Salling Group

Billig, billigere, BASALT: Ny butikskæde åbner i Næstved

Del
Salling Group slår dørene op til BASALT onsdag 30. november klokken 08.00 på Toldbodgade i Næstved. Med den nye butikskæde BASALT går Salling Group til angreb på inflationen med markedets laveste priser på basale dagligvarer ved at halvere omkostninger til energi, reducere sortiment og åbningstid for at give kunderne priser, der i gennemsnit er 15 procent under discountmarkedet.

Mange danskere har for tiden svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Husholdningsbudgettet er udfordret på grund af skyhøje energipriser, og den vedvarende inflation gør ikke tingene lettere.  

Men nu giver Salling Group kunderne et supplement til eksisterende butikker med lanceringen af BASALT i Næstved, der tilbyder markant lavere priser på de mest basale dagligvarer. De lave priser er mulige, fordi BASALTfjerneren lang rækkeomkostninger. Sortimentet er smallere end i discountmarkederne, hvilket gør det muligt at reducere antallet af ugentlige leverancer til butikken.

De lokale vil opleve, at varerne i vid udstrækning står på paller i butikken og i emballagen direkte på hylderne, hvilket reducerer udgifterne til håndtering. Væk er ligeledes køle- og frostvarer og dermed halvdelen af omkostningerne til energi, som i disse måneder sætter nye rekorder. Hertil kommer, at BASALT holder lukket om aftenen, hvilket yderligere reducerer omkostningerne til energi og personale.  


- Mange danskere oplever et voldsomt pres på privatøkonomien og har brug for, at dagligvarehandlen hjælper dem til at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Med et innovativt butikskoncept vælger vi derfor at tænke nyt frem for at skære ned, og mens inflationen har presset priserne op med ni procent, hugger vi nu gennemsnitligt 15 procent af priserne i BASALT, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.

Butikken på Toldbodgade i Næstved bliver den syvende af i alt foreløbig 10 butikker, som Salling Group åbner i disse uger. Butikken placeres i Nettos lokaler på adressen.

 
BASALT vil være kendetegnet ved et bredt udvalg af de mest basale dagligvarer, der altså hverken kræver køl eller frost. Det vil sige almindelige basisvarer som pasta, havregryn, toiletpapir, bleer, tandpasta, langtidsholdbar mælk, mel og brød samt et basalt udvalg af frugt og grønt. Der er ingen mængderabatter, kun faste lave priser hver dag, hvor flere end 80% af varerne vil koste under 20 kroner per styk og halvdelen 10 kroner eller derunder.  
 
- Vi glæder os enormt meget til at byde hele Næstved og alle andre indenfor og vise vores nye butik frem og håber, at den bliver taget godt imod. Med markedets laveste priser på de mest basale dagligvarer har vi i hvert fald givet vores bud på et konkret våben mod inflationen, siger Per Bank.

 
Første åbningsdag er torsdag 30. november, hvor alle er velkomne, når dørene slås op kl. 08.00 på Toldbodgade 17 i hjertet af Næstved. 

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye