Klimaaktivister maler Silkeborg grøn
“Selvom valget i 2019 blev kaldt et klimavalg, har vi blot oplevet tomme klimaløfter og ikke reel klimahandling. Derfor tager vi ud på Grøn Storm i Danmark, med et væld af aktiviteter, for at gøre befolkningen opmærksom på alvoren i klimakrisen og dermed gøre dette valg til et ægte klimavalg” lyder det fra Kamille Funding, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse fra Silkeborg.
Aktivisterne blev taget godt imod af borgere og aktivister fra lokalafdelingen i Silkeborg. Der er blevet uddelt 3000 informative flyers om hvilke partier, der vil levere reel klimahandling efter valget samt hængt mange plakater op, der reklamerede for Folkets Klimamarch d. 29. oktober i Silkeborg.
“Det her er det vigtigste valg i vores livstid. Den førte klimapolitik i kommende valgperiode vil være afgørende for, om Danmark lever op til sine klimamål og globale klimaansvar. Derfor tog vi i dag snakken med lokale Silkeborgensere om vigtigheden af at stemme grønt til kommende folketingsvalg” siger Sofie Sandbæk, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse Silkeborg.
Bussen, som startede i København torsdag d. 20, fortsætter mod Odense efter tidligere stop i Vejle, Aarhus, Randers, Aalborg og Silkeborg.
Billeder
Information om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne UngdomsbevægelseGrundtvigs Sidevej 2
1865 Frederiksberg C
+45 30 63 66 36https://www.dgub.dk/
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse indkalder til “alternative” forhandlinger om Klimaloven3.12.2025 13:39:23 CET | Pressemeddelelse
Aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse har indkaldt til åbne forhandlinger for at komme i dialog med klima-ordførerne, som i disse dage forhandler om en ny klimalov – heriblandt et 2035-mål for Danmarks territoriale drivhusgasudledninger.
Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstrere foran forhandlinger27.11.2025 15:10:41 CET | Pressemeddelelse
Her til eftermiddag er aktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse tilstede foran Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Demonstrationen er i anledning af forhandlinger om en revision af Klimaloven, der starter i dag.
Aktivister: "82% er ikke nok, klimamålet det skal op"25.11.2025 11:17:08 CET | Pressemeddelelse
Klimademonstration i Rigsdagsgården i går arrangeret af Den Grønne Ungdomsbevægelse i protest mod Lars Aagaard og regeringens udspil om kun at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 82-85% i 2035.
Den Grønne Ungdomsbevægelse reagerer på COP30-aftale: Dybt uacceptabelt at fossile brændsler ikke er nævnt22.11.2025 18:07:40 CET | Pressemeddelelse
Lørdag eftermiddag lander årets COP30-aftale efter to ugers intensive forhandlinger i regnskovsbyen Belém. Aftalen indeholder hverken et krav om en udfasning af fossile brændsler eller konkrete mål mod afskovning. Samtidigt kalder Den Grønne Ungdomsbevægelse de rige landes klimafinansiering “Utilstrækkelig”, og understreger at hvis de rige lande ikke betaler deres nødvendige klimagæld, er en aftale om global fossil udfasning reelt umulig.
Danske aktivister demonstrerer for udfasningsaftale på COP3018.11.2025 03:56:40 CET | Pressemeddelelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse har sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden netop afholdt en demonstration på COP30, hvor de krævede en hurtig, fuldt finansieret og retfærdig udfasning af fossile brændsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum