Næstved Bibliotek og Borgerservice

Brød, Bog og Bio i Næstved

Del
Mandag den 21. november fra kl. 17.00-ca. 21.00 inviterer Nordisk Film Biografer Næstved og Næstved Bibliotek til endnu en spændende kulturel aften i biografen på Fabriksvej 1 i Næstved. Vi starter med at høre om Emily Brontës korte liv over en kop kaffe/te, før vi ser filmen ”Emily”. Bagefter spiser vi en let anretning i biografens lounge, mens vi taler om filmen.
”Emily” er historien om en af verdens mest berømte forfattere, Emily Brontë. Foto: Scanbox
”Emily” er historien om en af verdens mest berømte forfattere, Emily Brontë. Foto: Scanbox


”Brød, Bog og Bio”, som startede i foråret 2019 i Næstved, er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Nordisk Film Biografer Næstved. Denne gang skal vi se filmen ”Emily”. Emily Brontë spilles af Emma Mackey, som fik sit store gennembrud i serien ”Sex Education”. I øvrige roller ses bl.a. Oliver Jackson-Cohen og Adrian Dunbar.

En klassiker i engelsk litteratur
Denne gang er der ikke nogen bog bag filmen om Emily Brontë. Derfor vil fokus ligge på Emily Brontë (1818 – 1848), som voksede op i Yorkshire. Hun nåede at skrive et par digte (1846) sammen med søstrene Charlotte og Anne under mandligt pseudonym og romanen, ”Stormfulde højder”, original: ”Wuthering Heights” (1847). Romanen, som blev skrevet under det mandlige pseudonym, Ellis Bell, udspiller sig på Yorkshires heder i Nordengland, hvor hun selv voksede op. Den er blevet kaldt en af verdenslitteraturens mest dramatiske kærlighedshistorier og betragtes i dag som en klassiker i engelsk litteratur. Emily Brontë døde alt for tidligt af tuberkulose som 30-årig i 1848.

En biografisk dramafilm
Filmen ”Emily” er en biografisk dramafilm fra 2022 skrevet og instrueret af Frances O'Connor i hendes debut som instruktør. ”Emily” er historien om en af verdens mest berømte forfattere, Emily Brontë, der, som ung er rebelsk og en outsider. Hun finder dog troen på sin egen stemme og skriver kærlighedsklassikeren, ”Stormfulde højder”. I filmen udforskes de relationer, som formede hende: Det rå og intense søsterskab med Charlotte og Anne, den første og forbudte forelskelse i hjælpepastoren, Weightman, og hendes store kærlighed til broren, Branwell, som hun beundrer for hans vildskab. Han er familiens sorte får og har en forkærlighed for narkotiske stoffer. Han har også store litterære ambitioner, som inspirerer Emily til at forfølge sin egen passion. Filmen fik verdenspremiere på Toronto Filmfestival 2022.

Aftenens program i biografen:

Fra kl. 17.00-17.15 – velkomst i loungen – oplæg om Emily Brontës liv over en kop kaffe/ te og en småkage.
Fra kl. 17.30-ca. 20.00 - vi ser filmen ”Emily”
Fra kl. 20.00-ca. 21.00 – vi spiser i loungen, mens vi taler om filmen og Emily Brontës liv

Menu: En let anretning
Drikkevarer: der er kildevand på bordene. Ekstra drikkevarer kan købes.
Samlet pris for kaffe, spisning og biograf: 225 kr. Prisen er baseret på tilmelding før arrangementet. Billetter købt over nettet kan vises via tilsendt mail eller billet i NFB’s app.

Billetter købes på: https://www.nfbio.dk/event/broed-bog-bio-emily

Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

Kontakter

Billeder

”Emily” er historien om en af verdens mest berømte forfattere, Emily Brontë. Foto: Scanbox
”Emily” er historien om en af verdens mest berømte forfattere, Emily Brontë. Foto: Scanbox
Download
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye