3F: Forbundets ledelse er uenig i lokal beslutning
24.10.2022 12:36:44 CEST | 3F | Pressemeddelelse
Berlingske Tidende har i dag fortalt, at tidligere forbundsformand Per Christensen er blevet ansat som faglig medarbejder i 3F Storkøbenhavn, der er en af 3F's 64 lokalafdelinger.
Det er en beslutning, som alene er truffet af den lokale afdeling, og det er en beslutning, forbundets ledelse i 3F er uenig i.
- Vi synes ikke, det er klogt, men det er en lokal beslutning i den lokale afdeling. Vi må acceptere, at en lokalafdeling selv bestemmer, hvem de ansætter. Det er bestyrelserne i de lokale afdelinger, der vælger deres personale, og her har Storkøbenhavns medlemmer så valgt dette, lyder det i en samlet udtalelse fra forbundets ledelse i 3F.
- 3F og Per sagde altså farvel til hinanden dengang – og vi synes det her skaber forvirring om den beslutning, Per traf om at forlade 3F, lyder det i udtalelsen fra forbundets ledelse i 3F.
Forbundets ledelse i 3F påpeger, at det er de lokale afdelinger, som alene træffer beslutning om, hvem de ansætter.
- 3F er et forbund af 64 selvstændige afdelinger. Og de bestemmer selv, hvem de ansætter. Vi kan forstå, at det jo er en stilling uden ledelsesansvar eller lignende der er tale om. Ikke desto mindre synes vi, at vi i 3F ville være bedst tjent med at holde fast i det farvel, vi sagde dengang.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Kriminelle scorer kassen på arbejdsmarkedet: Nu skal der sættes hårdt ind14.10.2026 08:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for, at myndighederne sætter hårdt ind for at bekæmpe kriminalitet på det europæiske arbejdsmarked. Sådan lyder budskabet fra 3F og Det Europæiske Bygnings- og Træarbejderforbund.
3F: Gode takter i finansloven9.10.2026 12:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt at regeringen vil forbedre Tidlig (Arne) pensionen og positivt, at regeringen genindfører Store Bededag og lægger op til forbedringer på en række velfærdsområder.
Stor fond har spillet fallit efter den har fejlet i 10 år1.10.2026 12:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU-fonden) skulle sikre udenlandske arbejdstagere deres løn og skærpe virksomhedernes ansvar for deres underleverandører. Efter 10 år har fonden spillet fallit og ikke levet op til formålet. Hvis ordningen ikke forbedres markant, bør Danmark indføre et egentligt kædeansvar i byggeriet.
3F: Husk landbrugets medarbejdere!30.9.2026 17:04:26 CEST | Pressemeddelelse
I dag er kommissoriet for og deltagerne i grisefirparten offentliggjort. Formand for 3F’s Grønne Gruppe, Allan Busk, hilser begge dele velkommen: ”Det er kompetente folk, som skal i gang med de her drøftelser, og vi er enige i den sammensætning, som er præsenteret.” Allan Busk kommer dog i lyset af den offentlige debat om dansk landbrugs fremtid med en klar opfordring til politikerne, kommentatorer og andre interessenter:
3F: Ny stor sejr for almindelige lønmodtagere12.9.2026 06:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Vi står over for en voldsom og uacceptabel social ulighed i danskernes levetid, derfor er det afgørende, at regeringen nu styrker Ret til Tidlig Pension, lyder det fra 3F.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
