Topdanmark A/S

Topdanmark opjusterer forsikringsteknisk resultat – men investeringstab påvirker overskuddet

Del
Evnen til at drive forsikringsselskab forbedres fortsat i Topdanmark, der opjusterer forventningerne til det forsikringstekniske resultat. Årets første ni måneder har været præget af økonomisk usikkerhed, og selskabet har rakt ud til kunder for at tilbyde andre betalingsmåder og justere dækninger. Topdanmark nedjusterer forventningerne til det samlede resultat for 2022 drevet af investeringstab på et trecifret millionbeløb.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

Topdanmark formår at fastholde en stærk kerneforretning i årets første ni måneder, som var præget af stor økonomisk usikkerhed i verden.

Det viser to nøgletal fra selskabets regnskab. Det centrale forsikringstekniske tal, combined ratio, der angiver forholdet mellem indtægter og udgifter, lander på 82,1 for perioden. Samtidig vokser Topdanmarks forsikringstekniske resultat til 496 mio. kroner i tredje kvartal 2022. Fortsat forbedring af lønsomheden i den underliggende forretning samt effekten af stigende renter får Topdanmark til at opjustere forventningerne til årets forsikringstekniske resultat til 1.675-1.775 mio. kroner.

”Vores vigtigste opgave er at drive et forsikringsselskab med et robust fundament, så vi også er i stand til at hjælpe vores kunder i svære tider. Det er vi lykkes med takket være en stor indsats fra medarbejdere og samarbejdspartnere, som gør, at vi kommer ud af årets første ni måneder med et stærkt forsikringsresultat og høj kundetilfredshed i en periode med stor økonomisk usikkerhed, der naturligvis også påvirker resultat,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

”Arbejdet med vores husforsikringer er et eksempel på, at vi er lykkes med at styrke vores kerneforretning og skabe gode kundeoplevelser. Det skyldes en kombination af flere indsatser. Vi har forbedret vores indkøbsaftaler og processer, vi er blevet bedre til at forebygge og udbedre skader hos vores kunder, og vi bliver fortsat skarpere til at matche prisen med den enkelte kundes risikoprofil,” siger han.

Topdanmarks overskud for årets første tre kvartaler lander på 639 mio. kroner efter skat mod 1.513 mio. kroner i samme periode 2021. Særligt et investeringsafkast på minus 555 mio. kroner i perioden påvirker resultatet negativt som følge af uro på de finansielle markeder. I samme periode sidste år var investeringsafkastet på plus 362 mio. kroner.

Selskabets regnskab for perioden viser en præmievækst på 3,7 procent i skadesforretningen.

Tilbyder gennemgang af kunders behov
Den høje inflation er fortsat et altoverskyggende tema, som påvirker samfundet generelt. I september steg forbrugerprisindekset med 10 procent i forhold til sidste år, hvilket er det højeste i 40 år, viser tal fra Danmarks Statistik. Det rammer også Topdanmark, som har stigende udgifter, når der for eksempel sker en skade på et hus eller en bil.

”Vi forventer, at de høje priser også vil påvirke vores skadeomkostninger i den kommende tid, det kan dog se forskelligt ud, alt efter hvilken forsikring man har. Vi gør, hvad vi kan, for at begrænse prisstigninger ved at drive en mere effektiv forretning og sikre gode indkøbsaftaler, men vi har også igangsat pristiltag på udvalgte produkter,” siger Peter Hermann.

Trods høj inflation og generel økonomisk usikkerhed er der ikke noget i Topdanmarks tal, som tyder på, at efterspørgslen på forsikringer har ændret sig.

”Vi følger naturligvis udviklingen, og for at være på forkant har vi rakt ud til tusindvis af kunder for at høre, hvordan vi som forsikringsselskab kan hjælpe dem bedst muligt,” siger Peter Hermann.

Topdanmark har blandt andet gennemført servicetjek blandt selskabets erhvervs- og landbrugskunder og tilbudt dem at overgå til månedlig betaling for at få et bedre overblik over de løbende udgifter.

Desuden har selskabet i forbindelse med indfasning af et nyt IT-kernesystem rakt ud til privatkunder for at tilbyde dem en forsikringsgennemgang, hvilket otte ud af ti kunder har takket ja til. Privatkunder har også fået mulighed for at dele betalingen op i mindre bidder hver måned. Den mulighed har lidt over halvdelen indtil videre ønsket at gøre brug af.

Højeste niveau af rejseskader længe
Topdanmark har i årets første ni måneder samlet udbetalt 4,7 mia. kroner til erstatning og udbedring af skader hos kunder på tværs af alle divisioner.

I seneste kvartal har Topdanmark blandt andet haft travlt med at hjælpe kunder i hele landet, som blev ramt af kraftig regn og skybrud.

Derudover har Topdanmark i juli-september 2022 modtaget 82 procent flere henvendelser om rejseforsikringen sammenlignet med samme periode året år. I august i år lå antallet af rejseskader højere end niveauet før corona.

”Det har været en usædvanlig travl sommer, hvor flystrejker, lufthavnskøer og bagagekaos har skabt udfordringer for mange danskere. Det har resulteret i en stor stigning i antallet af rejseskader. Ved siden af det har vi arbejdet meget intensivt på at hjælpe vores kunder, som blev ramt af skader fra skybrud i sensommeren,” siger Peter Hermann.

Topdanmark har desuden set en markant stigning i antallet af kunder, som har behov for hjælp og behandling hos en psykiater eller psykolog de seneste par år. Det gælder specielt unge kunder. I 2021 og 2022 er antallet af psykiatriske skader i aldersgruppen 16-24 år steget med henholdsvis 40 og 30 procent i første halvår sammenlignet med samme periode i 2018.

Vækst i Topdanmarks pensionsselskab
I de første ni måneder af 2022 leverer Topdanmarks livs- og pensionsselskab en vækst i præmieindtægterne på 6,5 procent. Topdanmark indgik i marts en aftale om et salg af Topdanmark Livsforsikring til Nordea, og salget forventes gennemført inden udgangen af 2022.

Topdanmark nedjusterer forventningerne til årsresultatet til 2,0-2,15 mia. kroner efter skat, medregnet det forventede nettoprovenu på 1,2 mia. kroner for salget af Topdanmark Livsforsikring.

//

5 højdepunkter i Q1-Q3 2022:

  • Resultat efter skat: 639 mio. kroner
  • Vækst i præmieindtægter i skadesforretning: 3,7 procent
  • Combined ratio: 82,1
  • Tab på investeringerne: 555 mio. kroner
  • Vækst i præmieindtægter i Topdanmark Livsforsikring: 6,5 procent

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.
Download

Links

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber og kommercielle pensionsselskaber.

Vi er 2.400 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder, 600.000 privatkunder og 225.000 pensionskunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v

Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye