de stigende priser på el og fødevarer dog udfordre økonomien hos de civilsamfundsorganisationer på socialområdet. Derfor har Socialudvalget besluttet at oprette to særpuljer til henholdsvis nødovernatning og julehjælp.
”Med de her penge kan vi sikre, at flere kan komme indenfor og sove i de kolde vintermåneder, og vi kan holde hånden under de julearrangementer, som betyder meget for udsatte københavnere. De stigende priser presser rigtig mange af os, men vi har en gruppe udsatte, som mærker konsekvenserne af krisen særligt hårdt. Jeg håber, at mange civilorganisationer vil søge de nye puljer,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).
Særpuljen til nødovernatningspladser er på 1,3 mio. kroner, mens særpuljen til støtte til julearrangementer er på 400.000 kroner. Det svarer næsten til en fordobling, da den oprindelige pulje til julehjælp lød på 480.000 kr.
Socialforvaltningen har kontaktet de frivillige organisationer, der tidligere har søgt om §18-midler til de to formål, og gjort dem opmærksom på særpuljerne.
Ansøgerne vil inden udgangen af oktober få at vide, om de har modtaget penge fra puljen.
Nøgleord
Kontakter
Malene KristensenPressechefSocialforvaltningen
Tlf:29461994w78h@kk.dkInformation om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
Socialudvalget giver julestøtte til 63 organisationer3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune igen i år støtte til julearrangementer for sårbare københavnere.
14,1 millioner kroner til frivillige kræfter på socialområdet i København9.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år uddeler Socialudvalget i Københavns Kommune midler til frivilligt socialt arbejde. I 2026 bliver i alt 14,1 millioner kroner fordelt mellem 197 forskellige frivillige projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum